Thorstein Thomsen: Sne på hendes ansigt (2009)

(1950-) dansk forfatter

Historien om tre generationer af familien Kryles kvinder, fortalt af den yngste, Michala, der måtte igennem en smertefuld løsrivelse fra barndommens snævre missionsmiljø, gennem ungdomsoprøret frem til en slags afklaring.

Litteratursiden.dk

Det er vanskeligt for mig at vælge, om det er Annemaries, Karens eller Michalas fortælling, der er mest spændende og interessant at læse. Under alle omstændigheder er det Michalas del, der er mest detaljeret og med en lille risiko for at blive kedelig.

Det uforudsigelige ved romanen, som giver et rigtig godt perspektiv, er, at nogle af de mere fordømmende episoder i mormorens og morens liv bliver vinklet både subjektivt og objektivt.

Skøn fortalt krønike, som er værd at stifte bekendtskab med.

Play

Instruktør: Ruben Østlund

I filmen 'Play' er tre unge drenge på mellem 12 og 14 år endt i problemer, de ikke kan slippe ud af.

De bliver chikaneret og røvet af fem jævnaldrende drenge med indvandrerbaggrund, der bruger manipulerende retorik og et såkaldt 'lillebror-trick' til at udføre deres ugerninger.

I en periode på to år lykkes det for de unge indvandrere at begå hele 40 røverier mod deres jævnaldrende, men altid uden vold og direkte trusler.

Selvom forholdet mellem aggressor og offer er fastsat, opstår der en sær, indbyrdes forståelse de to grupper imellem, der gør det svært for omverdenen at gribe ind i begivenhederne.
.....
Filmen er baseret på virkelige hændelser.

Kino.dk

 

Mærkelig film og meget uhyggelig. Det var, hvad jeg umiddelbart tænkte, da jeg rejste mig fra sædet og gik ud af biografen, men som tiden er gået, siden rulleteksterne viste sig på lærredet, er jeg blevet mere og mere rørt over filmen, og den giver rigeligt stof til eftertanke.

Mit indtryk af at filmen er mærkelig, har jeg siden rettet til speciel:
Nogle scener var slørede med fokus rettet på en lille uvedkommende detalje. Jeg var overbevist om, at der var noget galt, og i begyndelsen af filmen havde jeg mine briller af indtil flere gange for at pudse dem.
Andre scener var helt ude i hampen og totalt skæve, men de var med til, at jeg kunne trække lidt på smilebåndet blandt det uhyggelige, der skete mellem de to drengegrupper.

At filmen var uhyggelig, står jeg stadig ved. Det er rystende, at "vi" er sådan.

Filmen burde ses af mange - evt. i undervisningsøjemed, for der er virkelig lagt op til debat.

Vinsmagning nr. 47

v/ VinSmags bestyrelse

For at spare lidt i budgettet havde vi i bestyrelsen for VinSmag valgt at afholde en vinsmagning selv med vine til ca. 50 kr. pr. flaske.

Velkomst:
Cava Nitus Semi Seco
Spanien

Mousserende vine er ikke til min smag, medmindre den er sød, så Carinas valg var ikke i høj kurs hos mig.



Hvidvin:
Goue Vallei (Fair Trade)
Chenin Blanc 2010
Sydafrika

Det var mit indlæg.
Det var ikke en nem opgave at finde en vin til prisen i en specialbutik, så med lidt røde ører måtte jeg overskride det fastsatte beløb med 15 kr. pr. flaske og håbe på, at den øvrige bestyrelse havde lidt billigere vine at byde på.
Da jeg mener, at klubben skal afprøve noget nyt, noget særligt eller ekstraordinært, hvis det findes, havde jeg valgt en fairtrade vin, som var et område, vi ikke tidligere havde været i nærheden af. Så jeg så stort på, at sydafrikansk vin ikke ligefrem hører til mine favoritter. Og den var nu ikke ringe.
I øvrigt giver chinin blanc-druen alene en knastør og kraftig vin.


