Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og straf (1866)

Russisk forfatter (1821-1881)

Rodion Raskolnikov er en fattig student. I en blanding af fortvivlelse, overmod og kedsomhed beslutter han sig for at skaffe penge ved at myrde en pantelåner, som ingen alligevel bryder sig om. Men spørgsmålet er, om han kan slippe af sted med forbrydelsen. Og om hans samvittighed kan bære at have begået et mord. Forbrydelse og straf er Fjodor Dostojevskijs mesterlige skildring af forbrydelsens natur. Det er en medrivende kriminalroman og et dybdeborende portræt af den menneskelige bevidsthed og moral.

Bogens omslag

Jeg er sådan en, der går i seng og læser, til søvnen presser sig på, og med denne roman havde jeg det sådan, at jeg også måtte have et par sider om morgenen, når jeg vågnede. Det er sjældne bøger, der får den behandling.
Jeg havde ellers besluttet, at det var sket med kriminalromaner for en tid, men så stod denne på hylden og skreg Læs mig. Det er heller ikke en krimi i "normal" forstand. For det første er det forbryderen, der er hovedpersonen, fra hvis verden vi ser historien, for det andet indeholder romanen en stor del filosofi og beskrivelser fra datidens Skt. Petersborg.

Udsigt mod Isaak-katedralen fra Vasily-øen 110912

... med ansigtet mod Nevafloden, i retning af Vinterpaladset. Der var ikke så meget som en sky på himlen, og vandet var næsten blåt, hvad der meget sjældent er tilfældet i Neva. Isaak-katedralens kuppel, som der intet sted er så god udsigt til som her fra denne bro, omkring tyve skridt fra skildervagten, glødede sådan i den klare luft og aftegnede sig så tydeligt, at man næsten kunne se hvert eneste ornament. ... [Raskolnikov] havde kigget ud over det i sandhed vidunderlige panorama og stort set hver gang var blevet forundret over det langtfra entydige indtryk det gjorde på ham. Det smukke syn fyldte ham altid med uforklarlig kulde; for ham var dette storslåede billede fyldt af en blindhedens og stumhedens ånd ...

s. 138 ff.

Besynderlig fornemmelse at læse især disse ord, for i september, da jeg var i Skt. Petersborg, havde jeg stået næsten samme sted og følt - nok ikke blindhedens og stumhedens ånd, men nærmere blidhedens og storhedens. 

Og det er præcis sådanne ufattelig flotte beskrivelser, der gjorde, at jeg nærmest kunne lugte Raskolnikovs sure sokker eller fornemme sommerhedens trykken.

Bogen er også tung at læse indimellem. Det forekommer, når de filosofiske udredninger bliver for dybe og for lange. Da måtte jeg læse sætninger og afsnit op til flere gange blot for at få en smule ud af meningen. De passager kan tælles på en hånd og overskygger slet ikke historien eller historien i egentlig forstand. Romanen fortæller om så mange skæbner og har så mange lag og temaer, at det er helt utroligt. På mange områder lever vi i dag stadig i det forrige århundrede! Vi er ikke blevet klogere, heller ikke på moral og etik. Det er underligt at tænke sig, at man allerede i 1860'erne var bevidste om det fornuftige ved motion og de skadelige virkninger ved rygning - her er et par lidt morsomme citater:

... Ja, nu må De ikke blive vred, Rodion Romanovitj, over at jeg sådan går frem og tilbage hele tiden; undskyld, jeg ville nødig fornærme Dem, men jeg kan desværre ikke undvære denne motion. Jeg sidder ned hele dagen og bare at gå rundt i fem minutter ... min hæmorroider, forstår De? Jeg overvejer faktisk at begynde at gøre gymnastik for at gavne mit helbred; det bliver sagt at både statsråder og sågar mange gehejmestatsråder i vore dage dyrker sjipning og hop; det er hvad videnskaben har drevet det til i vort århundrede ...

s. 405 ff.

"Åh, al den tobak!" sagde Porfirij da han endelig begyndte at tale efter at han havde fået ild på cigaretten og havde pustet den første røg ud. "Jeg ved godt at det er usundt, men jeg kan ikke holde op! Jeg hoster, har konstant ondt i halsen og lider af åndenød. Jeg er ærlig talt lidt bange; her forleden var jeg oppe hos B. - han bruger altid mindst en halv time på at undersøge hver af sine patienter; han lo højt da han så mig, og bankede mig både her og der. 'De må holde op med at ryge,' sagde han, 'Deres lunger har udvidet sig.' Men hvordan skulle jeg holde op? Hvad skulle jeg erstatte tobakken med? Spiritus? Jeg drikker ikke; det er ulykken, hæ hæ hæ, at jeg ikke drikker! Men alt er jo relativt, Rodion Romanovitj, alt er relativt!"

s. 541

Forbrydelse og straf er vel nok den bedste bog, jeg nogensinde har læst.