Eclectic Moniker vil jeg rigtig nok gerne høre mere til. De har haft en uundgåelig på P3 (Easter Island), og de har et album i sigte, og når det er på gaden, skal det helt klart tjekkes. Min første association var Elbow, men nej, den holder ikke - der var der for mange calypsorytmer.
Dejligt band, der nåede ud over kanten, og så bemærker jeg, at Anders også glimrede dels med sin bas, dels med sin bluse (genbrugs80'pailletdamebluse), der klædte ham og hans tilbagetrukne tilstand.
Kaizers Orchestra er et forrygende liveband: Galt og energisk. Charmerende norsk dialekt (bryne), så det halve eller rettere det meste er uforståeligt, men alligevel synger publiken med, det bedste de har lært.
I lyset af klunkeskærme ved orglet ser vi en smuk profil, et stenansigt og et velholdt overskæg, da gasmasken endeligt bliver smidt; fælge og olietønder slagtes af baseballbat og koben, så man tror, at de ikke holder; trommeslageren, der er vild på rytmerne, som ikke bare er lige til; de to guitarister, der er eminente og med på lidt sjov; bassisten skygges desværre af ham den høje, der står foran mig; og så er der Janove Ottesen Kaizer, der bare overskygger det hele.
Af dem, jeg kender og ved af, indtager Ottesen en plads nær toppen af de sexyste mænd. Hmmm - måske skal jeg på et tidspunkt lave en liste over de mest sexede mænd og se om, der er sammenfald med People Magazine og/eller Glamours.
Kaizers afsluttede aftenen med 2 x ekstranumre, som egentlig burde have været flere. Som sikkert bekendt kan fans aldrig få nok. Jeg kunne have brugt flere numre fra det nye album Violetta, Violetta vol. II, men så havde jeg jo manglet nogle af de gamle numre. Det er en ren balancegang.
Klunkeskærme?? Ja man kan kun håbe jeg ikke har ret i min 1. tanke :D
SvarSlet