2018

Marius Ziska

15. februar 2018 - Dexter

Teitur

20. marts 2018 - Dexter

Silkeborg

7. maj 2018

Himmelbjerget

Gogol Bordello

10. maj 2018 - Posten
Support: Mexican Institute ...

Kan man andet end blive i godt humør af selv så alvorlige sager?

Pinsecykeltur

19.-21. maj 2018 - Lohals

Cornwall og Sydengland

22.-29. maj 2018

Queen Machine

16. juni 2018 - Den Fynske Landsby

Kim Larsen

16. august 2018 - Den Fynske Landsby
Min første koncert med Kim Larsen.
Det viste sig at skulle blive den sidste. Kim Larsen døde 30. september.
Kim Larsen blev født 23. oktober 1945

Øltur til Ebeltoft med Ølentusiasterne

18. august 2018

Photography To End All Photoraphy

September 2018 - Fotobiennale, Brandts
21 kunstnere var repræsenteret, bl.a. mine favoritter her:
Lykke Andersen, DK
Thomas Bangsted, DK
Kelli Connell, USA
Filip Dujardin, B
Niklas Goldbach, D
Eva Stenram, S
Yang Yongliang, KIN

Vintur til Toscana med VinSmag

11.-14. september 2018

Andelslandsbyen Nyvang

19. september 2018 - Holbæk
Personaleudflugt med Publikum, Odense Bys Museer

Nikolaj Nørlund

11. oktober 2018 - Dexter
Tid og sted (2009): Under fremmed flag, Tid og sted, Kongens Have
Det naturlige (2014): Hvid røg og tekno, Skyggevals
Nye optagelser (1997): Ridset i panden
Andersens Drømme (2005): Mit herredømme, Syner

Mediemuseet

Det er i dag min sidste planlagte vagt på Mediemuseet, inden det lukker ved årsskiftet.

Jeg har haft min gang på Mediemuseet siden maj 2013, hvor jeg i min arbejdsløshedsperiode blev sendt ud i et tre måneders løntilskudsjob af Jobcenteret. Jeg kendte ikke til eksistensen og anede ikke, hvad det var, jeg gik ind til.

En helt anden historie er, at det gjorde Jobcenteret åbenbart heller ikke, for der var en del forviklinger mellem Odense Kommune, Odense Bys Museer og Brandts, om hvor min ansættelse skulle være. Faktum var, at det var Odense Bys Museer.

Det var svært at forlige sig med jobbet som museumsvært, som består i at åbne og lukke museet samt at modtage og anvise gæster. Jeg ville meget mere. Jeg ville fx gerne have større kontakt med gæsterne ved at kunne fortælle og rundvise. Jeg kunne se forbedringer ret mange steder, som ville kunne gøre stedet mere attraktivt og indbydende. Men nej, det var ikke mit job og ikke min løn, så efter hånden affandt jeg mig med jobbeskrivelsen og lagde gode initiativer bag mig.

Tiden gik som arbejdsløs, og så var planen, at jeg skulle i praktik i et halvt år. Gud bedre det! men nu vidste jeg, hvad Mediemuseet var, og jeg var heldig at komme tilbage i 2014, og efter praktikperioden bevarede jeg en vis tilknytning til Odense Bys Museer som afløser på nogle af de øvrige museer, Møntergården, H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby. Så det lykkedes alligevel at blive en lille del af den gode statistik, som Jobcenteret fremturer med: Praktik er vejen frem for job. Og nu har jeg siden 2016 været fast inventar i Den Fynske Landsby i sommerperioden.



Men Mediemuseet... ak ja, nu rinder tiden ud for Danmarks Mediemuseum. Etagen, hvorpå det er beliggende i Brandts Klædefabrik, skal benyttes af kunstinstitutionen, Brandts, så der bliver kunst i hele bygningen. Jeg hilser ideen velkommen, men begræder, at det ikke har været muligt at finde et egnet sted, hvor der kunne findes plads til de endnu virksomme maskiner. Det er sørgeligt, at et håndværk skal sættes på magasin, og det er sørgeligt, at de tidligere bogbindere, papirmagere, trykkere og sættere ikke kan vise deres håndværk frem på arbejdende værksteder.

Jeg kommer til at savne de "gamle" og mine kollegaer på Mediemuseet.

 
  

  

Du kan stadig nå at slå et smut forbi og se den historiske fortælling om mediehistorien eller prøve at lege reporter i et studie, inden museet lukker og flytter til Møntergården med en mindre del.

  

HuskMitNavn

Det er altid fint at komme til staden - specielt når jeg bliver ført rundt til noget, som jeg ikke selv umiddelbart vil opsøge.

Denne gang blev jeg taget med til Nikolaj Kunsthal og Huskmitnavn; en udstilling for alle mellem 0-117 år.

Jeg kom ind i det gamle skib, der var oplyst, som var det en lagerhal, der stod borde rundt omkring med papir og blyanter, så man selv kunne udfolde sin kreativitet, og så var der skillevægge med tegninger på og en bunke skrald midt på gulvet. Keedeeligtttt!?!?!? troede jeg, nu ved jeg bedre.

De tredimentionelle tegninger var så fine, ligetil og rimeligt simple, men alligevel med kant og satire. Jeg blev fuldstændig betaget, og jeg kunne bruge masser af tid til at dyrke de enkelte værker.

Jeg måtte have "noget" med hjem. Udover lidt papir, som man kunne tegne videre på, blev det til et tryk i glade farver. Nu hænger det i min entre og lyser op, og så kan man jo altid blive mindet om et eller andet.

HuskMitNavn er født i 1975 og bor og arbejder i København. Med afsæt i graffiti har han siden 1990erne skabt en lang række udendørs vægmalerier og udsmykninger fra Hebron til København. ... Han har udstillet på museer og gallerier verden over, bla. i New York, Berlin, Shanghai, Helsinki og Bruxelles...  

Nikolaj Kunsthal

Den lille prins

Gæstespil Teater Next på Værkstedsteateret sammen med Linnea på 7 år.

Jeg elsker Antoine de Saint-Exupérys Den Lille Prins, og jeg havde inviteret Linnea med til denne forestilling, for at hun skulle få den spæde start til at elske historien, og for at hun skulle have sin første oplevelse i et "rigtigt" teater. 

Linnea synes, at det var mærkeligt, at Den Lille Prins var en dukke "Hvorfor var skuespilleren ikke bare klædt ud?" Havde det været en udklædning, havde prinsen været en "virkelig" person, som den forulykkede flyver-fortæller mødte. Derfor var det naturligt, at han var en dukke. Den Lille Prins er tanker og fantasi, og det fik vi os en længere snak om.

Den Lille Prinse-dukke fortæller levende om

Rosen på B612, der er kærligheden selv


og om besøgene på de fremmede planeter, hvor han møder

Den herskersyge konge, der bestemmer alt og vender ting om, for at han kan få sin vilje
Den forfængelige mand, der kun vil beundres
Drankeren, der drikker, fordi han skammer sig over at drikke
Den begærlige forretningsmand, der ikke er til gavn for sin ejendom
Lygtetænderen, der ikke sætter spørgsmålstegn ved instrukser
Geografen, der ikke vil have med efemeriske* ting at gøre (*det, der trues af snarlig forsvinden)
Slangen, der løser alle gåder
Ræven, som vil være tam, og som lærer Den Lille Prins, at kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.

Linnea kunne bedst lide kongen og den forfængelige mand. "Det var de sjoveste". "Den kedeligste var ræven, så jeg lagde mig ned et øjeblik, men det så du ikke". Jeg tænker, at i begyndelsen er alt spændende, og at koncentrationen daler i slutningen, selv om forestillingen kun varede knap en time.

"Det var dejligt, at der var sange, og de var gode".

Jeg har ikke skræmt Linnea alt for meget, hun vil gerne med mig i teateret en anden gang, hvis vi altså ikke skal se Den Lille Prins igen. Det lovede jeg hende, men måske kan jeg lokke hende med denne godnatlæsning på et tidpunkt .....

Tobak

Forleden deltog jeg i en Gallup-undersøgelse om Røgfri fremtid 2030 og holdning til tobak. Nogle spørgsmål var helt hen i vejret, og der kunne ikke afgives diffentierede svar.

Elever og lærere blev sidestillet i spørgsmål, om det skulle være tilladt at ryge på skolen. Er der ikke forskel på status og på børn og voksne? Hvad med de voksne rygere? Man kan ikke bare sige STOP og forbudt!
Er 60 eller 100 kr. en rimelig pris for en pakke cigaretter, for at unge ikke begynder at ryge? Er det fair overfor de eksisterende rygere?
Undersøgelsen ville også have svar på, om det skulle være forbudt at ryge på arbejdspladsen og indendørs på de brune værtshuse. Kommer tobakspolitiet på et tidspunkt og tjekker din bolig?

Debatten omkring rygning er stor, men brug nu lige fornuften, inden der bliver dikteret og lovgivet.

Den sundhedsmæssige risiko kan vi ikke komme uden om. Det er usundt at ryge.

Udover den enkeltes ansvar for ikke at indtage tobak og forkerte drikke- og fødevarer, har samfundet ansvar for tilladelse af forureningskilder, der er lige så omkostningsfulde og dødbringende for mennesker, flora og fauna som tobak, men for den lovgivende magt er det tilsyneladende mest overskueligt at slå ned på individet: Lad os forbyde rygning og sætte tobaksafgiften op.

Og sådan bliver det!

Tobaksprisen bliver sat op for ikke at friste unge til at ryge tobak, men der er befolkningsgrupper, der bliver rigtig hårdt ramt, og igen er det selvfølgelig dem med de laveste indkomster. Mit løsningsforslag er, at borgere med en indkomst, der er lavere end gennemsnittet, kan få bevilget tobak i lighed med borgere, der har bevilget kørsel. Den tobaksafhængige afleverer den tomme emballage - sammenlign med returpantsystemet - og får en %-vis dækning udbetalt ved kasse 1. Voila, ikke så meget pjat, og (næsten) alle er glade.

Uden afgift p.t. kan du kan dyrke din egen bondetobak, Nicotiana Rustica. Den skulle dog efter sigende ikke være så smagfuld som virginiatobak.

Coleus .... aka paletblad

Samlinger, samlinger, samlinger. Hvad har jeg dog ikke været ude i at samle på? Påklædningsdukker, glansbilleder, servietter, tændstikker (ikke æsker), blikdåser, fotos af smagte øl, vinetiketter, ølkapsler, vættelys, frimærker, H.C. Andersen-ting, musik, tørrede planter og sikkert en del andet. Efter nogen tid er interessen dalet eller forsvundet, og samlingen er røget til højre eller ud - til fortrydelse år senere.

Min seneste samling, som i skrivende stund ikke er stor, men som lever og består, er paletblad eller Coleus xx. Samlingen begyndte i september sidste år, hvor jeg var på Egeskov. Der stod en plante, som vækkede minder fra min farmor, og jeg nuppede et skud. Senere - i oktober - fik jeg en plante i gave, og i november kom jeg forbi en botanisk have i Spanien, hvor der stod et smukt eksemplar, der måtte afgive et skud. Og så var der grundlag for en samling.

En samling er mange ting og sjovest, hvis der er en historie. Da jeg havde tiltusket mig de to af planterne ved simpelt tyveri, var det det, der skulle være fortællingen. Der ville ikke være noget nemmere end at tage på planteskole og købe planter eller sende bud efter assorterede frøposer fra Sverige, men hvor var sporten så henne? Spørgsmålet er, om det er tyvekoster eller planter, jeg samler på.

