Von Dü

Da jeg så, at Von Dü skulle lægge vejen omkring Posten, lavede jeg et hurtigt tjek på dem.
De var, som jeg forestillede mig. Et muntert indspark et par dage, før solen vendte, ville ikke være dårligt.

Da Von Dü gik på scenen, kom der gang i festen.
Tydeligvis var der et stort stampublikum, og vi var kun forholdsvis få førstegangsgæster.
Det viste sig, at det er en måske 10 år lang tradition, at Von Dü spiller fredagen før jul.
Det er åbenbart gået min næse forbi og druknet i juleforberedelse og decemberoverlevelse.

Von Dü er et ni mand stort orkester, der gør det i hiphop, salsa og reggae.
Bandets umiddelbare udtryk kunne forveksles med et heavy metal-band. De eneste skygger af den genre var frontmandens t-shirt med Motörhead (og tatoveringer). Rimeligvis kan det være min uvidenhed om reggae og fordomme generelt.

Jeg kan godt lide reggae, men på et tidspunkt i koncerten havde jeg fået nok. Da var der lige blevet spillet en del for mange reggae-numre i streg.

Teksterne, der udelukkende var danske, var "hverdagen" fyldt med satire og ironi.
Der var en vildt god energi på scenen, og sjældent har jeg set et band med så meget hjertevarme.

Og "når man er til koncert med Von Dü, så hopper man", man smider tøjet, og man invadererer scenen .... hvis man ikke er over 60.


Von Dü (iflg. Wiki)

Morten Nygaard (Vokal)

Emil Stricker Pedersen (Guitar og kor)

Troels Kjær (Keyboards)

Tobias Steinmann (Altsaxofon og kor)

MP Steenstrup (Trompet og kor)

Ole Hylling (Trækbasun og kor)

Laurits Trier Hooge Hansen (Percussion og kor)

Bjørn Hardenberg (Trommer)

Oliver Grønne (Bas og kor)

Playliste

Frokost Buffet

Bitchin betjent

Du er en pige

Farlige tanker

Wienerfritzl

Vise ord

Verdens mindste fuck

Pisser i modvind

Bankende hjerter

Sommer i dk

Tændt

Pølsemix

--------------

Skyder og misser

Voxentøj

Sexy Slange

Opvarmningsbandet var Verdensmænd; og de matchede selvfølgelig naturligt godt til hovednavnet med en god blanding af funk, hiphop, reggae, salsa og balkan.
Desværre kan jeg ikke finde Postens beskrivelser af gamle koncerter længere, så jeg ved ikke, hvem bandet er, udover frontmanden, som blev genkendt som D-Hund.

En hvid, hvid dag

Dramaet begynder hvidt i hvidt. Det er tåge, jord og himmel går i et. 

Vi følger en bil, der kører på landevejen.

Vi venter, og det sker: Eneulykken.

Vi ser en ensomt beliggende bygning i forandring.

Vi venter, og i samme kameravinkel iagttager vi tidens gang.

To mænd sidder bag et par vinduer.

Vi venter og får del i en samtale med løsrevne sætninger.

Vi venter. 

Langsomt viser det sig, at vi følger Ingimundur - en midaldrende politimand - der har orlov efter sin hustrus pludselige død.

Ingimundur er ved at sætte huset i stand til datteren, og han har samtaler med en psykolog.

Ellers går tiden med at passe barnebarnet Salka på 9, besøge de to politikollegaer og spille fodbold. 

- Stille og roligt.

Samtidig nager det ham, at han mistænker sin afdøde kone for at have haft en affære med en af  de lokale mænd.

- Vildt og voldsomt.

Islandsk film, når det er bedst.

Ingimundur: Ingvar Sigurðsson 

Instruktør: Hlynur Palmason

Italien fra nord til syd

GoVinum - wine, love, import v/ Jette og Poul fra Frederiksberg lagde vejen forbi VinSmag til smagning nr. 76.

Vinverdenen er noget mandsdomineret, så det glædede mig at se en kvinde på podiet denne aften. Jette fortalte mig, at hun ofte oplevede, at "vinmændene" henvendte sig til Poul, selv om det var hende, der havde indledt samtalen. Jette har taget en sommelieruddannelse på Hotel- og Restaurantskolen, og hun var en god formidler.

GoVinum er et "garageimportfirma" på hobbybasis, og vi fik historien om, hvorledes det var startet i 2011 med et besøg i Marche og en begejstring for vin hos en bonde, der ikke havde kontakt i Danmark. Det greb mere og mere om sig, da de først havde fået indhentet de rette tilladelser hos myndighederne, og nu må der en selvjustits til, for at holde importen på en plan, som kan håndteres.
Jette og Poul lægger vægt på, at de har personlig kontakt til vingården, og at de har besøgt stedet.

Aftenens smageprogram var tre hvide og fem røde vine, hvoriblandt der var en del nye og ukendte druer.

I smagningen indgik også Jette og Pouls "barn" fra Marche (nr. 3), som i øvrigt var den hvidvin, jeg gav højst score. Druen Bianchello (Biencame) er meget modtagelig for at ændre smag alt efter terroir.

Roberto Lucarelli er en blandt mange vingårde, der går ind for økologisk dyrkning, uden at vinen bliver certificeret som økologisk. Det er en bekostelig affære, at få dette certifikat, så mange vælger det fra, men med samvittigheden i orden. Nogle bønder vælger alene at få certificeret marken, men ikke vinificeringen.

Om vin nr. 4 og 8 fra Bonotto delle Tezze blev fortalt, at der på gården i 1400-tallet var silkeproduktion, hvorfor der i en af bygningerne var indrettet et meget velventileret loftsrum. På dette loftsrum bliver der i dag tørret druer, som anvendes til Passito. Passito er en sødere version af Amarone, og serveringstemperaturen bør være på 14-16 grader.

Vinmarken er bygget op som en dobbelt pergola, som det er tradition for i Veneto. Vinstokkene har høje stammer og danner et kryds øverst.

Rødvinen egner sig til den danske julemad, fordi der både er sødme og syre + gode tanniner til stede.

Barbera-vinen (nr. 5)

Superiore angiver, at vinen har en højere alkoholprocent end den "almindelige" udgave.

Her blev vi da vist lige bundet noget på ærmet: Druen skulle efter sigende være en Vermentino/Favorita, men det passer hen i grønne skov. Er det mon sandsynligt, at den korrekte drue er: Barbera?

Vin 6, Goccione

I Toscana vil vine lavet på Sagiovese fremtræde som stærke og pebrede;

I Marche som bløde og runde.

Hvidvin - Apulien

Salento IGT 

Santi Medici Bianco 2017

Castel di Salve

Verdeca - 12,5 %

★★★★★★★

Hvidvin - Toscana

IGT Toscana

Bianco, 2017

Campino delle Querce

Chardonnay, Trebiano - 12,5 %

★★★★★★

Hvidvin - Marche

Bianchello del Metauro DOC

La Ripe, 2018

Roberto Lucarelli

Bianchello (biencame) - 13 %

★★★★★★★★

Rødvin - Veneto

Piave DOC

Potestà, 2015

Bonotto delle Tezze

Raboso - 13,5 %

★★★★★★★★★

Rødvin - Piemonte

Barbera d'Asti DOCG superiore 

Listoria, 2015

Cascina Barisel

? - 14 %

★★★★★★★★★

Rødvin - Marche

Colli Pesaresi DOC

Goccione, 2016

Roberto Lucarelli

Sangiovese - 14 %

★★★★★★★★

Rødvin - Veneto

DOC Colli Berici 

Montemitorio, 2017

Dal Maso

Tai Rosso - 14 %

★★★★★★★

Rødvin - Veneto

IGT Veneto

Passito, 2014

Bonotto delle Tezze

Raboso - 14 %

★★★★★★★

DEATH MACHINE

supp. EIK OCTOBRE

Det var svært at lette sig fra sofaen og gå ud i den mørke snuskede november-aften, men anstrengelsen bar frugt, og jeg fik skøn musik i ørerne.

Emil Skovsgaard Christensen med kunstnernavnet EIK OCTOBRE lagde ud med tre meditative numre på tangenter og computer.



Derefter gik DEATH MACHINE på scenen.
Og nej, genren er ikke metal, nærmere sci-fi folk. Jacob Bellens og Michael Møller kan måske lede dig på sporet.

Jesper Mogensen – vokal/guitar

Morten Ørberg – kor/bas

Sven Busck – trommer/keyboard

Simon Christensen – keyboard

Jeg sad alvorligt og nød Jespers vokal, men under et par af numrene udfoldede Sven og Simon sig, så  smilet kom frem, og jeg blev vækket til live igen.

Fynsk æblehistorie

I foråret tog jeg fotos af æbletræer i Den Fynske Landsby.

Træerne havde fået navne på i løbet af vinteren. Det inspirerede mig, og jeg gik i gang med et projekt, der skulle ende i fotosamling af de 30 træer med navne på.

I sensommeren måtte jeg endelig huske at tage billeder af æblerne.
Jeg var stærk i min beslutning om, at jeg ikke ville se endnu en idé fordufte.

Ting tager tid, og tid kræver tålmodighed. Rom blev ikke bygget på én dag.

Jeg fik sorteret hundredevis af billeder og sat dem i album. Jeg blev mere og mere interesseret i æbler, og det viste sig, at æbler er en hel videnskab. Det gik op for mig, at æbler ikke bare er æbler. En hel ny verden, som jeg aldrig havde skænket en tanke og ikke anede eksisterede, åbnede sig for mig.

I min netsøgning stødte jeg tilfældigt på et foredrag med overskriften Fynsk æblehistorie. Det kom som kaldet, og jeg deltog.

