På billetten stod, at dørene åbnede kl. 19, så da klokken var det, bevægede jeg mig hjemmefra. Jeg behøvede jo ikke lige at være den første. Men det var jeg!
Jeg var den første koncertgæst på Musikhuset Dexter efter ombygningen!
"Du kommer i god tid. Koncerten starter først kl. 21."
"På billetten står da kl. 20."
"Jamen, opvarmningsbandet har meldt afbud. Det burde du da have fået at vide."
"Nå da, men det har jeg ikke. Så har jeg da god tid til at se på lokaliteterne."
... og her synes jeg så, at jeg godt kunne have fået en øl.
Den manglende øl skulle ikke ødelægge min aften, så jeg købte en cocktail fra hanen. Cocktail plejer ikke lige at være mig, men i sommervarmen var den nu kærkommen med sit friske strejf af ingefær og lime.
Jeg havde naturligvis placeret mig ved et bord midt forrest ved scenen.
Ved siden af mig sad en ung familie: Far, mor, et par sønner på 10-12 år og en datter på omkring 8. Det er ikke hver dag man ser det. Jeg nød virkelig, at de var der, og da musikken gik på, var de bare med. Det var skønt at se, og jeg ville ønske, at man så mere af det. Børn kan godt opleve på de voksnes præmisser, når de bliver inddraget tidligt i opvæksten.
Jeg havde oplevet Analogik i 2012, hvor det sang for mine ører, og jeg bare havde været helt oppe at køre. I dag var "drengene" blevet voksne, det fanden-i-vold'ske var blevet noget poleret, og de gale indslag var lagt på hylden. Musikken var dog stadig god - for god til at blive spillet på P3.
Det var slet ikke højt musik; det var pænt musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar