The Either/Or Cabaret

The EITHER/OR CABARET udspiller sig på en natklub i Shanghai i 1937, hvor kinesere og europæere lever deres drømme ud. Udenfor vrimler byen med fjender. Skal natklubgæsterne blive eller flygte?
Sammen med det skæve og krøllede engelske kultband The Tiger Lillies tager 5 danske og 5 kinesiske skuespillere os med på en ordløs, gennemkomponeret og stærkt visuel musikalsk rejse. Shanghai var i 1930'erne mere syndig end Berlin og Chicago tilsammen. Byen med tilnavnet Sin City var himmel og helvede på jord for strande russere på flugt fra revolutionen, jøder på flugt fra nazismen og kinesere på jagt efter lykken. I denne på én gang skræmmende og tiltrækkende malstrøm af livsudfoldelse blomstrede et livligt natteliv med dansere, gigoloer og inkarnerede livsnydere.
Forsangeren i The tiger Lillies, Martyn Jacques, står bag musikken og forestillingens libretto - på én gang meget Kierkegaardtro og dybt original. For iscenesættelsen står Anders Nyborg - der har trukket flere Reumert'er og nomineringer til Odense Internationale Musikteater.
THE EITHER/OR CABARET bliver et af bidragene i forbindelse med fejringen af 200-året for filosoffen Søren Kierkegaard, der løber af stablen i 2013. Forestillingen spilles på engelsk og skal på turné i Kina. Samarbejds-produktion med NoDomain og Shanghai Dramatic Arts Center.

odenseteater.dk

Forestillingen var delt op i tre akter, kedsomhed, angst og fortvivlelse, og blev bundet sammen af uddrag fra Forførerens Dagbog - Johannes erklærer sin kærlighed til Cordelia, men kan seksuelt ikke holde sig fra andre kvinder.
Martyn Jacques sang med falsetstemme hele forestillingen igennem. Nogle har den opfattelse, at det var lidt enerverende at høre på i længden, men jeg nød det. Den passede utrolig godt til cabaretstilen.
Jeg kunne ikke styre mit indkøbsgen - som i øvrigt ikke er stort - og jeg måtte have cd'en med forestillingens musik, som blev solgt og signeret efter koncerten. Nu har jeg haft tonerne i højttalerne hele formiddagen, og jeg fortryder ikke købet. Falsetstemmen er kun i brug på et par numre, og ellers falder min sammenligning med ingen ringere end Tom Waits.

Jeg elsker teaterkoncerter, og denne bekræfter kun.

Dicte / Claus Hempler

To af Danmarks mest markante sangere danner duo i international klasse!

En sjælden og særlig eksklusiv musikalsk oplevelse ligger i vente, når Dicte og Claus Hempler i vinteren 2013 indtager den danske musikscene med ”The dark and stormy sessions, 2013”. Man tænker straks blå-tonet, forfinet elegance og man fornemmer pulsen fra storbyens svedige natklubber kravle ind under huden og helt ind i hjertet. ...

postenlive.dk

Dicte kender jeg fra hendes tid med Her Personal Pain i begyndelsen af 1990'erne, hvor jeg syntes, at musikken var spændende nok, men jeg fik aldrig rigtigt fat, og siden gled hun ud af min bevidsthed.

Claus Hempler var med Fielfraz - også i begyndelsen af 1990'erne, men deres musik fængede mig aldrig helt. For et par år siden så jeg Hempler på scenen på Aarhus Teater, hvor han medvirkede i en Bob Dylan-teaterkoncert, og da blev jeg noget betaget af hans stemme. Desuden medvirker han på På Danske Læber (Cohen på dansk). I min forberedelse til denne koncert, hvor jeg opfriskede mit kendskab til hans musik, stødte jeg på Return Of The Yes Man (2007) - et album, som jeg kun kan anbefale.

Jeg havde en idé om, at det skulle være en stille og smuk koncert, jeg skulle overvære, men da monitoren blev tændt kunne jeg godt høre på dens summen, at jeg nok havde glemt mine ørepropper. Mine propper har jeg faktisk kun brugt én gang: Til en Volbeat-koncert, og jeg ønskede dem i brug, da jeg hørte Analogik. Desværre ønskede jeg dem også i brug til denne koncert med Dicte og Hemper, og jeg spurgte mig selv flere gange under koncerten, hvorfor lydniveauet skulle være så højt. Kald mig bare gammel og snerpert, men rent faktisk syntes jeg ikke, at det klædte musikken. Er det en måde at skjule manglende kompetencer på?

Hverken Dicte eller Hempler er ikke de store guitarister. Det var nærmest lejrbål. Men Mika Vandborg var med på scenen, og han kan noget på strenge, omend soliene til tider blev lidt ensformige og lidt for voldsomme. Endvidere medvirkede Jesper Mechlenburg på keyboard.

Nu lyder det, som om det var en dårlig koncert. Det var det ikke. Hvis lejlighed byder sig om et par år, vil jeg indfinde mig igen, for der var noget smukt og stemningsfyldt over sangene og den måde, de blev fremført på. Specielt Dicte var jeg vild med. Hun fyldte behageligt på scenen med sin tilstedeværelse.

Jagten

Instruktør: Thomas Vinterberg
Medvirkende: Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Bo Larsen, Anne Louise Hassing, Lars Ranthe, Annika Wedderkopp

I Jagten er 40-årige Lucas (Mads Mikkelsen) omsider ved at få styr på sit liv efter en skilsmisse, der har kostet meget på den personlige front.

Hans tætteste venner bor kun et stenkast fra hans hus i den lille provinsby, hvor han har fået arbejde i den lokale børnehave, og der er endda en ny kæreste i sigte.

Meget ser derfor endelig ud til at gå Lucas' vej, men så fortælles en løgn om ham i børnehaven. En lille, tilfældig løgn, der løber løbsk, og snart ruller en massiv snebold af hysteri gennem hele lokalsamfundet. Lucas kommer snart til at kæmpe for at bevare sit liv og sin værdighed. ...

Kino.dk

Der er ikke noget at sige til at Mads Mikkelsen modtog pris i Cannes for Bedste skuespiller. Han har det i sig, det rå, det gode, det sjove, det alvorlige, det bitre, det skønne, det faderlige ... you name it.
Dertil skal siges, at samtlige skuespillere i filmen, gjorde det flot. Ingen faldt igennem til en uheldig side.

Der kan siges meget om filmen.
Tematisk er den helt aktuel: Mandlige pædagoger skal man passe på! (dette er skrevet med ironi). Jeg kunne komme med en længere udredning om, hvad jeg mener om den sag, men det holder jeg mig fra her.
Om reaktionerne fra omgivelserne - børnehavelederen, psykologen (det vælger jeg, at han er), kollegaerne, vennerne, kæresten, købmanden - er realistiske, er til diskussion, men ingen kan vide, hvordan reaktionen er, før man står i en given situation, for et er teori et andet praksis.
Rollerne er skåret til kanten grænsende til det karikerende, men det er for så vidt godt nok at sætte tingene på spidsen, for overdrivelse fremmer som bekendt forståelse.

Anders - min yngste søn, som var med i biffen - og jeg talte om, at det var skræmmende og foruroligende, at det var Lucas, der som offer skulle tilgive anklagerne for de falske beskyldninger.

Der er sådan set ingen tvivl om, at filmen vil få en happy ending, men spørgsmålet er, om det er en happy ending, selv om det ser sådan ud.

Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og straf (1866)

Russisk forfatter (1821-1881)

Rodion Raskolnikov er en fattig student. I en blanding af fortvivlelse, overmod og kedsomhed beslutter han sig for at skaffe penge ved at myrde en pantelåner, som ingen alligevel bryder sig om. Men spørgsmålet er, om han kan slippe af sted med forbrydelsen. Og om hans samvittighed kan bære at have begået et mord. Forbrydelse og straf er Fjodor Dostojevskijs mesterlige skildring af forbrydelsens natur. Det er en medrivende kriminalroman og et dybdeborende portræt af den menneskelige bevidsthed og moral.

