De efterladte

Mit humør og min energi var noget over middel denne aften, hvor jeg tog til koncert på Dexter. Bandet, der skulle optræde var De efterladte. Jeg havde gennem tiden snuset lidt til dem - uden at blive overbevist, selv om jeg havde hørt mange roser. Nu skulle de have en chance hos mig!

De efterladte består af:
Peter H. Olesen, sang
Michael Lund, guitar og kor
Boi Holm, synth

Omkring slut 90'erne spillede Peter sammen med sin bror Henrik i Olesen-Olesen, og det er sandsynligvis derfra min aversion stammer. Min dengang samboende kunne lide dem, og da der var gnidninger mellem os, kunne jeg selvfølgelig ikke udstå dem. Så undskyld, Olesen, nogle gange skal der så lidt til.

I dag var mit sind åbent og modtageligt, og det lykkedes for bandet at nå mig ind i hjertet med i hvert fald tre sange. Og hvis jeg bare kunne huske mere præcist - som så ofte har jeg kun fornemmelser og ingen facts. Det ene nummer var tydeligvis inspireret af Dan Turell; det andet havde en verslinje i stil med "Jeg har ingen spørgsmål og forventer ingen svar", og det tredje var en neurotisk sang om november.

Tak for en fin aften.

Bøgerne ligger i vindueskarmen

og falmer i solen, digterne

er gået udenfor. En af dem

sidder lige nu i skyggen

under et træ

i Emaljehaven.

Jeg ved ikke meget

om træer

men jeg tror

de tager tilløb

om natten

og springer

ud i de tidlige

morgentimer.

Nu er det forår. 

Peter H. Olesen: Frederiksborgvej og andre digte. 2017