Margit Egdal, Lokalhistorisk Arkiv Tommerup fortalte historien om æbler, og om hvordan mange forskellige æblesorter var blevet tiltrukket. Hver gang et æbletræ skød op fra en kerne, var det en ny sort. Var smagen i top, tog man podegrene og gav til venner og familie, og på den måde blev de gode æbler udbredt. Et par gode eksempler er Ingrid Marie og Filippa. Enhver større gård med respekt for sig selv havde fremavlet sit eget æble, fx Arreskov og Hvidkilde Voks.

Fra frø til træ. Det er sjovt, hvordan noget kan udvikle sig:
Fra et skilt i en trækrone, over fotografi til nørderi om æbler.

Når jeg har fået afklaret de sidste spørgsmål, og mit "værk" er fuldendt, lægger jeg nørderiet på hylden, men så kan jeg glæde mig over, at jeg er blevet det klogere og vente spændt på, hvad det næste bliver, jeg kaster mig over.

BRANDTS

Os, der var kollegaer på det tidligere Mediemuseum, havde aftalt at mødes for at besigtige "vores" lokaler, som Kunstmuseum BRANDTS havde overtaget og indrettet til den permanente udstilling.

Vi skulle lige begynde med at sige goddag til hinanden over en kop kaffe i den nyindrettede cafe. Vi bestilte alle en eller variant af en kaffeart, latte, cappucino og sort - eller rettere vi troede vi gjorde det. Vi fik en variant af noget, der kunne kaldes varmt opvaskevand. Ved reklamation, som godt nok resulterede i et par ekstra skud espresso i koppen, blev vi mødt med: "Det var da mærkeligt; det har vi da aldrig hørt før". Sikke pæne gæster! Men hvis den kaffe, vi fik, var standarden, så er jeg sikker på at kaffesalget bliver en fiasko.

Vi begyndte kunstmuseumsbesøget på 4. sal, hvor Det Fynske Kunstakademi havde til huse, før det flyttede over på Jernbanegade i det tidligere Fyns Stifts Museum. I den del af lokalerne, der var adgang til, var der en udstilling af Adam Jeppesen, The Great Filter. BRANDTS giver bl.a. denne beskrivelse:

Vi er stolte af at kunne præsentere et nyt kunstværk skabt til Malersalen på BRANDTS af den danske kunstner Adam Jeppesen. På mere end 150 m2 åbner der sig et landskab af sammenstyrtede former sig for vores øjne. Hvad der ligner mægtige borge og slotte i sand ligger nu halvvejs i ruiner spredt rundt over gulvet. Men skønheden har de stadig i behold.

Jeg kunne meget godt lide "sandkassen", men ... mægtige borge og slotte? Jeg vil kalde det sandkager! Der er en tendens til, at alt skal lyde af lidt mere, og så kalder man ikke bare en spade for en spade.

På 3. sal, hvor vi havde til huse, var der naturligvis sat skillevægge op, så arkiverede værker og den permanente udstilling kunne komme til sin ret. Desværre så det ud, som væggene kunne vælte hvert øjeblik, det skulle være.
Gulvet så ud, som vi lige havde forladt stedet. Der var rustikke malerklatter på trægulvet, og betongulv var stadig kedeligfarvet lysegråt. Jeg synes ikke det betød noget i medieudstillingen, hvor lyset var lunt, og der var arbejdende værksteder. I en kunstudstilling, hvor lyset er hvidt og skarpt, får det lokalerne til at fremstå meget lusede og billige. Det matcher ikke til udstillingsgenstandene. Lyssætningen var heller ikke optimal. Der var alt for meget genskin.
Jeg kan ligeså godt blive i brokkeriet: Videoskærme med klog snak og betragtninger, hører ikke hjemme i en udstilling som denne. Det er forstyrrende og hjælper ikke til fordybelsen. Der burde  være plads til, at denne "moderne" side kan sættes op i et tilstødende lokale.

Jeg rundede udstillingen af hollandske fotograf Anton Corbijn med billeder af mange ikoniske musiknavne som fx Nirvana, Nick Cave, Rolling Stones, U2, R.E.M., David Bowie. Jeg havde været med til åbningen med selveste fotografen og den hollandske ambassadør, og udstillingen kunne nemt tåle at blive set igen.

Der var en udstilling med tegninger af en berømt italiensk tegneserietegner, Hugo Pratt. Ups, han var lige smuttet uden om min opmærksomhed med Corto Maltese. Måske kan jeg forstå, at nogle bliver indfanget i universet; det var en meget lækker streg.

A Space In The Dark

Black Box Dance Company (Holstebro) 

Musik: David Bowie

Koncept, instruktion og koreografi: Ben Wright (ENG)

Foto: Christian M. Andersen

Sangene, som er grundlaget i danseforestillingen, handler om forholdet til vores egen dødelighed: 

Vi skal alle dø en dag, og skal livet leves, skal det ske her og nu

Med nye kompositioner af Henrik Munch (ex-Sorten Muld) blev det ikke just en munter aften, men den kunne nydes på alle planer og ikke mindst bevægelserne.

Let's Dance (Let's Dance 1983)

Love Is Lost (The Next Day 2013)

Ashes To Ashes (Scary Monster 1980)

My Death - skrevet af Jaques Brel (1959) og fortolket af Bowie (Live In Santa Monica 1972)

Bring Me The Disco King (Reality 2003)

Lazarus (Black Star 2016)

Den Store Gatsby

Et kærlighedsdrama om begær, bedrag, magt og moral af Francis Scott Fitzgerald - 1925

Foto: Emilia Therese

Nick Carraway: Benjamin Kitter

Jay Gatsby: Jon Lange

Daisy Buchanan: Lea Baastrup Rønne

Tom Buchanan: Nicolai Jandorf

Velkommen til de brølende 1920’ere. New York boomer af dollars, dekadence og store drømme.

Den forsigtige Nick flytter fra Midtvesten til Østkysten for at blive børsmægler og få en bid af New Yorks opsving. Her møder han den gådefulde gentleman, Jay Gatsby, der inviterer ham til glamourøse fester i sit pompøse palæ. Gatsbys eneste mål er at blive rig, så han kan genvinde sin tabte kærlighed, sydstatsskønheden Daisy, der er gift med den brutale skørtejæger Tom Buchanan. Med Nicks hjælp genopstår romancen mellem Daisy og Gatsby, men bedst som kærligheden synes at overvinde alt, bliver de ramt af en skæbnesvanger tragedie.

odenseteater.dk

Jeg kunne meget godt lide teaterstykke, selv om Jay Gatsbys psykiske trængsler ikke kom til tydeligt til udtryk.

Morudgaard

Morudgaard var rammen om en 60 års fødselsdag, som jeg var inviteret til. 

Jeg glædede mig, dels over at der var tænkt på mig, dels over at jeg skulle på Morudgaard. Jeg havde fuldstændigt glemt, at stedet eksisterede. Jeg havde været der i 90'erne, og så vidt jeg husker, var det en dejlig sommeraften, rent spontant og uden anledning sammen med min familie og mine samboer.

Jeg fik overbragt gaven. 

Fødselaren havde givet udtryk for, at vin var kærkommen, så hvad var mere oplagt end en kurv med flasker fra Spanien: Han var netop hjemvendt fra ferie derfra, og jeg havde godt styr på de spanske vine. Der var lige nok til, at hatten passede.

Her var det så, jeg havde tænkt på et billede af gaven, som jeg havde fået pakket fint ind i celofan og med en stråhat som kort. Det foto, jeg havde forestillet mig her, havde jeg åbenbart taget direkte til sms'en, så dem, jeg skulle give gaven sammen med, kunne se, hvad de var med til. Nu har jeg i mellemtiden skiftet telefon, så er der lige noget, der er røget.

Vi fik velkomstdrink og løs snak, inden vi gik til bords, hvor jeg havde fået den mest fantastiske plads: Ved siden af fruen og overfor fødselsdagsbarnet. Der til skal siges, at jeg faktisk ikke kendte nogle af de øvrige gæster, så det var yderst betænktsomt.

Kontakten til de andre gæster blev stille og roligt større, som tiden gik. Blandt andet maden og dens anretnings skyld kan få skylden. Det var buffet, og da der var så meget forskelligt - lækkert og veltilberedt - kom der hurtigt gang i snakken ved tagselvbordet, når der skulle hentes friske forsyninger. Hvilket krydderi er brugt her? Jeg elsker det her? Hvad mon det er? Har du smagt det her? Tror du det er ...? Det er da vist tredje gang! 

Italiensk Buffet

Friturestegte blæksprutter

Italiensk fiskeret

3 slags bruschetta m. diverse fyld

Lufttørret skinke med melon

Små ristede brød med specialiteter

Tomatssalat

Pizza Margherita

Oliven

Marinerede gulerødder

Soltørrede tomater

Min. 2 pastaretter efter årstiden

Årstidens friske råstegte grøntsager

Kalkuncuvette

Flødekartofler

Årstidens kartofler + stegte med rosmarin

Friskbagte brød

Til kaffen fik vi italienske kager. Uhhh, jeg kunne have spist.

Jeg skal simpelt hen huske Morudgaard. Det går ikke, at den kommer i Glemmebogen igen!

Gnags

supp. Rasmus Nøhr

Når vi har job i Den Fynske Landsby, er vi så heldige, at vi får et begrænset antal fribilletter til koncerter stillet til rådighed af koncertarrangøren.
Til nogle koncerter er der større rift om billetterne end andre - jeg skal ikke komme ind på, hvilke koncerter der er tale om, så det bliver uden navns nævnelse her - men ved en koncert som denne med Gnags er interessen stor. Tildelingen af billetter sker så efter lodtrækning, og vi kan hver især maks. indstille os til to stk. billetter.
De af mine kollegaer, der ønsker en koncert, kommer som regel altid med. Vi har stiltiende frasagt os "udenbys" gæster og tager hinanden med som gæster, hvis uheldet i lodtrækningen skulle være ude. Det siger noget om kollegakærlighed!
Efterhånden er det blevet til, at vi inden koncerten bestiller pizza eller andet take away, så dem, der har haft arbejdstjansen den pågældende dag, ikke behøver at tage hjem. Det er rent hygge - og kollegaomsorg.

Godt nok er billetten billig, men den er ikke indbydende! 

Hvad har jeg billet til? Hvad skal jeg glæde mig til? 

Midt om Natten eller Tina Dickow? 

Nej-nej, det er reklamer, som i denne sammenhæng er mig uvedkommende. 

Ingen point fra min side!

Koncerten både med Rasmus Nøhr og Gnags var ok fin, og så er det sagt. Men der blev da både vippet med tæer og sunget med. Kroppen var denne aften lidt for gammel, så jeg holdt igen med de store armbevægelser og hoftevrikkeriet. Sidst på aftenen bed jeg tænderne sammen og fik de sidste Gnags-numre tæt på.
Uanset hvad så giver en plads tæt på scenen en ekstra dimension i form af mere nærvær og højere stemning.

Analogik

Da jeg så, at Analogik kom på Dexter, var det en god lejlighed til at besigtige spillestedet efter den større ombygning, som havde betydet lukning i et halvt års tid. 

På billetten stod, at dørene åbnede kl. 19, så da klokken var det, bevægede jeg mig hjemmefra. Jeg behøvede jo ikke lige at være den første. Men det var jeg!

Jeg var den første koncertgæst på Musikhuset Dexter efter ombygningen!

"Du kommer i god tid. Koncerten starter først kl. 21."

"På billetten står da kl. 20."

"Jamen, opvarmningsbandet har meldt afbud. Det burde du da have fået at vide."

"Nå da, men det har jeg ikke. Så har jeg da god tid til at se på lokaliteterne."

... og her synes jeg så, at jeg godt kunne have fået en øl. 

Den manglende øl skulle ikke ødelægge min aften, så jeg købte en cocktail fra hanen. Cocktail plejer ikke lige at være mig, men i sommervarmen var den nu kærkommen med sit friske strejf af ingefær og lime. 

Jeg havde naturligvis placeret mig ved et bord midt forrest ved scenen. 

Ved siden af mig sad en ung familie: Far, mor, et par sønner på 10-12 år og en datter på omkring 8. Det er ikke hver dag man ser det. Jeg nød virkelig, at de var der, og da musikken gik på, var de bare med. Det var skønt at se, og jeg ville ønske, at man så mere af det. Børn kan godt opleve på de voksnes præmisser, når de bliver inddraget tidligt i opvæksten.

Jeg havde oplevet Analogik i 2012, hvor det sang for mine ører, og jeg bare havde været helt oppe at køre. I dag var "drengene" blevet voksne, det fanden-i-vold'ske var blevet noget poleret, og de gale indslag var lagt på hylden. Musikken var dog stadig god - for god til at blive spillet på P3.  

Det var slet ikke højt musik; det var pænt musik.

tv-2

Support: Folkeklubben

Der skulle hygges med kollegaerne. Med en lun sommeraften i landsbyen som kulisse og med tv-2 på scenen kunne det vist ikke blive bedre.

Folkeklubben var opvarmning. Uden at jeg havde påvirket stemning, var der et par, der uafhængigt af hinanden, kommenterede: Gode nok, men en anelse kedelige.
Jeg er altså ikke alene om den mening.

Tour-manageren har ved planlægning af en turneen overvejet grundigt, hvem der skal være support. Han spørger sig selv: Hvem kan matche tv-2 som Danmarks kedeligste orkester?

Folkeklubben er vist populære nok, som de er, så må det jo være godt nok. På en eller anden måde ville det også være ærgerligt, hvis de ændrede på stilen, for den fremstår som ærlig og oprigtig.

tv-2 er tv-2: Intet vildt nyt under solen og en tur på rutinen, så er den i skabet.

Søndagsavisen 5.-6. maj 2016

I min iver for oprydning i min bunke, fandt jeg en side fra Søndagsavisen 5.-6. maj 2016, hvor danskerne har kåret den bedste TV-2-sang. Den artikel har muligvis murret i mit baghoved, siden jeg 2. januar d.å. lavede mit blogindlæg med de bedste numre på hvert enkelt album.

Er en liste som denne sand? Kan man i grunden stole på statistikker?
Min liste er lige så sandhedsholdbar som denne i Søndagsavisen - min liste indeholder ikke sangene 8-11 og ikke er prioriteret.
Jeg kan selv vældig godt lide statistikker, og skønt jeg ihærdigt forsøger at undgå dem, så er de svære at undgå.



Den første usikkerhedsfaktor: Er undersøgelsen foretaget blandt avisens læsere?
Den 2.: Hvor mange har deltaget?
Den 3.: Er alle samfundslag er repræsenteret?
Den 4.: Hvorledes er den geografiske fordeling?
Den 5.: Har lige mange af hvert køn stemt?
Den 6.: Er spørgsmålene neutralt formuleret?
Den 7.: Hvor bekendt er du med øvrige svarmuligheder?
Den 8.: Hvilket medie er brugt ved afstemningen?
Den 9.: Hvad med sindsstemningen på afstemningstidspunktet?
....



Det griber om sig med usikkerheder. Da listen ved sammentælling giver 77 %, må det antages, at de sidste 33 % fordeler sig på sange med en popularitet på 1 % eller derunder.

Tænk, at jeg skal bruge en statistik over tv-2-sange for at se usikkerheden omkring tal og tallenes aflæsning.

Det lyder vist meget skolelæreragtigt, men vi skal vist alle ikke bare at tage tal for tal og sluge alting råt.

Spansk Vinaften

En af mine kollegaer bor i Spanien om vinteren. Hun skulle ikke længes for meget hjem, mens sommerjobbet i Danmark stod på, så jeg fik den idé, at jeg ville lave en spansk vinaften for "holdet". Vi kunne blive 12, og vi blev 12. Det var noget af et projekt, jeg var gået i lag med, men jeg tror, at jeg kom godt i mål.

Playliste
Det er altid godt med musik, så jeg havde naturligvis lavet en playliste. Den første liste, jeg havde lavet, kasserede jeg, fordi den ganske enkelt ikke havde en fortælling. Den liste jeg endte ud i, var jeg ret tilfreds med, selv om nogle af numre ramte ved siden af min smag. Indholdet havde jeg udvalgt ud fra de 17 autonome distrikter, Spanien er opdelt i. Det blev til i alt 48 numre.

Jeg begynder listen med det klassiske. Det betyder lidt rod i rækkefølge til at begynde med og også lidt senere, men der skal være en nogenlunde lytbar sammenhæng:

Aragón – Aragonien
Manuel de Falla (1876-1946), komponist fra Andalusien: 4 Piezas Españolas: No. 1, Aragonesa

Asturias – Asturien

Et område i det nordligste, ud til Biscayen

Doors: Spanish Caravan - stykket med den spanske guitar er:
Albéniz: Suite Española, Op. 47, Asturias

Den danske guitarist og komponist, Mikkel Nordsø: Asturias, part 1 og 2 med Tine Rehling

Andalucía – Andalusien

Sydligst
Mikael Karp - jeg kunne ikke lade være med at tage denne tysker med påtagede spanske rytmer med på listen for det skønne omkvæd: Andalusia 

Easy Listening Spanish Guitar - det kan jeg li' - Tracey and Vance Marino: Viva Sevilla 

Politiko: Gloria Fuertes - Gloria Fuertes (1917-98) var en populær børnebogsforfatter fra Arcos de Frontera (ligesom de Falla)

Aragón – Aragonien

Vest for Barcelona
Brian Eno er altid værd at tage med, så han får en plads med Aragón

José Antonio Labordetta (1935-2010): Aragón. Ret autentisk. En af de vigtigste singer-songwritere

Emma Maleras Y Su Ballet Español med en Jota Aragonese, som en en af de hurtigste danse i Spanien

Islas Baleares – Balearerne

Øgruppen med Mallorca
To numre med hhv. Tigrala og Mark Batey

Cantabria – Kantabrien

I midten nord ud til Biscayen
Bustamante (gode danserytmer), Los Carabelas (gruppe dannet i Madrid 1956), Cantemos

Castilla y León

Kæmpeområde grænsende fra det nordøstlige Portugal
Tre traditionelle:
Coral Isidoriana: Viva León, Rondalla del Pueblo Español og Marco Aurélio Vasconcellos

Extremadura

Vestlig i midten mod Portugal
Alejandro Conde (moderne spansk guitar)

Esteban Murillo. Ham her med musikken gør det ud i flamenco - og tango; han bør ikke forveksles med barokmaleren (1617-82) født i Sevilla.

Galiza – Galicien

Nordvestligste Spanien
Musikken afspejler historien, der her har en del tilfælles med bl.a. Cornwall, Skotland, Irland og Wales.

Hugo Torreiro (sømand); Exvotos (sækkepibe) 

Islas Canarias - De Kanariske Øer

Øgruppe i Atlanten
Tre numre, hvoraf den sidste er en pasodoble: 
Los Gavilanas De Espana, The Spanish Caribe Hits, Juan Sanchez Gorio y Su Orquesta

Cataluña – Catalonien

Nordøstlig med Barcelona
Kaare Norge, klassisk dansk guitarist: Cataluña (D minoer, Op. 12)

Orfeó Catalá er et korsamfund fra Barcelona dannet i 1891. Man fornemmer noget pompøst eller en fodboldkamp.

The Alan Parsons Project: La Sagrada Familia fra albummet Gaudi. Jeg var vild med Alan Parsons i 80'erne. 

Madrid

Næsten i centrum
Her kommer fodboldsangen: Música De Madrid. På pladeomslaget er en fodbold, og der står: Himno del Madrid. Den lyder som underlægningsmusik til en stumfilm fra 20'erne. 

Og vi kan gå videre i samme tidsånd til en varieté med Bobby Capo (1920-1989)

Castilla-La Mancha

Kæmpeområde i midten
Et nummer med Moisés Cerezo Moreno og en Jota (dans) med Banda Regional.

Peter Sarstedt (1941-2017): Don Quixote. Figuren fra Miguel de Cervantes roman af samme navn fra 1605.

Ridderen af den bedrøvellige skikkelse har endvidere lagt navn til musicalen, Man of la Manca fra 1965; Stig Rossen af alle synge det berømteste nummer, The Impossible Dream.

Murcia

Sydligst af Levanten - landet mod øst
Niño de Murcia, Javier Solís (fra Mexico) og lækker bossa-sag fra Cool Vibes Jazz dækker denne del af Levanten

Navarra

Østligste område, der landegrænser til Frankrig
Alma Navarra og Los Chimberos (folkemusik)

País Vasco – Baskerlandet

Vestligst af områderne mod nord ved Biscayen
Eskorbuto, punkband fra Bilbao 1980 med A la mierda el Pais Vasco, der iflg. Google-oversæt betyder Fuck Baskerlandet!

Indarra - er det harmonikaen, der leder hen på sømandsmusik?

Rex Gildo! (1936-99) - tysk schlager: San Sebastian

La Rioja 

Mindre område oppe i midten
Rioja Joe: Et lille glas Rioja - go' dansk 80'er disco af bedste slags (fra 2015)

"Nu' det tid til at slappe ord'nligt af, med et lille glas Rioja"

"Ikke mere te og mokka, det har vi fået nok a'"

United Studio Orchestra - langt om længe noget trut i Rioja Tinto

Diego Monk med hyldest til Tempranillo

Valencia

Midterste område mod Middelhavet; det nordligste af Levanten
Placido Domingo kommer på listen med denne klassiker på trods af anklager om sexchikane.

Vin og mad
Efter playlisten måtte jeg til at tage stilling til det essentielle: Vinen - og maden.
Da jeg havde søgt og læst om spansk vin på nettet, faldt jeg over et godt tilbud på en såkaldt smagekasse. Jeg drog afsted til Holte Vinlager for der at købe en kasse assorterede vine + en Manzanilla.

Manzanilla'en købte jeg udelukkende for nysgerrighedens skyld. Det gik op for mig, at det var den, vi drak i sækkevis ved besøget i Andalusien for et par år siden.

Det kunne have været sjovt at servere Manzanilla'en for mindernes skyld. Denne type sherry havde jeg imidlertid besluttet at lade passere, fordi der skulle være plads til en PX.

Det er utroligt, så meget spændende og forskelligt vin, der er at vælge imellem, og beslutningen, om hvilke vine, jeg skulle servere, var svær. Jeg kiggede nærmere på druerne i flaskerne, som jeg havde fået hjem, og jeg kasserede nogle. Det vil sige, at de fravalgte røg i kælderen til en anden god gang.

Så skulle menuen laves. Også her måtte jeg udi svære beslutningerne. Det er virkelig en kunst at begrænse sig, når begejstringen først rigtig viser sig.

Efterhånden lå der en fornuftig plan på en ordentlig servering. Det betød godt nok en ekstra tur til vinhandleren, men så var det også, som det skulle være efter min formåen.

Aftenens forløb

Da alle var kommet - glade og forventningsfulde, og jeg selv spændt - kunne jeg sætte playlisten på pause, byde velkommen og samtidig præsentere aftenens program.

Husk vinen 
"Husk vinen" var en liste med fotos af de vine, vi skulle smage.
Hver enkelt kunne så lave notater, hvis de ønskede det.

Vinquiz

Quizzen fungerede som en kort intro til spansk vin.

Podcast - Blindsmagerne
En kort afspilning af en seance i Blindsmagerne, hvor der bliver smagt på Rioja, skulle illustrere, hvad en vinsmagning kan udvikle sig til. Smagningen i podcasten kører på alle tangenter, og der bliver fremhævet et utal af noter. Noget, der er dybt seriøst for nogle, lyder komplet fjollet for andre, fx at der er en smag af brændt toast i vinen.


Mousserende - Spanien, Cava DO
Conde de Caralt Brut

40% Macabeo, 30% Xaral-lo, 30% Parellada - 11,5 %

★★★★★★★★

Gazpacho

Hvidvin - Spanien, Galicien, Rias Baixas

Mar de Envero, Troupe – 2017

Albariño – 13 %

★★★★★★★

Blinis med laks og rødbedecreme

Bagte rødbeder med rygeostcreme

Rødvin - Spanien, Catalonien, Montsant

Celler Masroig, Rojalet – 2014

Carignan, Garnacha – 14,5 %

★★★★★★

Grydebrød

Chorizo m. Cornichon

Bresaola m. Oliventapanade

Bagte Dadler m. Gedeost

Rødvin - Spanien, Castilla y León, Toro

Bodegas Francisco Casas, Camparrón – Selección 2015

Tempranillo – 14 %

★★★★★★★★

Tarteletter m. Spinat og Champignon

Æg m. rørt blomme og ristet Kalkun

Rødvin - Spanien, Murcia (Lavanten), Jumilla DOP

Ego Bodegas, Goru - 2014

Monastrell, Cabernet Sauvignon – 14,5 %

★★★★★★★★

Pitapizza

Kartoffelroser m. Bacon

Bagt Padronpeber

Hedvin, Sherry - Spanien, Andalusien, Jerez

Romate, Duquesa

Pedro Ximenez - 18 %

★★★★★★

Maltede kiks m. Manchego

Kiks m. Blåskimmelost

Tørrede frugter

70 % Chokolade

Marengs m. Skyr og Solbær

Aftenen nåede til ende.
Det havde været vældig hyggeligt, så hyggeligt, at det godt kunne gentages.