Rosé:
Oxford Landing
Australien

Efterhånden har jeg fået den idé, at rosévin passer fortrinligt til stærkt krydrede karryretter på grund af den fine frugtsmag og friskheden. Desuden letter vinens kølighed på madens varme og stærke smag, samtidig med at farven i glasset komplementerer farven på tallerkenen. Leifs valg kunne være et perfekt match til en sådan middag.

Rødvin:
Drostdy Hof (Blindsmagning)
Sydafrika

Ann-Marit (og Kristian) havde lavet lidt ekstra ud af præsentationen af hendes valg af vin, nemlig en blindsmagning og en tipskupon, hvor vi skulle gætte drue, land, årgang etc.
Måske skal jeg til ikke at være så forudindtaget med hensyn til vine fra Sydafrika. Den kunne drikkes med velbehag.

Rødvin:
Ribas del Cúa
Mencia Do Bierzo, Crianza 2004
Spanien

... men Michaels rødvin var altså bedre end den foregående.
Bierzo - et område i udvikling og fremgang. Så opsøg, forsøg og måske oven i købet besøg.

Dessertvin:
Muscat de St. Jean de Minervoi
Frankrig

Her scorer Alex letkøbte point hos mig.
Jeg kan ikke stå for dessertvine, og jeg har aldrig smagt en, som jeg ikke kunne lide.

Det var alt i alt en vellykket smagning, og jeg forstod på nogle af de 30 fremmødte medlemmer, som gav en mundtlig tilbagemelding til mig, at en sådan aften godt kunne gentage sig ... altså med andre vine :-)

Højtid, møgtid, fløjstrid



A Touch of Magic
Instruktør: Tobias Gundorff Boesen, Danmark (2012)
Vi er i 1870, London i industrialismens vugge. Her er ikke plads til blødsødenhed eller fantasi. Heller ikke til den unge sensible Emma, som forlades af sin ambitiøse forlovede, med rådet om at hun bør blive mere egoistisk. Alene i gadelivets ubønhørlige malstrøm søger hun tilflugt i et nedlagt teater. Her møder hun den mislykkede tryllekunstner Roberto, som forgæves forsøger at skabe magi i en rationel tid. Hun øjner muligheden for at agere egoistisk, mens han tror han endelig har fået et publikum.

En ganske smuk film. Flotte scener og effekter. Det var et sødt og meget fint billede, at Emmas krave ikke var så hårdt bundet efter hendes besøg på teateret.

Slug Invasion
Instruktør: Morten Helgeland, Danmark (2012)
I det årle morgengry er den lille parcelhushave en grusom slagmark. Med sultne dræbersnegle på den ene side, og en lille havepuslende gammel dame på den anden.

Animation. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Che Guavara og på kirkegården med faldne i 1. verdenskrig i Verdun.

Allez
Instruktør: Oliver Tonnning, Danmark (2011)
Sofia kan lide at fægte, men kan endnu bedre lide fægteholdets smukke stjernetalent Trine. Når man fægter har man beskyttende masker på, så forelskelsen kan skjules og fascinationen dyrkes på afstand. Da Trine optages på en talentklub i Tyskland, må Sofia stille sig selv spørgsmålet, om hun tør blotte sig og gå i infight uden den beskyttende maske.

Expect The Unexpected! Ikke her. Denne film var forudsigelig og kedelig med dårlige præstationer og ikke særlig spændende filmet. Laveste karakter, hvis jeg skulle give en.

Load

Instruktør: David René Christensen, Danmark (2012)

Et væsen skabt af post-its og dessiner fra sine overordnede, hives ud fra sin rutine, og opdager det menneske det er under sin tunge byrde af pligter.

Fin animationsfilm, der dog ikke gav andet end lidt eftertanke, om hvor struktureret og kontrolleret livet for det meste er. Hvordan når du ind til kernen, til dit sande jeg, og hvor overrasket bliver du så derefter?

Ride of Passage
Instruktør: Christian Bøving-Andersen, Danmar, (2012)

I Tokis stamme bliver man voksen, når man nedlægger et dyr og bærer dets hoved på sit eget. På jagt efter sit ritual-bytte støder Toki på et stort farverigt væsen, som tilbyder mere end det ritualiserede voksen-ritual.

Denne animationsfilm var den mest livsbekræftende i "pakken" og rigtig nuttet om sandt venskab.

I en kokosnøddeskal

Instruktør: Ida Åkestrøm Knudsen, Danmark (2011)
Far har travlt, så hvorfor spilde tid med at begrave den døde fugl hans søn samler op fra vejen? Sønnike insisterer, for der er mere end en død fugl som skal begraves.

Irriterende film om den voksne, der ikke har tid til sit barn, men som så pludselig bliver omvendt og blød om hjertet, og alt ånder idyl. Det kan være svært nok at få hul på en kokosnød, men har vi ikke set det her før?

Daimi

Instruktør: Marie Grahtø Sørensen, Danmark (2012) 

Daimi på 12 år emmer af et trodsigt overlevelsesinstinkt. Hun tilbringer tilsyneladende julen alene med en gris i en nedbrudt forfalden lejlighed. En lejlighed med spor af liv, hvor grænsen mellem fantasi og virkelighed flyder ud. En lejlighed med en fortrængt hemmelighed i badekarrets grumsede vand. En hemmelighed som gemmer på en smertelig mening med galskaben. Et psykologisk coming of age neo-noir punkdrama.

Filmen var uhyggelig fra ende til anden. En fantastisk skuespilpræstation, som heldigvis kunne nydes og bøde lidt på det grumme og det grimme.


Beskrivelserne af filmene er fra OFF's program.

Lovingly Not

Et besøg på Odense Internationale Filmfestival gjorde mig ikke i godt humør - det ville være synd at sige.

Fem meget forskellige kortfilm med samme hovedtema blev præsenteret under overskriften Lovingly Not:

Maria Magenta

Instruktør: Orland Laforet, Frankrig (2011)

Fristelserne står stort set i kø for en lille mand, der kører i bil gennem den mørke skov med de mange velproportionerede prostituerede langs vejkanten. Men Francois har sin datter med, så en hurtigt udflugt ind i skovens mørke med ledsager er totalt udelukket. Lige indtil han ser Maria Magenta!

Jeg kunne lide animationen. Den var flot. Francois lignede Woody Allen. Filmen var også lidt sjov og ironisk. Det var det eneste film, der blev klappet af.

No Sex Just Understand

Instruktør: Mariken Halle, Norge (2011)

Stemningen er høj og stemmelejet højlydt. Lokalet er røgfyldt og fyldt med mennesker. Man er på værtshus for at slå gækken løs. Eller for at fejre en fødselsdag. Eller snakke og drikke. Eller bare slå nogle timer ihjel. Tre skæbner driver sammen i et gammelt spil, der er lige så uforudsigeligt, som natten er lang.

Indledningen var underlig, men der var der for at få tilskueren i stemning. En af de tre er en pige, som skriver i en bog, men det giver hende ikke ret til at bruge andres ord. Det var det morsomme i den film, ellers var den sørgelig.

Navarro's Promise

Instruktør: Joris Debeij, Yfke van Berckelaer, Holland/USA (2011)

I mere end atten år har Luis Navarro dedikeret sit liv til at finde ud af, hvem der myrdede hans datter og barnebarn. Dobbeltmordet er aldrig blevet opklaret, og sagen ville være henlagt, hvis ikke den ihærdige mand hele tiden sørger for at genåbne den. Dagene går med at finde personer, som måske ved noget, og lægge blomster på gravene.

Dokumentar af den virkelig triste kaliber. Lettere sagt end gjort: Kom dog videre! Navarro skulle have haft psykologhjælp, men det er USA i en nøddeskal. Du kan skjule dig (for dig selv) ved at være sær. Trist, trist.

My Sweethart

Instruktør: Daniel Matge, Frankrig (2011)

Den første gang er under alle omstændigheder en stor begivenhed. Og for en ung pige er forventningerne enorme Hun kan næsten ikke vente, og objektet for hendes længsler sstår og venter, da hun og hendes søster kommer for at samle ham op og tage på romantisk udflugt. Men der er en grund til at søsteren er med. Og det er en god grund!

En sød rørende film - ikke mindst om søsteren, som har et stort hjerte. Filmen var velsagtens den mest "normale" i samlingen.

