Når rosé er meget mere end terrassevin

Vinklubben havde besøg af Michael Baadsgaard fra Roséklubben. Jeg vidste, hvem der stod for arrangementet; det kunne ikke være andre end Carina, for hun er ganske enkelt vild med rosé. Jeg derimod er ikke synderlig begejstret, om end jeg ikke vil fornægte et glas. Jeg synes, at det er alt for sjældent, at det bliver en oplevelse, men denne aften må jeg indrømme, at jeg blev overrasket.

Aftenen bød på 5 roséer:

Spumante Brut **
Santi Dimitri, Salento, Puglia, Italien 11,5 %
150 kr.
Lavet på Negroamaro Rosato

Annas Secret *******
Val di Toro, Sangiovese, Toscana, Italien 13 %
116 kr.
Økologisk

Negroamaro Rosato 2016 *******
Santi Dimitri, Puglia 12,5 %
90 kr.
Vandt roséprisen ved Roséfestivalen i Odense, maj 2018

Moro Santo ******
Ronda, Spanien - 90 kr.
Lavet på Tempranillo

Z ********
F. Schatz, Ronda, Spanien 13 % - 140 kr.
Naturvin - naturligvis økologisk
Lavet på Moscatel Noir
F. Schatz' vine har bogstaver efter efternavnet.

Rosévin

Rosévin skabes ved en udblødningsmetode under 24 timer, hvor de hele druer med blade og kviste presses.

Farven på vinen afhænger af skindet; jo længere tid skindet ligger i vinen, jo mørkere farve får den.
Når vinen har den rigtige farve, fjernes skindet, og vinen gærer herefter færdig på stål- eller cementtanke.

Rosévin indeholder ikke fenoler (farve, tannin og duft) i stor grad. Fenoler stammer fra kerner, stilke og skind (altså drueskind). Jo mere sollys en drue udsættes for, des flere fenoler vil den indeholde.

Roséchampagne er blandet med rødvin.

Du får ikke noget ud af at gemme en rosévin. Den skal drikkes ung.

60 % af verdens rosévin kommer fra Provence, Frankrig. Og der lå da også en i mit vinskab.

De tørre vine kommer oftest fra et køligere klima.
De sødmefulde vine komme fra varmere himmelstrøg.