Her vil jeg så indskyde, at det er ikke sjældenheder, og planterne har godt af at blive knebet. For mig ikke er nemt at være tyv. Alle kan se, hvad jeg er ude på, når jeg skal stjæle et skud. Jeg ser mig nervøst omkring, har hurtige bevægelse og måske røde ører.

Coleus Egeskov

 

Coleus Nanna

 

Coleus Andalusia

 

Coleus Torvet



Coleus Føtex



Coleus Toscana




De nappede planter giver jeg stednavnet, og den - foreløbigt eneste - med personnavn er en gave, som jeg selvfølgelig har taget imod med kyshånd.

Planterne er forholdsvis nemme at have med at gøre. De skal blot have vand, og så vokser den sig hurtigt større. Udfordringen er at holde den i pæn i form. 

I nat hørte jeg en podcast - sågar på svensk - om, hvordan planterne godt kan lide at have det, så vil jeg prøve at efterleve det:

• Placeres lyst
• Sur pottejord - altså med spagnum
• Vandkrævende - op til to gange om dagen i varme perioder; lad den ikke se tørstig ud
• Sparsom næring - hvis nogen overhovedet, så kun halv dosering og i foråret
• God fugtighed - tør luft kan give lus og mider
• Formeres ved stiklinger (eller frø) - kan danne rødder i vand, men ellers bedst direkte i jord
• Toppen knibes - for at give god forgrening, fx over fire sæt blade

Forfald

Håret engang så mørkt og glansfuldt ligger herreløst gråt i hobetal på hovedpuden
Under skallen har en svulst i hjernen forstyrret min personlighed,
og en byld har gjort mig lam
Hukommelsen svigter: "Jeg har glemt, hvad jeg ville sige", "Hvornår var det nu, det var?" ...
De tidligere livlige øjne er dækket af en grå hinde;
synet er svækket - "Hvor har jeg lagt mine briller?"
Med en nedsat hørelse kan jeg alligevel konstant høre en summen
Ferskenhuden, du kyssede, er porret, rynket og kedelig
De markante øjenbryn er buskede eller væk,
men den ikke videre feminine skægvækst på hagen tager til
Næsehårene stritter, og luftindtaget gennem næsen hæmmes af hævede slimhinder
Munden er tør, og de tilbageblevne tænder er misfarvede

Mine lemmer er ømme og stive, og kræfterne er væk
Fingerleddene er tykke, og der vokser cyster ud
På fødderne vokser knyster ud
Der er slidgigt i fingre og tæer
Knæene og hofterne er skiftet ud med proteser på grund af samme lidelse
Knoglerne knækker som følge af fald forårsaget af dårlig balance
De flækkede negle er grove og rillede
Den matte hud er fyldt med udvækster og brune pletter
og ikke længere så silkeglat, som den var under dine utallige kærtegn
Til tider kommer angreb af helvedes ild, pustuløs psoreasis eller hudkræft

Jeg får sure opstød - ikke kun over, hvordan verden ser ud
Næ, spiserøret er irriteret, og i luftrøret er polypper
Galdeblæren er også irriteret, og stenene skurrer "Den burde fjernes!"
Blindtarmen er allerede væk
De øvrige tarme slår knuder, og afføringen er træg
Det samme er vejrtrækningen "Det er nok KOL"
men pas på, det kan være lungecancer "Sådan som du hoster"
Tal viser, at leveren har taget skade,
og billeder viser pletter på nyrerne.
"Kan det skyldes den slappe blære med den tilbagevendende urinvejsinfektion?"
Og ikke mindst: Fertiliteten er forsvundet
Potensen er nedsat, og skeden er tør

Blodårerne kalker til
Pacemakeren holder hjertet igang, det banker stadig
Hjertet banker for mig og for dig
og for livet

Hva så Europa

En mytisk familie er taget i sommerhus for at fejre Europa, familiens overhoveds fødselsdag. Hendes hukommelse er dog begyndt at svigte, og måske er de første tegn på demens ved at vise sig. I et politisk, mytisk og absurd familiedrama ser vi, hvordan drømmen om et fælles Europa, som vi har taget for givet, er under pres som aldrig før - under pres af druknede flygtninge, populisme, Putin og Trump. Er næste generation mon klar til at tage over?