Bogens omslag

Jeg er sådan en, der går i seng og læser, til søvnen presser sig på, og med denne roman havde jeg det sådan, at jeg også måtte have et par sider om morgenen, når jeg vågnede. Det er sjældne bøger, der får den behandling.
Jeg havde ellers besluttet, at det var sket med kriminalromaner for en tid, men så stod denne på hylden og skreg Læs mig. Det er heller ikke en krimi i "normal" forstand. For det første er det forbryderen, der er hovedpersonen, fra hvis verden vi ser historien, for det andet indeholder romanen en stor del filosofi og beskrivelser fra datidens Skt. Petersborg.

Udsigt mod Isaak-katedralen fra Vasily-øen 110912

... med ansigtet mod Nevafloden, i retning af Vinterpaladset. Der var ikke så meget som en sky på himlen, og vandet var næsten blåt, hvad der meget sjældent er tilfældet i Neva. Isaak-katedralens kuppel, som der intet sted er så god udsigt til som her fra denne bro, omkring tyve skridt fra skildervagten, glødede sådan i den klare luft og aftegnede sig så tydeligt, at man næsten kunne se hvert eneste ornament. ... [Raskolnikov] havde kigget ud over det i sandhed vidunderlige panorama og stort set hver gang var blevet forundret over det langtfra entydige indtryk det gjorde på ham. Det smukke syn fyldte ham altid med uforklarlig kulde; for ham var dette storslåede billede fyldt af en blindhedens og stumhedens ånd ...

s. 138 ff.

Besynderlig fornemmelse at læse især disse ord, for i september, da jeg var i Skt. Petersborg, havde jeg stået næsten samme sted og følt - nok ikke blindhedens og stumhedens ånd, men nærmere blidhedens og storhedens. 

Og det er præcis sådanne ufattelig flotte beskrivelser, der gjorde, at jeg nærmest kunne lugte Raskolnikovs sure sokker eller fornemme sommerhedens trykken.

Bogen er også tung at læse indimellem. Det forekommer, når de filosofiske udredninger bliver for dybe og for lange. Da måtte jeg læse sætninger og afsnit op til flere gange blot for at få en smule ud af meningen. De passager kan tælles på en hånd og overskygger slet ikke historien eller historien i egentlig forstand. Romanen fortæller om så mange skæbner og har så mange lag og temaer, at det er helt utroligt. På mange områder lever vi i dag stadig i det forrige århundrede! Vi er ikke blevet klogere, heller ikke på moral og etik. Det er underligt at tænke sig, at man allerede i 1860'erne var bevidste om det fornuftige ved motion og de skadelige virkninger ved rygning - her er et par lidt morsomme citater:

... Ja, nu må De ikke blive vred, Rodion Romanovitj, over at jeg sådan går frem og tilbage hele tiden; undskyld, jeg ville nødig fornærme Dem, men jeg kan desværre ikke undvære denne motion. Jeg sidder ned hele dagen og bare at gå rundt i fem minutter ... min hæmorroider, forstår De? Jeg overvejer faktisk at begynde at gøre gymnastik for at gavne mit helbred; det bliver sagt at både statsråder og sågar mange gehejmestatsråder i vore dage dyrker sjipning og hop; det er hvad videnskaben har drevet det til i vort århundrede ...

s. 405 ff.

"Åh, al den tobak!" sagde Porfirij da han endelig begyndte at tale efter at han havde fået ild på cigaretten og havde pustet den første røg ud. "Jeg ved godt at det er usundt, men jeg kan ikke holde op! Jeg hoster, har konstant ondt i halsen og lider af åndenød. Jeg er ærlig talt lidt bange; her forleden var jeg oppe hos B. - han bruger altid mindst en halv time på at undersøge hver af sine patienter; han lo højt da han så mig, og bankede mig både her og der. 'De må holde op med at ryge,' sagde han, 'Deres lunger har udvidet sig.' Men hvordan skulle jeg holde op? Hvad skulle jeg erstatte tobakken med? Spiritus? Jeg drikker ikke; det er ulykken, hæ hæ hæ, at jeg ikke drikker! Men alt er jo relativt, Rodion Romanovitj, alt er relativt!"

s. 541

Forbrydelse og straf er vel nok den bedste bog, jeg nogensinde har læst. 

