lørdag den 31. marts 2012

Die Reeperbahn – tribute to Tom Waits



Wauw, sikke en stemme den lille mand til forsanger har. Anders "Steinteufel" Stentoft gør sit til, at Die Reeperbahn er et kopiband, der fortolker Tom Waits' sange med respekt. Tom Waits selv er tit blevet omtalt som manden med en stemme som en skærebrænder, og det værktøj kan Anders S. også bruge.

Første sæt forekom mig lidt ensformigt og langtrukkent. Det var næsten udelukkende blues-jazz-rock, men dertil skal det også siges, at det umiddelbart var ukendte sange for mig.

Andet sæt kunne jeg bedre kapere. Der var langt mere variation i de udvalgte numre, hvor vi iblandet fik serveret calypso og tango - skæve rytmer og noget af det vanvittige, som Waits indeholder. ... Og så var genkendelsens glæde pludselig til stede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar