2014

Poul Ewald & Klaus

18/1 - Vognhjulet

Lonesome Dukes og Islandsk middag

27/2 - Nordatlantisk Hus

Munkebo Mikrobryg

26/3

Belgisk øl

15/4

Årets Pressefoto

27/3

Egeskov Slot

17/4

Status Quo (supp. Spacemakers)

25/4 - Idrætshallen

Hotyoga

31/5

John Mayer

18/6 - Kongens Have
Jeg skulle til koncerten, bare fordi jeg kunne. Den populære kunstner skulle opleves.
Ingen succes hos mig.

Heimatt

28/6 - Amfiscenen

Ginmann & Eivør

28/6 - Amfiscenen

tv-2

23/8 - Den Fynske Landsby

Ukendt under andet navn

27/8

Hotel Extravaganza

6/9 - Store VEGA
Til fint sceneshow med Tiller Girls iklædt 1920'er outfit

Spillemændene

11/9 - Dexter
Lækker sang og gode tekster skrevet af trommeslageren, Thorbjørn Radisch, senere kendt som Bisse

Stig Møller & Peter Ingemann

23/9 - Kulturmaskinen

Ball / One-Eyed Mule

26/9 - Posten

I år fejrer danske Baal 20 års jubilæum, og i den anledning har gruppen atter fundet sammen med henblik på at fejre begivenheden med manér. Det udmønter sig i fire eksklusive koncerter. Du kan se koncertplanen her forneden.

Mens den amerikanske grunge og engelske britpop kæmpede om hitlisteplaceringer i starten af 90'erne, satte sangeren Bjørn Fjæstad, guitaristen David Kampmann og pianisten Henrik Sten Melander ud på deres egen musikalske søgen. Efter en heldig koncert, hvor Fjælstad inviterede en tilfældig kvinde op på scenen, som viste sig at være pladeselskabet Virgins direktør, der efterfølgende kvitterede for sceneshowet med en pladekontrakt, udgav Baal deres debut, den anmelderroste "Sensorama" fra 1996.

Albummet blev af anmeldere betragtet som en blanding af David Bowie og Queen, men som i Baals indpakning dog fik et strejf af kabaret-stemning og 90'er-energi. På det efterfølgende album, "Karaoke" fra 1998, droppede Baal imidlertid rockformlen og gik på elektroniske afveje. Det dristige sats betalte sig, og albummet blev igen en anmelderrost succes.

Baal har siden hen udgivet adskillige roste album, og har med deres blanding af kabaret, country, ballader og rock skabt sig et navn, der i perioder har set ud til at kunne gøre dem til et band af internationalt format. I de senere år har Baal koncentreret sig meget om teateret og udgivet ep'er med musik tilknyttet teaterforestillinger. Det seneste "Trold Tæmmes" fra 2009, om hvilket GAFFAs Jan Opstrup Poulsen i sin tre stjerners anmeldelse skrev:

"Musikalsk er det Baal. Dog på nedsat hastighed, men i absolut melodisk vigør. Det er ikke rockorkestret Baal, der spiller op til en frådende rockkoncert, men et velspillende rockensemble med øje for forestillingen og fortællingen. Trold Tæmmes er en fin lille udgivelse, der ikke overraskende mangler den visuelle del af fortællingen."

Bjørn Fjæstads stemme er nu tilbage på spillestederne og Baal-ånden er klar til at blive indfanget sammen med Henrik Sten Melander (piano), Troels Skjærbæk (bas), Morten Lundsgaard (guitar) og Kenni Andy Jørgensen (trommer). Du kan fange Baal her:

gaffa.dk

Pinligt at stå oppe foran, når man ikke kan sætte sig på hug

Erik Grip

17/10 - Sulelængen

Spidsnøgenhat

7/10 - Posten

Carsten Bertelsen: Alle tiders øl

21/10 - Carlsens Kvarter

En aften med Trille

4/11 - Dexter

Queen Machine

28/11 - Magasinet

The Cure

9/12 - P6 Beat Klub, Musikbiblioteket

Stille Hjerte

Efter en lang pause i biografturene bliver jeg opfordret til at se denne film af Bille August med det kontroversielle emne, aktiv dødshjælp.

IMDb

Esther (Ghita Nørby), der er uhelbredeligt syg af ALS, og Poul (Morten Grundvald) har samlet deres nærmeste familie til en weekend for at sige farvel.

En film som denne, der behandler emnet på en så fin og sober måde, ovenikøbet med en snert af humor på relevante steder, undgår at blive dyster og sentimental.

Når smagen er sagen

Jeg glædede mig meget til denne vinsmagning - og jeg var spændt, for det var "mit" arrangement. Det er altid spændende, hvad de folk, som vi entrerer med til disse vinsmagningsaftener, kan præstere. Det primære er naturligvis vinen, men underholdningsværdien er en ikke uvæsentlig faktor - især hvis aftenen ikke bare skal gå i glemmebogen, men derimod skal huskes som udbytterig, sjov og hyggelig.

Det var i forbindelse med min lille drøm om at åbne en vindelikatessebutik, at jeg under min research havde fundet frem til Vinum Bonum i Sønderborg med Per Westphal Stryger som importør af tyske vine. Så da jeg stod og skulle arrangere vores sommer-smagning, trak jeg Per op af gemmeskuffen og kontaktede ham. Desværre var han forhindret i at komme til vinsmagningen i august, men han var interesseret i en tur til Odense senere. Så aftalen om en smagning i november med udelukkende røde vine fra Tyskland, der skulle stå i julens tegn, ulmede allerede, mens det endnu var sommer og lunt. 

Efter min velkomst til vinklubben - der denne aften talte 35 fremmødte medlemmer - tog Per Stryger over på fremragende vis og fortalte om de tyske vine, vi skulle smage, og om vin generelt:

Hvor ingen plov kan gå,
skal vinstokke stå.

Midt på bjerget

På toppen af bjerget er der blæsende og koldt.

Ved foden af bjerget er jorden fed og fugtig.

Midt på bjerget er lyset godt, der er læ, og jorden er godt drænet.

Pinot noir (Frankrig), Spätburgunder (Tyskland), Blauburgunder (Østrig), Pinot Nero (Spanien)

er samme drue med forskellige navne. 

Lys i farve pga. tynd skal. Feminin i udtryk.

Hvidvin har syre, der får mundvandet til at løbe

Rødvin har tannin, der udtørrer mundhulen

En halvtør vin bekæmper salt i maden.

Æggehvide koagulerer med tannin. Server derfor ikke rødvin og ost! Hellere gewürtztraminer eller chardonnay til ost.

Alle vinene fik mine topkarakterer, dog foretrak jeg af alle den næstsidste (6).

1.  Weingut Martinshof 11,5 % - Dornfelder - Rheinhessen

2.  Weingut Martinshof 13 % - Dornfelder - Rheinhessen

3.  Weingut Martinshof  12,5 % - Saint Laurent - Rheinhessen

4.  Weingut Dr. Benz 12,5% - Granat/Cuvée - Baden (økologisk)

5.  Weingut Aries Joachim Hirth 11,5 % - Lemberger - Würtemberg

6.  Weingut Martinshof 13 % - Spätburgunder QbA - Rheinhessen

7.  Weingut Martinshof 14 % - Spätburgunder Barrique - Rheinhessen

Ad 5) 

Weingut Aries og familien Hirth skulle være et besøg værd.

Da smagningen var vel overstået, fik jeg mange tilkendegivelser fra medlemmerne i VinSmag om, at Per Stryger lå i den fine ende blandt de bedste, som vi har haft på besøg i klubben. Jeg kan kun være enig og en lille smule stolt over, at jeg "skaffede" ham. 

Til gengæld vil jeg savne Pers og min mailkorrespondance, men glæde mig til at drikke den Franken-vin, som han på bestilling havde medbragt til mig.

Overload

En forestilling på UTeater - bagsiden af Odense Teater, ned ad kældertrappen, gennem en skummel gang til den mørke teatersal. 

Denne eksperimentelle forestilling er en af tre, hvor teateret har talt med nogle almindelige borgere om forskellige emner - her stress. Ret interessant.

Instruktør Liv Helm og komponist Matilde Böcher har skabt en fortælling, der bedst kan beskrives som en montage, og et requiem, der skal give de stressramte sjæle ro.