Medvirkende:
Isa Marie Henningsen, Mino (med tyrehoved og menneskekrop)
Frank Thiel, Tamás (der med bjørneskind symboliserede Østblokken)
Maja Juhlin, Europa (fødselar med 2500 år på bagen)
Morten Christensen, kineser (med vendekåbe/jakke)

Manuskript:
Vivian Nielsen, f. 1962

Forpremiere i Mungo Park, Kolding
Inviteret prøvepublikum - unge mennesker og en håndfuld midaldrende

Jeg venter på stykkets budskab
Imponerende klogt og udenfor min forstand
Historisk og politisk, der er nok at følge op på
Pludselig bliver jeg fanget
Første akt på 90 minutter flyver afsted

USA i en flirtende telefonsamtale med Europa
Det globale samfund bliver sat på spidsen
De lokale barrikaderer sig
Bliver alle set eller overset?
Individ eller fællesskab?
Teknologi - hvad er det godt for?
Lyt til hjertet og brug hjernen
Vi kan hverken flytte eller flygte
Alt er opdaget
Lærer vi af historien?
Hvilken fremtid venter?
Det er ikke til at holde ud!

Fantastiske skuespilpræstationer
Fremragende manus

Hva' så Europa?

Hjemmelavet kryddersnaps og likører

Da jeg var 20 år, lavede jeg mine første kryddersnapse. På trods af de utallige forsøg gennem de mange år er jeg endnu ikke ekspert, men behøver man at være det?

Det er ikke svært at lave velsmagende kryddersnaps. Det kræver i det store hele blot en klar smagsneutral alkoholisk væske på under 40 %, et valg af smag, et glas til trækketid, en flaske til lagringstid og lidt tålmodighed.

Min historie starter med .... I gamle dage hos Fylling - købmanden på Flakhaven, der havde salg af alverden og med personlig betjening bag disken - kunne man købe essenser og krydderiblandinger. Jeg købte essens til æblevin, som det havde været nødvendigt at destillere for overhovedet at kunne drikkes. Herved jeg så fik en fin whisky, der i hvert fald godt kunne bruges til irsk kaffe. Derimod var jeg mere betænkelig ved krydderiblandingen, som jeg tilsatte Brøndum-snapsen. Snapsen var fin nok, men ville det ikke være mere personligt og sjovere at lave sådan noget selv? Hvis en snaps skal være andet end Rød Aalborg, så skal den være noget særligt, så jeg gik i naturen og indsamlede perikon, snerre, pors og slåen til mine første snapse. 

Senere er det også blevet til snaps med solbær, paradisæbler, rejnfan, havtorn, røllike ..... 

Lige nu står nedenstående på hylden. Ikke alt kan ikke gå ind under kategorien kryddersnaps, men drikkes kan det - og det med velbehag. Og som tiden går, og lagringstiden består, bliver det bedre og bedre år for år.

AhMyRetto

175 g sukker
2,5 dl vand
koges op og afkøles, blandes med
125 g mandler
1 lille stang kanel
1/2 l vodka

Trækketid: 1 måned




Althea

1 ps. althea-bolcher (90 g)
2 dl vodka

Jeg havde noget vodka i overskud og alt for mange bolcher, og da jeg aldrig havde prøvet sorte svin, kunne jeg da forsøge mig med gule svin. Det er lidt i stil med færdigkøbte krydderiblandinger, så det er nok et engangsforetagende.





Birkeblad

En god håndfuld nyudsprungne birkeblade i et glas
Dobbelt op med vodka

Trækketid: 14 dage








Birkerakler

1/2 glas med nyudsprungne birkerakler (skyl ikke, men kig efter skidt)
Fyld op med vodka

Tækketid: 14 dage








Grums Marnier

60 g appelsinskal - uden det hvide
8 g knuste kaffebønner
1 flækket fed vanillestang
250 g rørsukker
1 1/4 l vodka

Trækketid: 1 måned

Blev ikke helt klar på trods af flere omgange gennem kaffefilter



Hasselnød

25 let knuste grønne hasselnødder
3 dl vodka

Trækketid: Min. 3 måneder

Der gik lang tid, før vodkaen fik strejf af nødderne. Jeg burde have ladet den trække længere, men nu var jeg lige igang med at ordne snaps, så den røg med i arbejdsprocessen; den vinder nok ved lagring




Kvæde

Kvæder i stykker
Vodka til det dækker
1 spsk. honning pr. 1 dl væske

Rystes/omrøres dagligt, indtil honningen er opløst

Trækketid: 4-6 måneder
Vinder ved lagring

Næste gang vil jeg prøve at give kvæderne et døgn i fryseren


Lakridsrod

1 lakridsrod
1 flaske med vodka

Det så så pænt ud med roden i flasken, så den stod bare. Da jeg endelig smagte på snapsen, var det virkelig lakridsrod, så den skulle helt klart spædes op. Nu efter et års tid smager den virkelig godt, men videre tiltalende ser den ikke ud.





Pigeon

Pigeonæbler i halve

1 kvist rosmarin

½ l vodka

Trækketid: 1 måned

En rigtig yndling

Rabarber

700 g tynde rabarber i 2-3 cm længde
3 dl sukker
½ vanillestang
70 cl vodka

Omrøres dagligt til sukkeret er opløst.

Trækketid: 5 måneder

Uhh, den smager


Skovmærke

20 planter skovmærke
½ l vodka

Trækketid: 2 dage








Valnød

Et halvt glas halverede grønne valnødder
Fyld glasset med vodka

Trækketid: 3-4 måneder

Den valnød jeg lavede i 2010 var lysegrøn i 4 måneder og smagte af 0. Ved lagring blev den bedre og bedre og er blevet spædet op indtil flere gange.
I den nye portion har, som ret hurtig blev sort, har jeg til mange år, for det er helt klart en essens; den smager meget kraftigt

Skybrud

Præsentationsforestilling med 4. årgang på Den Danske Scenekunstskole
Værkstedsteateret

En grotesk rygerkomedie af Sergi Belbel, f. 1963, Spanien

På taget af en 49 etager høj skyskraber møde otte mennesker over deres strengt forbudte last. Drevet af nikotinmangel mødes de i rygepausen, og dagligdagens hierarkier opløses. Statuskame og misundelse får frit løb, imens der sladres, mobbes og indgås venskaber. Drømme og mareridt bliver blandet med jalousi og konkurrence, og kærlighed og fortrolighed spirer.
Med skæv og grotesk humor skildres møderne mellem de otte meget forskellige mennesker, som desperat og nervøst inhalere nikotin i en evig jagt på tilfredsstillelse - og på forløsning. 

Medvirkende:
Niels Skovgaard Andersen, kontorchefen
Anna Bruus Christensen, kastanjefarvet sekretær
Thomas Diepeveen, kvindelig vicedirektør
Amanda Bøgestrøm Isaksen, rødhåret sekretær
Anders Skov Madsen, kontorbuddet
Lue Støvelbæk, programmøren
Josefine Tvermoes, lyshåret sekretær
Sarah Juel Werner, mørkhåret sekretær

Teateranmelder bliver jeg aldrig. Det er for mig næsten kun tommel op eller tommel ned. Denne forestilling var klart tommel op. Jeg kunne genkende mig selv eller andre i karaktererne, og jeg kunne lide dem alle sammen + deres indehavere. Jeg kunne lide rammerne, der skildrede, at alle, der ryger, gør noget forbudt i velkendt smug, og at rygerteamet har et særligt fællesskab.

Det var igen en forestilling med en minimalistisk scenografi: En skorsten, en dør, et rækværk og otte lightere. Sådan, og du har en scene, der fortæller alt. (Carsten Burke Kristensen var scenografen).

