Så fik jeg den indskydelse, at jeg ville strikke.
En dag, da jeg ventede i en supermarkedskø, faldt mine øjne på Familiejournalen, og på forsiden var en bluse, som jeg kunne forestille mig at give mig i kast med. Så bladet røg i kurven.
Det er flere år siden, at jeg sidst har haft et ugeblad inden for rækkevidde, og bladet skulle da også studeres nøjes. Min nysgerrighed efter svar på, hvad der får folk til at investere i sådan et blad uge efter uge, måtte stilles.
1½ måned efter indkøbet er jeg kommet igennem bladet, og jeg må indrømme, at det var interessant, men åbenbart ikke spændende nok for mig til, at jeg blev færdig med det inden for en uge, så jeg fik trang til købe det efterfølgende blad og få fulgt op på føljetonerne.
Bladet indeholder meget forskelligt og for enhver smag. Det er letlæst med inspirerende fotos og masser af optimisme:
- Artikler om hverdagens mennesker (tradition, mysticisme, godgørenhed, idéudførelse, sygdom og ulykke)
- Tips, råd, nyt og nyttigt
- Tilbud om en Morten Korch-film og et pc-spil
- Krimidokumentar, tre noveller (heraf to fra det virkelige liv), fire romaner i hhv. to, seks, seks og otte dele
- Antik, haven, håndarbejde og madopskrifter
- Artikler skrevet af fagfolk (Doktor Münster lever stadig), en klumme af en kendt og spørgsmål til en skuespiller
- Brevkasse (jura, sygdom/sundhed, generel problemløsning) og efterlysninger
- Horoskop, opgaver, kryds og tværs, tegneserier og vittigheder
jeg er nysgerrig, er du kommet i gang med strikketøjet ?
SvarSletknus Inge
Jeg er godt i gang med en bluse i lys turkis til mig selv. Jeg strikker fra halsen og ned. Så er der større chance for, at længden kommer til at passe. Det bliver spændende, om bredden er i orden, eller om det bliver en rullepølsemodel ;-) Torsdag er min faste strikkedag. Det er åbenbart den dag, hvor jeg trænger til at sidde i sofaen, eller så er det den dag, hvor der er noget i tv, som jeg gider at se.
Slet