Carsten Jensen

Fyns Kvindelige Litteratursalon

I denne mørke kolde aften havde omkring 100 kvinder kæmpet sig gennem snemasserne, for at lytte til Carsten Jensen, som var den første forfatter, Fyns Kvindelige Litteratursalon havde inviteret til Agedrup Sognegård.

Inden aftenens aktør kom på banen var der mulighed for at kæmpe sig gennem et overdådigt kagebord og nogle enkelte gode oste med dertil hørende kaffe/te eller vin. Aftenens hovedsponsor var til stede med et udvalg af lækkerier fra Selleberg. Desuden var der salg af Carsten Jensens bøger, som naturligvis kunne blive signeret.

Vi, de druknede står på min reol, og den havde jeg taget med, så Jensen kunne skrive i den. Ikke at jeg går højt op i sådant, men når nu lejlighed bød sig, så ... nu har jeg et signeret eksemplar stående.

Da jeg for ca. 1½ år siden læste romanen, som er noget af en mursten, var jeg meget betaget. Efter de første par sider troede jeg godt nok, at det ville blive en dødssejler. Det var ikke fordi indledningen som sådan var uinteressant; historien interesserede mig bare ikke. Men efterhånden som siderne blev vendt, måtte jeg sande, at det faktisk var en spændende historie, jeg var i gang med. Og da jeg lukkede bogen efter sidste blad, kom den på min top 10-liste over de gode bøger.

Hvor er kvinderne i Carsten Jensens forfatterskab?
Med udgangspunkt i disse romaner:

Sjælen sidder i øjet (1985)

Kanibalernes nadver (1988) 

År 2 og 3 (1999)

Vi, de druknede (2006)

tog svaret henved 1½ time uden et eneste øh, og mine ører strittede af fryd.

Under Carsten Jensens omtale af den sidstnævnte roman, var det som "at være der igen". Og meget morsomt kaldte han selv et kapitel for "Hollywood". Det var nøjagtig, som jeg havde haft det under læsningen ... men han kunne have smurt ekstra på, hvis en anden havde været faren.
Et smukt og sigende citat fra bogen: To druknende kan ikke rede hinanden.

Oplysning: i Marstal siger man ikke man, men vi, og at byen blev kaldt Enkernes by.

Lad Jensens "indgang" være min "udgang":

Hvis det ikke var for kvinder, havde vi ingen kultur.

Whisky

Julegaver!? Hvem tænker på julegaver nu? Det gjorde jeg i dag - og for en måned siden, da jeg købte en julegavesmagning til min ældste søn. Og for at jeg kunne sikre mig, at gaven var i orden måtte jeg naturligvis følge ham.

Julegavesmagningen omfattede 7 forskellige skotske whiskyer hos Cadenhead's Whisky Shop, Kongensgade 69, Odense. Hverken Jonas eller jeg går specielt op i whisky, men vi kan begge lide det, og jeg kan faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en "ordentlig" en i glasset.

Kisser, som har shoppen, stod for smagningen, og hun fortalte struktureret og entusiastisk om lagring, typer, områder etc., alt imens vi - ca. 25 mænd og fire kvinder - smagte os igennem programmet:

1.  Julewhisky Campbeltown loch, 40% blend
2.  Region Lowland, 46% wattet (korrekt: blended scotish malt)
3.  Ablerlour 17 Duthis, 46% single malt
4.  Mannochmore 15 år, 56,4% single cask Speyside Cadenheads
5.  Clynelish 16 år, 46% single malt sherry North Highland
6.  Springbank 10 år, 46% single malt Campbeltown
7.  Bowmore 14 år, 56,7% single malt single cask Islay

Smagsmæssigt prioriterede jeg dem således: 3, 4, 7, 6, 1, 2, 5


Når du får en whisky i glasset, skal du vurdere farven, varme glasset i hånden, samtidig med at du roterer det, dernæst skal du dufte til whiskyen ved langsom at føre glasset forbi næsen, for til sidst at smage på den så langt tilbage i munden som muligt. Jo længere tilbage på tungen eftersmagen er, des ældre er whiskyen. Alderen på whiskyen kan også ses på benene (kendt som gardinerne i vinglasset) jo tykkere disse er, des ældre er dråberne.

Notes:
Lowland-whisky er en god "begynder"-whisky.
Famous Grouse er skotternes favorithverdagswhisky.
100 destillerier i dag mod 400 tidligere.
Min. 40% for at være whisky.
Femtestørste indtægtskilde i Storbritannien.
Pagodetag = destilleri.
Vend flasken for at fordele olier.
Måden malten bliver tørret på, giver den særlige smag af fx træ, tang eller tjære.
Whisky har den alder, whisky har (står der 15 år på etiketten, er den også 15 år om 10 år).
Opbevar flasken stående.
Speyside oplagt mål for første whisky-tur.
Islay udtales Ayla.

Shiatsu

Længe nok har jeg gået og været stiv og øm i min krop. En tilstand som jeg ikke er helt tilfreds med.


To gange ugentlig går jeg til taebo. Taebo, der er en mix af kampsport og boksning, kræver foruden kondition også muskler og smidighed. Desværre er det sådan, at jeg på det seneste ikke har kunnet slappe af i mine muskler bagefter, og det er lige før, at jeg ikke føler glæden ved bevægelsen og er på nippet til at finde på overspringshandlinger.


Jeg finder mit gamle massageapparat frem i håb om, at det kan lindre mine smerter. Men apparatet er både tungt og uhåndterligt og egentlig slet ikke behageligt i brug. Efter brug har kroppen det fint nok, men kun fint nok og stadig ikke helt i orden.
Væk med den.

Jeg forsøger med hvile og afspænding, men den totale afslapning når mig ikke. Jeg spænder ganske enkelt i alle muskelgrupper. Der skal andet til, men jeg tør ikke forsøge mig med kolde omslag, hvis det er de varme, der skal til, eller omvendt. Tænk, hvis tilstanden blev forværret.

Tænker tanker om massage. Uh, jeg forestiller mig, at det ville være dejligt, men der er nogle grænser, der skal forceres.

Da det nye år træder i kraft. Lægger jeg planer. Det er vel at mærke ikke nytårsforsætter, for sådanne er kun til for at brydes. I blandt disse planer er en tidsbestilling hos en massør.

Massør er ikke blot massør, så hvad skal jeg vælge?

Hjulpet på vej af et godt tilbud i min mailboks, vælger jeg shiatsu:

Er din energi forsvundet med nytårsglitteret og blevet overtaget af vintermånedernes mørke og tunge træthed? Så er 30 minutters shiatsu-massage og 30 minutters varmeterapi lige det, du skal bruge for at komme godt igennem månederne. Shiatsu er en effektiv behandlingsform, der arbejder med kroppens muskel-, led- og indre organ- og energisystem. Massagen kombineres med infrarød varmeterapi, der trænger dybt ned i din krops væv og muskulatur og får dig til at slappe af, renser kroppen for affaldsstoffer, lindrer smerter og sætter gang i forbrændingen

I dag har jeg besøgt George, som kan det der massage. Og jeg var imponeret over, hvad han kunne se og mærke og gøre.
Jeg fik den lille tur som smagsprøve, og det var ikke helt nok for mig. Der skal mere og flere tryk til. Jeg håber blot ikke, at en times behandling giver dobbelt så meget hovedpine bagefter.
- Jeg blev advaret mod hovedpinen og anbefalet at drikke rigeligt med vand.

Jeg glæder mig til besøg hos George igen.