Medvirkende: Sofia Saaby Mehlum, Mikkel Bay Mortensen og Peder Holm Johansen

Tak til odenseteater.dk

Rejsedrømdrøm

Jeg ser en film - Sabrina - der egentlig er ganske banal, men som sætter gang i en idé. Filmen handler om Sabrina, der flygter fra en håbløs forelskelse til Paris. Og selv om hun i begyndelsen  (selvfølgelig) har det svært ved at finde sig til rette, lykkes det alligevel til sidst.

Kunne jeg være Sabrina på en eller anden måde? Hvad ville være farligt? Hvis ikke jeg var bange, så kunne sådan en rejse sandsynligvis gøre mig det godt? Jeg er ikke forelsket, men måske vil jeg kunne have godt af at flygte fra mit liv som arbejdsløs uden udsigt til at få et job.

Hjertet hamrer hårdere jo mere jeg tænker tanken, og idéen om at rejse - væk - fødes.

-----------

Nej, det går ikke at rejse bort. Hvad med min mor, mine børn, mit barnebarn, mine venner ... ?

-----------

Jeg kan lade være med at rejse helt bort. Jeg kan komme hjem en gang om måneden - en uge eller to.

-----------

Jeg vil rejse, når jeg ikke længere kan få arbejdsmarkedsydelsen.

Jeg vil tager til Lofoten med så lidt som muligt, og så vil jeg rejse hjemad. Lidt på må og få. Tage offentlig transportmidler og blaffe. Måske kan jeg være heldig at møde folk, der vil give mig husly. Jeg indlogerer mig blot så bekvemt som mulig, som jeg kommer frem. Nogle steder - som er ekstra rare - vil jeg være, til jeg ikke gider mere. Jeg vil tage masser af fotos og notater.

Det må kunne lade sig gøre.

----------------

Min mor er ikke glad ved tanken.

--------------

Læser i avisen, at en ung mand solgte alt, hvad han ejede og rejste ud. Umiddelbart virker han som hellig og frelst, men "og hvad så" bare han har det godt. Hans første tur var på Caminoen.

Caminoen er ikke en dårlig idé at starte med at være langt hjemmefra.

-------------

Min søn tænker vist, nå, nu igen. Mor har mærkelige - men gode - idéer. De bliver aldrig ført ud i livet og til noget alligevel.

------------

Til arrangement hos ølentusiasterne: Ølguruen, Carsten Berthelsen , fortæller om ølruten i Midteuropa.
Midteuropa - og med en form for et projektformål - var heller ikke en dårlig idé.

------------

Jeg skal altså have en ipad eller sådan noget ... men er det nødvendigt?

-----------

En facebookven er taget til Burma. På fotoet har hun rygsæk. Det er lige lovligt langt væk, men måske kan jeg få et par fif.

-----------

Per lægger en beskrivelse af Strindberg-museet i Stockholm op på fb. Det er mere overkommeligt.

-----------

Puha, hjertebanken bare for at tage toget til København. Det er god træning, hvis min rejsedrøm skal blive til noget.

-----------

Osian foreslår en museumsrestaurant på sin fb-blog 365 dage.

En skærsommernatsdrøm

Jeg elsker klassikere, men jeg kan ikke huske dem, medmindre jeg får lidt hjælp. Det er bla. grunden til, jeg skriver her - som en slags opslagsværk, dagbog eller huskeliste. 

Måske er der andre, der har det ligesom mig. Klassikere er blevet klassikere, fordi vi er nogle, der ikke kan huske præcist, men kun kan huske en fornemmelse og derfor bliver nødt til at få en genopfriskning gang efter gang. 

Godt tænkt, Shakespeare, Holberg, Andersen, Strindberg ....

En Skærsommernatsdrøm (ca. 1595) er et af Shakespeares mest spillede stykker, og her kommer kærligheden under kærlig behandling.

De to unge mennesker Lysander og Hermia elsker hinanden.

Men Hermias far, Egeus foretrækker den unge Demetrius som sin kommende svigersøn.

Demetrius er også forelsket i Hermia og har vraget sin tidligere udkårne Helena.

Helena er imidlertid stadig forelsket i Demetrius.

Foto: Emilia Therese

Foto: Emilia Therese

Lysander og Hermia flygter ud i skovens drømmeverden,

hvor alfekongen Oberon og hans dronning Titania er sygeligt jaloux på hinanden.

Oberon sender sin drillealf Puk afsted for at give Titania en lærestreg og hjælpe de unge elskende.

Men Puk kludrer i det, og det bliver begyndelsen på en intrige, som involverer de unge elskende, alferne og en gruppe uheldige amatørskuespillere.

Et meget passende citat fra En Skærsommernatdrøm om denne opsætning på Odense Teater:

”Godt brølt løve”

Lysander: Morten Brovn

Hermia: Lila Nobel

Egeus, Hermias far: Lars Lønnerup

Demetrius: Jakob Randrup

Helena: Sofia Saaby Mehlum

Oberon, skovalfernes konge: Anders Gjellerup Koch

Titania, alfernes dronning: Ellen Hillingsø

Puk, Oberons håndlanger: Klaus T. Søndergaard

Instruktion: Alexa Ther

Scenografi/kustumer: Carsten Burke Kristensen

Tak odenseteater.dk

Den Gerrige

teatretslotsgaarden.dk

En skøn sommeraften var der Moliére på programmet.

Teatret Slotsgården præsenterede Den Gerrige i en scenografi af paller i Odense Slots gård - eller var det i virkelighenden den gerrige Harpagons slot, vi var kommet ind i? Harpagon havde i sin nærighed indrettet slotsgården som sin stue for at spare på varmeregningen indenfor og for at undgå slid på slottets interiør.



Vi får en fortælling om, hvordan Harpagons griskhed sætter alle op imod hinanden og splitter sin familie ad. Vi er i et spil styret af et uudtømmeligt begær efter penge, hvor kærligeden har trange kår.

Det var så godt - både grin og eftertænksomhed

Gerrighed er en dødssynd. Man vil have, have meget og have meget mere af noget. Man vil eje og besidde. Grådigheden og griskheden får ingen ende. Og desværre er fænomenet er langt fra ukendt. 

Det leder mig hen på tanken om de øvrige dødsynder. 

Min egen lille eksamen bestod jeg ikke, selv om jeg forsøgte at fremmane mig scenerne fra Seven - filmen fra 1995 med Brad Pitt og Morgan Freeman. Til gengæld fandt jeg en overskuelig artikel på kristendom.dk. Gider du ikke at læse nærmere, får du oversigten her, hvor jeg har noteret dyden efter synden:

1. Hovmod - ydmyghed

2. Griskhed - barmhjertighed

3. Nydelsessyge - kyskhed

4. Misundelse - velvilje/godhed

5. Fråseri - udholdenhed/ selvkontrol

6. Vrede - tålmodighed/tilgivelse

7. Dovenskab - indsatsvilje/mod

Og hvad med lidt musik?

C.V. Jørgensen/Kasper Winding: Lidt til og meget mer' feat. Sanne Salomonsen. 

Den sang kan da også dreje noget.

Vigelsø

Jeg var på kanotur og naturtur!

Ruten var sidste del af Odense Å, ud på fjorden langs Stige Ø, over sejlrenden til Klintebjerg, for til sidst at slutte på Vigelsø med primitiv overnatning i telt. Vejen hjem var ad kanalen for at ende ved Odins Bro.

Det blev kun til fotos, mens jeg havde fast grund under fødderne på Vigelsø. Jeg havde rigeligt at gøre med at koncentrere mig om at holde balancen i kanoen og samtidig padle. Jeg skulle ikke eksperimentere med at finde kameraet frem - og det har ikke noget med min vandskræk at gøre!

Klintebjerg Havn

 Det stinker så ækelt af amoniak under et "skarvtræ"

Fynsværket

Lindø

Kvan

Fugletræk

Franz Kafka: Forvandlingen (1915)

(1883-1924) - Østrig-Ungarn

Det nærmer sig årsdagen for mit sidste indlæg om en læst bog her på bloggen. Aktiviteten med at læse bøger har desværre også ligget mere stille, end jeg ønsker, men jeg kan lige som ikke rigtigt komme igang med læsningen.
En dag på Mediemuseet var der ikke mange gæster, som jeg skulle tage mig af, hvis der var nogle overhovedet, og jeg havde ikke fået litteratur med hjemmefra. Jeg gik på opdagelse i museets bibliotek og faldt over Forvandlingen, som i denne udgave i 2009 af Forening for Boghaandværk blandt andre var blevet udvalgt som Årets Bogarbejde. Bogen virkede overkommelig.

