Carsten Jensen

Fyns Kvindelige Litteratursalon

I denne mørke kolde aften havde omkring 100 kvinder kæmpet sig gennem snemasserne, for at lytte til Carsten Jensen, som var den første forfatter, Fyns Kvindelige Litteratursalon havde inviteret til Agedrup Sognegård.

Inden aftenens aktør kom på banen var der mulighed for at kæmpe sig gennem et overdådigt kagebord og nogle enkelte gode oste med dertil hørende kaffe/te eller vin. Aftenens hovedsponsor var til stede med et udvalg af lækkerier fra Selleberg. Desuden var der salg af Carsten Jensens bøger, som naturligvis kunne blive signeret.

Vi, de druknede står på min reol, og den havde jeg taget med, så Jensen kunne skrive i den. Ikke at jeg går højt op i sådant, men når nu lejlighed bød sig, så ... nu har jeg et signeret eksemplar stående.

Da jeg for ca. 1½ år siden læste romanen, som er noget af en mursten, var jeg meget betaget. Efter de første par sider troede jeg godt nok, at det ville blive en dødssejler. Det var ikke fordi indledningen som sådan var uinteressant; historien interesserede mig bare ikke. Men efterhånden som siderne blev vendt, måtte jeg sande, at det faktisk var en spændende historie, jeg var i gang med. Og da jeg lukkede bogen efter sidste blad, kom den på min top 10-liste over de gode bøger.

Hvor er kvinderne i Carsten Jensens forfatterskab?
Med udgangspunkt i disse romaner:

Sjælen sidder i øjet (1985)

Kanibalernes nadver (1988) 

År 2 og 3 (1999)

Vi, de druknede (2006)

tog svaret henved 1½ time uden et eneste øh, og mine ører strittede af fryd.

Under Carsten Jensens omtale af den sidstnævnte roman, var det som "at være der igen". Og meget morsomt kaldte han selv et kapitel for "Hollywood". Det var nøjagtig, som jeg havde haft det under læsningen ... men han kunne have smurt ekstra på, hvis en anden havde været faren.
Et smukt og sigende citat fra bogen: To druknende kan ikke rede hinanden.

Oplysning: i Marstal siger man ikke man, men vi, og at byen blev kaldt Enkernes by.

Lad Jensens "indgang" være min "udgang":

Hvis det ikke var for kvinder, havde vi ingen kultur.