Beast

Instruktør: Attila Till, Ungarn (2011)

Patriarken er vred og vrissen. Over tidernes ugunst i almindelighed og tyverier og drengestreger i særdeleshed. Det mærker han forhutlede daglejer, som behandles som et dyr, og som ydmygt og mishandlet må bøje nakken for en lunefuld despot, hvis groteske og rigide verdensopfattelse er skabt i eget billede.

Grim og uhyggelig. Uff!

Beskrivelserne af filmene er fra OFF's program.

Skodbilleder

Tiden er til rådighed

Solen beskinner min krop

på en strand

Ro til at tænke

Ro til at planlægge

Ro til ro

Rastløsheden griber mig 

Planter i min nærhed studeres

Naturen forstyrres

... af skod 

Midtfyns Bryghus

Nu drikker jeg jo normalt ikke øl - det er en fiks idé, jeg ved det, for ved særlige lejligheder, og når øllet er godt, glider det også nemt ned - og med velbehag.

Jeg var på Midtfyns Bryghus til rundvisning og ølsmagning med Eddie Szweda, der har ledelsen af bryghuset.

Eddie præsenterede syv øl, hvoraf Wheat var den eneste afkølede, idet de øvrige øl skulle serveres ved stuestemperatur, for at smagsnuancerne kunne træde tydeligere frem:

Wheat - hvedeøl er til min smag, men denne var for humlet.
Ale - lidt for bitter til mig.
Chili Tripel - spændende. Forståeligt, at den har fået god omtale.
Gleipner - sort IPA. Den var helt god.
Imperial stout - nu er jeg faktisk slet ikke til stout. Men da Eddie fortalte, hvad denne kunne bringe med sig af hygge (det nævner jeg ikke her) kunne jeg ikke stå imod. Den gik rent ind hos mig.
Double India Pale Ale - den var osse rigtig go'.
Barley Wine - en øl lige til mig. Bør serveres lidt køligere!


Jeg blev vækket af min øldvale.

Tage Danielsson: Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva' faen (1965)

(1928-1985) Svensk forfatter, skuespiller, instruktør

Bogens forord:

Voksne mennesker har en stærk tilbøjelighed til at efterabe børnenes adfærdsmønster: de leger med biler, farvekridt og skydevåden, de stamper i gulvet, når de ikke får deres vilje, ja, de levner oven i købet tit mad på tallerkenen!

Voksne mennesker ved heller ikke noget morsommere end at fortælle hinanden eventyr: eventyr om forhøjet pension til alle pensionister, om helvede og skærsilden, om prinser der gifter sig med prinsesser, om nisser, trolde, kæmper, dværge og dumrianer.

Hvad er da naturligere end at alle voksne mennesker til jul giver hinanden en samling eventyr til at læse i familiekredsen de mørke vinteraftener, når børnene er gået i seng?

På dette spørgsmål findes der kun ét svar: - Intet!

Jeg havde brug for en lille letlæselig bog, og da jeg kiggede efter på min reol, faldt jeg over Tage Danielssons eventyr.

Hvad var det nu med Danielsson? Nå jo, Hasseåtage fra ”gamle” dage og de lidt skøre og skæve film (Æblekrigen (1971), Picassos eventyr (1978) og Den enfoldige morder (1982)). Dem var jeg ret vild med dengang. Måske har jeg en eller flere af filmene på VHS, så jeg med lidt ihærdig leden kan få et gensyn og få af- eller bekræftet, om disse film stadig holder.

16 små eventyr, der langt fra havde 'de levede lykkeligt til deres dages ende'-slutninger, men i stedet endte med et antiklimaks, som fx ”Men Manfred var og blev borte, thi Mum gør en mand så lugtfri at ikke engang en sporhund kan finde ham”  og ”En tåre faldt ned på det varme stengulv, som et vemodigt punktum for et kærlighedseventyr for hvilket der i vor moderne kultur ikke findes plads”.

Tages eventyr er søde, og de fleste er godt fortalte. Der kan nemt trækkes både på smilebåndet og paralleller til det virkelige liv, og ved læsningen bliver man gjort opmærksom på livets mere eller mindre absurde sider, så man nemt kunne fristes til at tænke at hva’ faen … ligesom buschaufføren.