I filmen 'Play' er tre unge drenge på mellem 12 og 14 år endt i problemer, de ikke kan slippe ud af.
De bliver chikaneret og røvet af fem jævnaldrende drenge med indvandrerbaggrund, der bruger manipulerende retorik og et såkaldt 'lillebror-trick' til at udføre deres ugerninger.
I en periode på to år lykkes det for de unge indvandrere at begå hele 40 røverier mod deres jævnaldrende, men altid uden vold og direkte trusler.
Selvom forholdet mellem aggressor og offer er fastsat, opstår der en sær, indbyrdes forståelse de to grupper imellem, der gør det svært for omverdenen at gribe ind i begivenhederne.
.....
Filmen er baseret på virkelige hændelser.
Kino.dk
Mit indtryk af at filmen er mærkelig, har jeg siden rettet til speciel:
Nogle scener var slørede med fokus rettet på en lille uvedkommende detalje. Jeg var overbevist om, at der var noget galt, og i begyndelsen af filmen havde jeg mine briller af indtil flere gange for at pudse dem.
Andre scener var helt ude i hampen og totalt skæve, men de var med til, at jeg kunne trække lidt på smilebåndet blandt det uhyggelige, der skete mellem de to drengegrupper.
At filmen var uhyggelig, står jeg stadig ved. Det er rystende, at "vi" er sådan.
Filmen burde ses af mange - evt. i undervisningsøjemed, for der er virkelig lagt op til debat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar