HuskMitNavn

Det er altid fint at komme til staden - specielt når jeg bliver ført rundt til noget, som jeg ikke selv umiddelbart vil opsøge.

Denne gang blev jeg taget med til Nikolaj Kunsthal og Huskmitnavn; en udstilling for alle mellem 0-117 år.

Jeg kom ind i det gamle skib, der var oplyst, som var det en lagerhal, der stod borde rundt omkring med papir og blyanter, så man selv kunne udfolde sin kreativitet, og så var der skillevægge med tegninger på og en bunke skrald midt på gulvet. Keedeeligtttt!?!?!? troede jeg, nu ved jeg bedre.

De tredimentionelle tegninger var så fine, ligetil og rimeligt simple, men alligevel med kant og satire. Jeg blev fuldstændig betaget, og jeg kunne bruge masser af tid til at dyrke de enkelte værker.

Jeg måtte have "noget" med hjem. Udover lidt papir, som man kunne tegne videre på, blev det til et tryk i glade farver. Nu hænger det i min entre og lyser op, og så kan man jo altid blive mindet om et eller andet.

HuskMitNavn er født i 1975 og bor og arbejder i København. Med afsæt i graffiti har han siden 1990erne skabt en lang række udendørs vægmalerier og udsmykninger fra Hebron til København. ... Han har udstillet på museer og gallerier verden over, bla. i New York, Berlin, Shanghai, Helsinki og Bruxelles...  

Nikolaj Kunsthal

Den lille prins

Gæstespil Teater Next på Værkstedsteateret sammen med Linnea på 7 år.

Jeg elsker Antoine de Saint-Exupérys Den Lille Prins, og jeg havde inviteret Linnea med til denne forestilling, for at hun skulle få den spæde start til at elske historien, og for at hun skulle have sin første oplevelse i et "rigtigt" teater. 

Linnea synes, at det var mærkeligt, at Den Lille Prins var en dukke "Hvorfor var skuespilleren ikke bare klædt ud?" Havde det været en udklædning, havde prinsen været en "virkelig" person, som den forulykkede flyver-fortæller mødte. Derfor var det naturligt, at han var en dukke. Den Lille Prins er tanker og fantasi, og det fik vi os en længere snak om.

Den Lille Prinse-dukke fortæller levende om

Rosen på B612, der er kærligheden selv


og om besøgene på de fremmede planeter, hvor han møder

Den herskersyge konge, der bestemmer alt og vender ting om, for at han kan få sin vilje
Den forfængelige mand, der kun vil beundres
Drankeren, der drikker, fordi han skammer sig over at drikke
Den begærlige forretningsmand, der ikke er til gavn for sin ejendom
Lygtetænderen, der ikke sætter spørgsmålstegn ved instrukser
Geografen, der ikke vil have med efemeriske* ting at gøre (*det, der trues af snarlig forsvinden)
Slangen, der løser alle gåder
Ræven, som vil være tam, og som lærer Den Lille Prins, at kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.

Linnea kunne bedst lide kongen og den forfængelige mand. "Det var de sjoveste". "Den kedeligste var ræven, så jeg lagde mig ned et øjeblik, men det så du ikke". Jeg tænker, at i begyndelsen er alt spændende, og at koncentrationen daler i slutningen, selv om forestillingen kun varede knap en time.

"Det var dejligt, at der var sange, og de var gode".

Jeg har ikke skræmt Linnea alt for meget, hun vil gerne med mig i teateret en anden gang, hvis vi altså ikke skal se Den Lille Prins igen. Det lovede jeg hende, men måske kan jeg lokke hende med denne godnatlæsning på et tidpunkt .....

Tobak

Forleden deltog jeg i en Gallup-undersøgelse om Røgfri fremtid 2030 og holdning til tobak. Nogle spørgsmål var helt hen i vejret, og der kunne ikke afgives diffentierede svar.

Elever og lærere blev sidestillet i spørgsmål, om det skulle være tilladt at ryge på skolen. Er der ikke forskel på status og på børn og voksne? Hvad med de voksne rygere? Man kan ikke bare sige STOP og forbudt!
Er 60 eller 100 kr. en rimelig pris for en pakke cigaretter, for at unge ikke begynder at ryge? Er det fair overfor de eksisterende rygere?
Undersøgelsen ville også have svar på, om det skulle være forbudt at ryge på arbejdspladsen og indendørs på de brune værtshuse. Kommer tobakspolitiet på et tidspunkt og tjekker din bolig?

Debatten omkring rygning er stor, men brug nu lige fornuften, inden der bliver dikteret og lovgivet.

Den sundhedsmæssige risiko kan vi ikke komme uden om. Det er usundt at ryge.

Udover den enkeltes ansvar for ikke at indtage tobak og forkerte drikke- og fødevarer, har samfundet ansvar for tilladelse af forureningskilder, der er lige så omkostningsfulde og dødbringende for mennesker, flora og fauna som tobak, men for den lovgivende magt er det tilsyneladende mest overskueligt at slå ned på individet: Lad os forbyde rygning og sætte tobaksafgiften op.

Og sådan bliver det!

Tobaksprisen bliver sat op for ikke at friste unge til at ryge tobak, men der er befolkningsgrupper, der bliver rigtig hårdt ramt, og igen er det selvfølgelig dem med de laveste indkomster. Mit løsningsforslag er, at borgere med en indkomst, der er lavere end gennemsnittet, kan få bevilget tobak i lighed med borgere, der har bevilget kørsel. Den tobaksafhængige afleverer den tomme emballage - sammenlign med returpantsystemet - og får en %-vis dækning udbetalt ved kasse 1. Voila, ikke så meget pjat, og (næsten) alle er glade.

Uden afgift p.t. kan du kan dyrke din egen bondetobak, Nicotiana Rustica. Den skulle dog efter sigende ikke være så smagfuld som virginiatobak.

Coleus .... aka paletblad

Samlinger, samlinger, samlinger. Hvad har jeg dog ikke været ude i at samle på? Påklædningsdukker, glansbilleder, servietter, tændstikker (ikke æsker), blikdåser, fotos af smagte øl, vinetiketter, ølkapsler, vættelys, frimærker, H.C. Andersen-ting, musik, tørrede planter og sikkert en del andet. Efter nogen tid er interessen dalet eller forsvundet, og samlingen er røget til højre eller ud - til fortrydelse år senere.

Min seneste samling, som i skrivende stund ikke er stor, men som lever og består, er paletblad eller Coleus xx. Samlingen begyndte i september sidste år, hvor jeg var på Egeskov. Der stod en plante, som vækkede minder fra min farmor, og jeg nuppede et skud. Senere - i oktober - fik jeg en plante i gave, og i november kom jeg forbi en botanisk have i Spanien, hvor der stod et smukt eksemplar, der måtte afgive et skud. Og så var der grundlag for en samling.

En samling er mange ting og sjovest, hvis der er en historie. Da jeg havde tiltusket mig de to af planterne ved simpelt tyveri, var det det, der skulle være fortællingen. Der ville ikke være noget nemmere end at tage på planteskole og købe planter eller sende bud efter assorterede frøposer fra Sverige, men hvor var sporten så henne? Spørgsmålet er, om det er tyvekoster eller planter, jeg samler på.

Her vil jeg så indskyde, at det er ikke sjældenheder, og planterne har godt af at blive knebet. For mig ikke er nemt at være tyv. Alle kan se, hvad jeg er ude på, når jeg skal stjæle et skud. Jeg ser mig nervøst omkring, har hurtige bevægelse og måske røde ører.

Coleus Egeskov

 

Coleus Nanna

 

Coleus Andalusia

 

Coleus Torvet



Coleus Føtex



Coleus Toscana




De nappede planter giver jeg stednavnet, og den - foreløbigt eneste - med personnavn er en gave, som jeg selvfølgelig har taget imod med kyshånd.

Planterne er forholdsvis nemme at have med at gøre. De skal blot have vand, og så vokser den sig hurtigt større. Udfordringen er at holde den i pæn i form. 

I nat hørte jeg en podcast - sågar på svensk - om, hvordan planterne godt kan lide at have det, så vil jeg prøve at efterleve det:

• Placeres lyst
• Sur pottejord - altså med spagnum
• Vandkrævende - op til to gange om dagen i varme perioder; lad den ikke se tørstig ud
• Sparsom næring - hvis nogen overhovedet, så kun halv dosering og i foråret
• God fugtighed - tør luft kan give lus og mider
• Formeres ved stiklinger (eller frø) - kan danne rødder i vand, men ellers bedst direkte i jord
• Toppen knibes - for at give god forgrening, fx over fire sæt blade

Forfald

Håret engang så mørkt og glansfuldt ligger herreløst gråt i hobetal på hovedpuden
Under skallen har en svulst i hjernen forstyrret min personlighed,
og en byld har gjort mig lam
Hukommelsen svigter: "Jeg har glemt, hvad jeg ville sige", "Hvornår var det nu, det var?" ...
De tidligere livlige øjne er dækket af en grå hinde;
synet er svækket - "Hvor har jeg lagt mine briller?"
Med en nedsat hørelse kan jeg alligevel konstant høre en summen
Ferskenhuden, du kyssede, er porret, rynket og kedelig
De markante øjenbryn er buskede eller væk,
men den ikke videre feminine skægvækst på hagen tager til
Næsehårene stritter, og luftindtaget gennem næsen hæmmes af hævede slimhinder
Munden er tør, og de tilbageblevne tænder er misfarvede

Mine lemmer er ømme og stive, og kræfterne er væk
Fingerleddene er tykke, og der vokser cyster ud
På fødderne vokser knyster ud
Der er slidgigt i fingre og tæer
Knæene og hofterne er skiftet ud med proteser på grund af samme lidelse
Knoglerne knækker som følge af fald forårsaget af dårlig balance
De flækkede negle er grove og rillede
Den matte hud er fyldt med udvækster og brune pletter
og ikke længere så silkeglat, som den var under dine utallige kærtegn
Til tider kommer angreb af helvedes ild, pustuløs psoreasis eller hudkræft

Jeg får sure opstød - ikke kun over, hvordan verden ser ud
Næ, spiserøret er irriteret, og i luftrøret er polypper
Galdeblæren er også irriteret, og stenene skurrer "Den burde fjernes!"
Blindtarmen er allerede væk
De øvrige tarme slår knuder, og afføringen er træg
Det samme er vejrtrækningen "Det er nok KOL"
men pas på, det kan være lungecancer "Sådan som du hoster"
Tal viser, at leveren har taget skade,
og billeder viser pletter på nyrerne.
"Kan det skyldes den slappe blære med den tilbagevendende urinvejsinfektion?"
Og ikke mindst: Fertiliteten er forsvundet
Potensen er nedsat, og skeden er tør

Blodårerne kalker til
Pacemakeren holder hjertet igang, det banker stadig
Hjertet banker for mig og for dig
og for livet