11.-15. september 2018
Tur til Toscana sammen med 25 skønne mennesker fra vinklubben, VinSmag.
Vinklubben er for folk, der på en eller anden måde har eller har haft tilknytning til TDC, nu YouSee. Nogle har jeg tidligere rejst med i sportslig sammenhæng til stævner både i ind- og udland, og i vinklubben ser vi hinanden fire gange om året, så vi kender hinanden godt.
Nogle gæve initiativtagere havde arrangeret turen med Vinrose Rejser til en tidlige vingård i det sydlige Toscana nær Montepulciano. Vingården var ombygget til hotel, men ejeren, Chira Vinciarelli, der var vinbonde, boede med omgivende vinmarker som nabo.
Vi rejste med Ryan Air fra Kastrup til Ciampino nær Rom, hvor tre minibusser stod klar til os. Der blev der trykket på speederen og kursen sat mod nord. På Via Della Stella var seks af rejsefællerne allerede installeret, og de sørgede godt for os med brød og vin, da vi efter et par timer nåede frem.
 |
| Foto: Susan |
Efter morgenmaden næste dag kunne jeg nyde landskabet i dagslys, inden jeg var med i en bil til en nærliggende flække for at proviantere.
Derefter var der dømt afslapning. Nogle foretrak en tur i pølen, andre - heriblandt mig - foretrak skyggen og en kølig øl. Godt nok var det en vintur, vi var på, men de lokale øl skulle da også tjekkes.
Hen på eftermiddagen blev vi afhentet i bus og kørte de ca. 25 km til Montepulciano. Netop som vi steg ud af bussen, fik jeg et anfald af migræne. Det var IKKE sjovt at skulle forcere stejle gader i halvblinde for at nå til byens centrum og et passende sted med skygge. Heldigvis efter et kort hvil ved kirken, kunne jeg igen se og havde ikke synderlige men i form af hovedpine. Dagen kunne fortsætte, som intet var sket.
Efter et par timer i Montepulciano bussede vi til Podera Della Bruciata, hvor vi blev mødt af den unge vinbonde og hans hustru. Sammen gik vi igennem vinmarken, mens han ivrigt fortalte på udmærket engelsk, til picnicpladsen i skovbrynet. Her blev vi godt og vel forsynet med spiselige og drikkelige lækkerier.
 |
| Foto: Carina |
Da vi havde ryddet bordet, insisterede bonden på, at vi skulle hentes i biler i stedet for at gå til familierestauranten, hvor vi skulle have grillbuffet. Bonden skulle ikke nyde noget af at sende en flok halvfulde danskere ud på den smalle vej. Fin service.
2. dag daskede vi. Nu skulle det ikke være rent dask, så sammen med nogle stykker vandrede vi til en nærliggende vinmark og kiggede på, at druerne blev høstet.
Om aftenen havde vi vinsmagning "hjemme" på hotellet ledsaget af en lækker gourmetmenu. Åhh, det var lækkert.
Som appetizer fik vi fritterede zucchiniblomster, squashbjælker med krumme og aubergine med parmesan i æggehvide samt et stykke ost; dertil Baldetti: Metodo Classico Spumante Brut (Chardonnay, Grechetto)
1. forret var bruchetta med pesto; dertil Baldetti: Chargé Bianco (Chardonnay, Grechetto)
2. forret var kikærtepure; dertil Baldetti: Piet Rosé Rosato (Syrah, Sangiovese, Merlot)
1. mellemret var noget skinkeværk, hvortil vi fik den bedste vin efter min smag: Il Molinaccio: L' Allocco (Sangiovese, Merlot) - den med uglen
2. mellemret var hakket gris i såkaldt bombaysauce med fettuccine; dertil Il Molicaccio: La Spinosa (Sangiovese) - den med pinsvinet. Vinen var en Vino Nobile de Montepulciano, som efter sigende er egnens mest fantastiske vin. Lidt for skarp til mig, men producenten anbefalede en lagring på to år, og så kan det jo være den kommer op på rangstigen. Jeg har tre af disse flasker liggende, så 2020 og jeg knapper op.
3. mellemret var et spyd med lever omviklet af et fedtnet. Det smagte specielt, men var yderst delikat.
4. mellemret var leverpostej på flûte; dertil Cantina Doveri: L'Usiciólo (Syrah) og konkurrent til vores værtindes hjertebarn. Etiketten var mere særpræget til at sætte sig i hukommelsen end vinen. Etiketten var af hessian eller sækkelærred - meget originalt.
Efter ni småretter fik vi hovedretten: Noget meget meget meget mørt oksekød på en bund af pureret porre, der smagte himmelsk, og med en klat grov mos af kartofler (så vidt jeg husker); dertil Chiara Vinciarelli: Pollúce (Syrah). Vinen var Chiaras stolthed, men jeg ville nu hellere have hendes noget billigere Rosso, som jeg har 0 flasker af.
Endelig dessert, men helt uden at være trumlemæt og plørefuld: Hvid chokolademousse med syltede brombær; dertil kaffe
Dagen derpå tilbragte jeg med en lille busfuld på otte ved Lago Trasimeno og og i byen Castiglione Del Lago.
De dejlige dage var forbi, og vi skulle hjemad. Fra flyveren fik jeg et glimt af mit engang så elskede Rom med Colosseum og Forum Romanum:
