Fynsk æblehistorie

I foråret tog jeg fotos af æbletræer i Den Fynske Landsby.

Træerne havde fået navne på i løbet af vinteren. Det inspirerede mig, og jeg gik i gang med et projekt, der skulle ende i fotosamling af de 30 træer med navne på.

I sensommeren måtte jeg endelig huske at tage billeder af æblerne.
Jeg var stærk i min beslutning om, at jeg ikke ville se endnu en idé fordufte.

Ting tager tid, og tid kræver tålmodighed. Rom blev ikke bygget på én dag.

Jeg fik sorteret hundredevis af billeder og sat dem i album. Jeg blev mere og mere interesseret i æbler, og det viste sig, at æbler er en hel videnskab. Det gik op for mig, at æbler ikke bare er æbler. En hel ny verden, som jeg aldrig havde skænket en tanke og ikke anede eksisterede, åbnede sig for mig.

I min netsøgning stødte jeg tilfældigt på et foredrag med overskriften Fynsk æblehistorie. Det kom som kaldet, og jeg deltog.

Margit Egdal, Lokalhistorisk Arkiv Tommerup fortalte historien om æbler, og om hvordan mange forskellige æblesorter var blevet tiltrukket. Hver gang et æbletræ skød op fra en kerne, var det en ny sort. Var smagen i top, tog man podegrene og gav til venner og familie, og på den måde blev de gode æbler udbredt. Et par gode eksempler er Ingrid Marie og Filippa. Enhver større gård med respekt for sig selv havde fremavlet sit eget æble, fx Arreskov og Hvidkilde Voks.

Fra frø til træ. Det er sjovt, hvordan noget kan udvikle sig:
Fra et skilt i en trækrone, over fotografi til nørderi om æbler.

Når jeg har fået afklaret de sidste spørgsmål, og mit "værk" er fuldendt, lægger jeg nørderiet på hylden, men så kan jeg glæde mig over, at jeg er blevet det klogere og vente spændt på, hvad det næste bliver, jeg kaster mig over.