De efterladte

Mit humør og min energi var noget over middel denne aften, hvor jeg tog til koncert på Dexter. Bandet, der skulle optræde var De efterladte. Jeg havde gennem tiden snuset lidt til dem - uden at blive overbevist, selv om jeg havde hørt mange roser. Nu skulle de have en chance hos mig!

De efterladte består af:
Peter H. Olesen, sang
Michael Lund, guitar og kor
Boi Holm, synth

Omkring slut 90'erne spillede Peter sammen med sin bror Henrik i Olesen-Olesen, og det er sandsynligvis derfra min aversion stammer. Min dengang samboende kunne lide dem, og da der var gnidninger mellem os, kunne jeg selvfølgelig ikke udstå dem. Så undskyld, Olesen, nogle gange skal der så lidt til.

I dag var mit sind åbent og modtageligt, og det lykkedes for bandet at nå mig ind i hjertet med i hvert fald tre sange. Og hvis jeg bare kunne huske mere præcist - som så ofte har jeg kun fornemmelser og ingen facts. Det ene nummer var tydeligvis inspireret af Dan Turell; det andet havde en verslinje i stil med "Jeg har ingen spørgsmål og forventer ingen svar", og det tredje var en neurotisk sang om november.

Tak for en fin aften.

Bøgerne ligger i vindueskarmen

og falmer i solen, digterne

er gået udenfor. En af dem

sidder lige nu i skyggen

under et træ

i Emaljehaven.

Jeg ved ikke meget

om træer

men jeg tror

de tager tilløb

om natten

og springer

ud i de tidlige

morgentimer.

Nu er det forår. 

Peter H. Olesen: Frederiksborgvej og andre digte. 2017 

Anna Sophie Hedvig

Kulturministeriets kulturkanon beskriver ANNA SOPHIE HEDVIG som dansk teaters væsentligste modstandsdrama. Kjeld Abell skrev stykket i 1939, som en reaktion på Danmarks passivitet overfor Hitlers fremmarch.

Foto: Emilia Therese

Anna Sophie Hedvig: 

                      Natalí Vallespir Sand

Den uanseelige lærerinde, Anna Sophie Hedvig, kommer på uanmeldt besøg hos familien i hovedstaden. Da hun afslører, at hun har slået et andet menneske ihjel, krakelerer den småborgerlige facade og afslører voldsomme uenigheder. Diskussionerne, om hvorvidt Anna Sophie Hedvigs gerning er heltemod eller en grusom forbrydelse, udfordrer borgerskabets snæversyn og uvilje mod at se ud over egne hverdagsproblemer.

odenseteater.dk

Toscana

11.-15. september 2018

Tur til Toscana sammen med 25 skønne mennesker fra vinklubben, VinSmag.

Vinklubben er for folk, der på en eller anden måde har eller har haft tilknytning til TDC, nu YouSee. Nogle har jeg tidligere rejst med i sportslig sammenhæng til stævner både i ind- og udland, og i vinklubben ser vi hinanden fire gange om året, så vi kender hinanden godt.

Nogle gæve initiativtagere havde arrangeret turen med Vinrose Rejser til en tidlige vingård i det sydlige Toscana nær Montepulciano. Vingården var ombygget til hotel, men ejeren, Chira Vinciarelli, der var vinbonde, boede med omgivende vinmarker som nabo.

Vi rejste med Ryan Air fra Kastrup til Ciampino nær Rom, hvor tre minibusser stod klar til os. Der blev der trykket på speederen og kursen sat mod nord. På Via Della Stella var seks af rejsefællerne allerede installeret, og de sørgede godt for os med brød og vin, da vi efter et par timer nåede frem.

Foto: Susan

Efter morgenmaden næste dag kunne jeg nyde landskabet i dagslys, inden jeg var med i en bil til en nærliggende flække for at proviantere.

Derefter var der dømt afslapning. Nogle foretrak en tur i pølen, andre - heriblandt mig - foretrak skyggen og en kølig øl. Godt nok var det en vintur, vi var på, men de lokale øl skulle da også tjekkes.

Hen på eftermiddagen blev vi afhentet i bus og kørte de ca. 25 km til Montepulciano. Netop som vi steg ud af bussen, fik jeg et anfald af migræne. Det var IKKE sjovt at skulle forcere stejle gader i halvblinde for at nå til byens centrum og et passende sted med skygge. Heldigvis efter et kort hvil ved kirken, kunne jeg igen se og havde ikke synderlige men i form af hovedpine. Dagen kunne fortsætte, som intet var sket.

Efter et par timer i Montepulciano bussede vi til Podera Della Bruciata, hvor vi blev mødt af den unge vinbonde og hans hustru. Sammen gik vi igennem vinmarken, mens han ivrigt fortalte på udmærket engelsk, til picnicpladsen i skovbrynet. Her blev vi godt og vel forsynet med spiselige og drikkelige lækkerier.   

Foto: Carina

Da vi havde ryddet bordet, insisterede bonden på, at vi skulle hentes i biler i stedet for at gå til familierestauranten, hvor vi skulle have grillbuffet. Bonden skulle ikke nyde noget af at sende en flok halvfulde danskere ud på den smalle vej. Fin service.

2. dag daskede vi. Nu skulle det ikke være rent dask, så sammen med nogle stykker vandrede vi til en nærliggende vinmark og kiggede på, at druerne blev høstet.

Om aftenen havde vi vinsmagning "hjemme" på hotellet ledsaget af en lækker gourmetmenu. Åhh, det var lækkert.

Som appetizer fik vi fritterede zucchiniblomster, squashbjælker med krumme og aubergine med parmesan i æggehvide samt et stykke ost; dertil Baldetti: Metodo Classico Spumante Brut (Chardonnay, Grechetto)

 

1. forret var bruchetta med pesto; dertil Baldetti: Chargé Bianco (Chardonnay, Grechetto)

2. forret var kikærtepure; dertil Baldetti: Piet Rosé Rosato (Syrah, Sangiovese, Merlot)

1. mellemret var noget skinkeværk, hvortil vi fik den bedste vin efter min smag: Il Molinaccio: L' Allocco (Sangiovese, Merlot) - den med uglen

2. mellemret var hakket gris i såkaldt bombaysauce med fettuccine; dertil Il Molicaccio: La Spinosa (Sangiovese) - den med pinsvinet. Vinen var en Vino Nobile de Montepulciano, som efter sigende er egnens mest fantastiske vin. Lidt for skarp til mig, men producenten anbefalede en lagring på to år, og så kan det jo være den kommer op på rangstigen. Jeg har tre af disse flasker liggende, så 2020 og jeg knapper op.

3. mellemret var et spyd med lever omviklet af et fedtnet. Det smagte specielt, men var yderst delikat.

4. mellemret var leverpostej på flûte; dertil Cantina Doveri: L'Usiciólo (Syrah) og konkurrent til vores værtindes hjertebarn. Etiketten var mere særpræget til at sætte sig i hukommelsen end vinen. Etiketten var af hessian eller sækkelærred - meget originalt.

Efter ni småretter fik vi hovedretten: Noget meget meget meget mørt oksekød på en bund af pureret porre, der smagte himmelsk, og med en klat grov mos af kartofler (så vidt jeg husker); dertil Chiara Vinciarelli: Pollúce (Syrah). Vinen var Chiaras stolthed, men jeg ville nu hellere have hendes noget billigere Rosso, som jeg har 0 flasker af.

 

Endelig dessert, men helt uden at være trumlemæt og plørefuld: Hvid chokolademousse med syltede brombær; dertil kaffe

Dagen derpå tilbragte jeg med en lille busfuld på otte ved Lago Trasimeno og og i byen Castiglione Del Lago.

De dejlige dage var forbi, og vi skulle hjemad. Fra flyveren fik jeg et glimt af mit engang så elskede Rom med Colosseum og Forum Romanum: