På Djengis Khans stepper

Jeg havde nogle timer, jeg skulle have til at gå, inden jeg skulle til Winemakers Dinner om aftenen. Faktisk havde jeg forestillet mig Storm P.-museet eller DAC - Dansk Arkitektur Center, men nu gik jeg lige forbi Prinsens Palæ, så hvorfor ikke kigge ind på Nationalmuseet?

Det var en pludselig indskydelse, men jeg hev noget frem fra "lageret" og fik lagt en god plan.

Jeg styrede mod Guldhornene.
Jeg havde for nyligt hørt en podcast fra Third Ear om Sonni, der stjal de gyldne horn i 2007. Det kunne være fint at få en fornemmelse af størrelsen.



De ægte horn var fra år 400.
De blev fundet ved Møgeltønder i 1639 og 1734
De ægte horn blev stjålet og smeltet om i 1802
Den første kopi blev lavet i 1860 og den anden 1978

Jeg skøjtede let hen over andre smukke oldtidsfund og kom gennem vikingetiden, hvor herskeren, krigeren og bonden er kropsliggjort i Jim Lyngvilds omdiskuterede dragter.

Derefter var det særudstillingen om normader og Djengis Khan.

Jeg må have været fraværende i den historietime, hvor undervisningen handlede om de mongolske herskere i 1200-tallet, hvis rige strakte sig fra Kina til Østeuropa. Alt var nyt gammelt og meget interessant.

Om normaderne fik jeg at se, hvorledes de indretter sig i geren (teltet) på den evige rejse med deres dyr.

Den interaktive del af udstillingen bestod i at pakke en kamel, så den var klar til at drage videre over stepperne. Tingene skulle placeres hensigtsmæssigt på dyret, og der skulle tages hensyn til vægt og rumfang, hvad der skulle bruges først, hurtigst osv. Min tålmodighed rakte ikke. Jeg gav op, men får jeg også nogensinde brug for at pakke en kamel?

Djegis Khan

Til slut (det kunne også have været en begyndelse) var det nærmest helt meditativt at sidde ved bålpladsen og få historien om Djengis Khan, som vel kunne betegnes som en folkehelt.