To af Danmarks mest markante sangere danner duo i international klasse!
En sjælden og særlig eksklusiv musikalsk oplevelse ligger i
vente, når Dicte og Claus Hempler i vinteren 2013 indtager den danske
musikscene med ”The dark and stormy sessions, 2013”. Man tænker straks
blå-tonet, forfinet elegance og man fornemmer pulsen fra storbyens svedige
natklubber kravle ind under huden og helt ind i hjertet. ...
Dicte kender jeg fra hendes tid med Her Personal Pain i begyndelsen af 1990'erne, hvor jeg syntes, at musikken var spændende nok, men jeg fik aldrig rigtigt fat, og siden gled hun ud af min bevidsthed.
Claus Hempler var med Fielfraz - også i begyndelsen af 1990'erne, men deres musik fængede mig aldrig helt. For et par år siden så jeg Hempler på scenen på Aarhus Teater, hvor han medvirkede i en Bob Dylan-teaterkoncert, og da blev jeg noget betaget af hans stemme. Desuden medvirker han på På Danske Læber (Cohen på dansk). I min forberedelse til denne koncert, hvor jeg opfriskede mit kendskab til hans musik, stødte jeg på Return Of The Yes Man (2007) - et album, som jeg kun kan anbefale.
Jeg havde en idé om, at det skulle være en stille og smuk koncert, jeg skulle overvære, men da monitoren blev tændt kunne jeg godt høre på dens summen, at jeg nok havde glemt mine ørepropper. Mine propper har jeg faktisk kun brugt én gang: Til en Volbeat-koncert, og jeg ønskede dem i brug, da jeg hørte Analogik. Desværre ønskede jeg dem også i brug til denne koncert med Dicte og Hemper, og jeg spurgte mig selv flere gange under koncerten, hvorfor lydniveauet skulle være så højt. Kald mig bare gammel og snerpert, men rent faktisk syntes jeg ikke, at det klædte musikken. Er det en måde at skjule manglende kompetencer på?
Hverken Dicte eller Hempler er ikke de store guitarister. Det var nærmest lejrbål. Men Mika Vandborg var med på scenen, og han kan noget på strenge, omend soliene til tider blev lidt ensformige og lidt for voldsomme. Endvidere medvirkede Jesper Mechlenburg på keyboard.
Nu lyder det, som om det var en dårlig koncert. Det var det ikke. Hvis lejlighed byder sig om et par år, vil jeg indfinde mig igen, for der var noget smukt og stemningsfyldt over sangene og den måde, de blev fremført på. Specielt Dicte var jeg vild med. Hun fyldte behageligt på scenen med sin tilstedeværelse.
postenlive.dk
Dicte kender jeg fra hendes tid med Her Personal Pain i begyndelsen af 1990'erne, hvor jeg syntes, at musikken var spændende nok, men jeg fik aldrig rigtigt fat, og siden gled hun ud af min bevidsthed.
Claus Hempler var med Fielfraz - også i begyndelsen af 1990'erne, men deres musik fængede mig aldrig helt. For et par år siden så jeg Hempler på scenen på Aarhus Teater, hvor han medvirkede i en Bob Dylan-teaterkoncert, og da blev jeg noget betaget af hans stemme. Desuden medvirker han på På Danske Læber (Cohen på dansk). I min forberedelse til denne koncert, hvor jeg opfriskede mit kendskab til hans musik, stødte jeg på Return Of The Yes Man (2007) - et album, som jeg kun kan anbefale.
Jeg havde en idé om, at det skulle være en stille og smuk koncert, jeg skulle overvære, men da monitoren blev tændt kunne jeg godt høre på dens summen, at jeg nok havde glemt mine ørepropper. Mine propper har jeg faktisk kun brugt én gang: Til en Volbeat-koncert, og jeg ønskede dem i brug, da jeg hørte Analogik. Desværre ønskede jeg dem også i brug til denne koncert med Dicte og Hemper, og jeg spurgte mig selv flere gange under koncerten, hvorfor lydniveauet skulle være så højt. Kald mig bare gammel og snerpert, men rent faktisk syntes jeg ikke, at det klædte musikken. Er det en måde at skjule manglende kompetencer på?
Hverken Dicte eller Hempler er ikke de store guitarister. Det var nærmest lejrbål. Men Mika Vandborg var med på scenen, og han kan noget på strenge, omend soliene til tider blev lidt ensformige og lidt for voldsomme. Endvidere medvirkede Jesper Mechlenburg på keyboard.
Nu lyder det, som om det var en dårlig koncert. Det var det ikke. Hvis lejlighed byder sig om et par år, vil jeg indfinde mig igen, for der var noget smukt og stemningsfyldt over sangene og den måde, de blev fremført på. Specielt Dicte var jeg vild med. Hun fyldte behageligt på scenen med sin tilstedeværelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar