Den lille prins

Gæstespil Teater Next på Værkstedsteateret sammen med Linnea på 7 år.

Jeg elsker Antoine de Saint-Exupérys Den Lille Prins, og jeg havde inviteret Linnea med til denne forestilling, for at hun skulle få den spæde start til at elske historien, og for at hun skulle have sin første oplevelse i et "rigtigt" teater. 

Linnea synes, at det var mærkeligt, at Den Lille Prins var en dukke "Hvorfor var skuespilleren ikke bare klædt ud?" Havde det været en udklædning, havde prinsen været en "virkelig" person, som den forulykkede flyver-fortæller mødte. Derfor var det naturligt, at han var en dukke. Den Lille Prins er tanker og fantasi, og det fik vi os en længere snak om.

Den Lille Prinse-dukke fortæller levende om

Rosen på B612, der er kærligheden selv


og om besøgene på de fremmede planeter, hvor han møder

Den herskersyge konge, der bestemmer alt og vender ting om, for at han kan få sin vilje
Den forfængelige mand, der kun vil beundres
Drankeren, der drikker, fordi han skammer sig over at drikke
Den begærlige forretningsmand, der ikke er til gavn for sin ejendom
Lygtetænderen, der ikke sætter spørgsmålstegn ved instrukser
Geografen, der ikke vil have med efemeriske* ting at gøre (*det, der trues af snarlig forsvinden)
Slangen, der løser alle gåder
Ræven, som vil være tam, og som lærer Den Lille Prins, at kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.

Linnea kunne bedst lide kongen og den forfængelige mand. "Det var de sjoveste". "Den kedeligste var ræven, så jeg lagde mig ned et øjeblik, men det så du ikke". Jeg tænker, at i begyndelsen er alt spændende, og at koncentrationen daler i slutningen, selv om forestillingen kun varede knap en time.

"Det var dejligt, at der var sange, og de var gode".

Jeg har ikke skræmt Linnea alt for meget, hun vil gerne med mig i teateret en anden gang, hvis vi altså ikke skal se Den Lille Prins igen. Det lovede jeg hende, men måske kan jeg lokke hende med denne godnatlæsning på et tidpunkt .....