Wine Makers Dinner

En ung slovensk vinbonde sneg sig ind på sin fædrende gård og begyndte at lave naturvin. Han ville noget andet, end det de andre lavede. Han er rock'n'roll; hans vin er rock'n'roll.

I dag havde Peter Gönc, som han hedder, "sneget" sig ind på Restaurant Huks Fluks, Gråbrødretorv, med nogle flasker vin, og Anders, der er restaurantschef dér, havde sammensat en fin menu dertil.

Mærkelig nok var jeg generelt skuffet over vinene. De smagte rigtig godt, men næsten helt almindeligt.

Jeg havde nok forventet, at jeg skulle ud i store eksperimenter med mine smagsløg.








Da jeg fik naturvin for første gang for et par måneder siden, var jeg tæt på at kalde det en stor forskrækkelse. Jeg skulle vænne mig til at drikke det, før jeg kunne lide det. Fornemmelsen kan sammenlignes med, at du får et glas med væske. Du tror, det er porter, og så er det cola. Ingen af delene smager dårligt, men du bliver grimt overrasket.

Men sådan er det vel med naturvin. Wine is born to be wild. Du kan aldrig vide dig helt sikker.

Hvidvinen Under Pressure blev ledsaget af
sortfodsskinke med burrata (mozzarella med cremet midte).

Der er 136 prikker på etiketten.  Prikkerne symboliserer en liter i det særlige 136 l egefad, som kaldes gönc. - Peter Gönc.

Den røde prik var vist lige præcis denne flaske.



Peter var ikke hele tiden lige nem at forstå.


Roséen var lavet på Sivi Pinot, som er det samme som Pinot Gris.

Herefter fulgte en lækker Pinot Noir med kylling og grillet majs.

Til manchego'en fik vi
Harvest Moon.

Nu var jeg fyldt helt op til randen med både mad og drikke.







Vinsmagning og menu ved et fællesbord sammen med andre gæster er et godt koncept, som skaber en fin stemning.

Det var en fornøjelse at aflægge visit på Huks Fluks.
Lad det ske igen.

Intet er overladt til tilfældighederne
- bortset fra at det var tilfældigt, at jeg fik fat i denne prop
(Citat, David Bowie)

På Djengis Khans stepper

Jeg havde nogle timer, jeg skulle have til at gå, inden jeg skulle til Winemakers Dinner om aftenen. Faktisk havde jeg forestillet mig Storm P.-museet eller DAC - Dansk Arkitektur Center, men nu gik jeg lige forbi Prinsens Palæ, så hvorfor ikke kigge ind på Nationalmuseet?

Det var en pludselig indskydelse, men jeg hev noget frem fra "lageret" og fik lagt en god plan.

Jeg styrede mod Guldhornene.
Jeg havde for nyligt hørt en podcast fra Third Ear om Sonni, der stjal de gyldne horn i 2007. Det kunne være fint at få en fornemmelse af størrelsen.



De ægte horn var fra år 400.
De blev fundet ved Møgeltønder i 1639 og 1734
De ægte horn blev stjålet og smeltet om i 1802
Den første kopi blev lavet i 1860 og den anden 1978

Jeg skøjtede let hen over andre smukke oldtidsfund og kom gennem vikingetiden, hvor herskeren, krigeren og bonden er kropsliggjort i Jim Lyngvilds omdiskuterede dragter.

Derefter var det særudstillingen om normader og Djengis Khan.

Jeg må have været fraværende i den historietime, hvor undervisningen handlede om de mongolske herskere i 1200-tallet, hvis rige strakte sig fra Kina til Østeuropa. Alt var nyt gammelt og meget interessant.

Om normaderne fik jeg at se, hvorledes de indretter sig i geren (teltet) på den evige rejse med deres dyr.

Den interaktive del af udstillingen bestod i at pakke en kamel, så den var klar til at drage videre over stepperne. Tingene skulle placeres hensigtsmæssigt på dyret, og der skulle tages hensyn til vægt og rumfang, hvad der skulle bruges først, hurtigst osv. Min tålmodighed rakte ikke. Jeg gav op, men får jeg også nogensinde brug for at pakke en kamel?

Djegis Khan

Til slut (det kunne også have været en begyndelse) var det nærmest helt meditativt at sidde ved bålpladsen og få historien om Djengis Khan, som vel kunne betegnes som en folkehelt.