DA GREGOR SAMSA en morgen vågnede op af nogle urolige drømme, opdagede han, at han der i sengen var blevet forvandlet til et kæmpemæssigt utøj ... 

Min kollega mente godt nok ikke, at bogen var overkommelig, når jeg nu ikke var i vanen med at læse. Hun syntes, at den var tung, underlig og tragisk. Jeg tog alligevel fat, og da jeg havde læst nogle sider, var jeg af en anden opfattelse: Romanen var morsom og grotesk. Undervejs fløj tankerne hen: Hvad var meningen? Hvordan skulle bogen forstås?

At Gregor var blevet forvandlet til et insekt var underligt nok i sig selv. Men var det nu var rigtigt, at han var blevet forvandlet? Mon ikke at det var hans egen selvopfattelse, eller familiens - måske især farens - tanker om ham, der fik ham til at tro, at han var et utøj? Joh, det holder jeg fast i, og så mener jeg, at jeg har forstået bogen, som den skal forstås.

En god kortroman, som indeholder mange sider af en sag. Læs den!

Ørbæk Marked

Mange mennesker.

Meget skrammel.

Mit uudviklede handlegen.

Prut om prisen.

Udflugtsmål.

Venner mødes.

Pølser og is

... og pariserhjul

Love In - Festivalen på Skarø

Belært af sidste års oplevelse af ikke at kunne rumme indtryk på Northside Festivalen havde jeg valgt at tage til Skarø kun en enkelt dag. Sikke en dejlig dag! Solen skinnede, og temperaturen var høj. Jeg kom hjemmefra i rigtig fin tid til at nå færgen fra Svendborg til Skarø. Gåturen fra færgelejet til festivalen var på en lille kilometer, og der var ingen kø for at entrere pladsen. Der var tilpas med mennesker, en masse plads og ikke mindst rigeligt med bænke, som man kunne slå sig ned på. 

Den første musik, jeg blev mødt med var Son Of Caesar på HIP-scenen. Dejlig og behagelig velkomst:

Omkring kl. 13 gik Niels Skousen på Store Scene sammen med Rune Kjeldsen (guitar) og Jacob Funch (guitar). Rune og Jacob var særdeles godt samspillende, og med Skousens poesi blev det en lækker koncert i middagssolen på måske 1½ time.

Så kaldte skyggen og en kop kaffe på mig, og jeg bevægede mig hen i Øl-Teltet. Der spillede Første Forsøg, som er et band fra Svendborg med Rasmus Vincent i forgrund. Ganske sød musik.
Men da Blue Holger D - manden med rød bluse og hat - skulle overtage scenen dér og spille os "ind i en dunkel og dragende verden af blues på dansk", måtte jeg gå. Det blev for præcis for bluesråt for mig.

Jeg kunne da søge over under skyggefulde træer og få mig en "Fidel Castro" - en cool drink med rom.

Da sprøde toner begyndte at lyde fra HIP-teltet, måtte jeg opleve Mads Beldring, singer/songwriter, som var helt ok. Med sig havde han foruden en kvinde Esben Beldring (trommer) og Anders Thambo, som i øvrigt spiller med Eclectic Moniker.

Så blev det efterhånden tid til den sidste koncert, som jeg ville kunne nå, inden færgeafgangen kl. 19.20. Det var Hess Is More. Jeg havde faktisk glemt bandet, der spiller en skøn blanding af electronica og jazz, men jeg vil helt sikkert tage det op igen, for der er en helt særlig energi i Mikkel Hess' kompositioner. Det var dagens musikalske højdepunkt ... og punktum.

Festivalen på Skarø er absolut et besøg værd til næste år, hvis der er noget tiltalende på programmet.

Kerteminderevy 2014

Hanne Hedelund, Kim H. Henriksen, Malene Melsen, Mogens Rex

Peter Bom (kapelmester); Ulla Thordal-Christensen (instruktør)

Det var året, hvor Mads Nørby kunne markere sit 10 års jubilæum som revydirektør.

Når jeg bliver inviteret til revy, tager jeg pænt imod og går ind med åbent sind. Jeg kan se, at skuespillerne er dygtige, høre at musikken er velkomponeret, og fornemme at der i det hele taget lagt et godt stykke arbejde i resultatet. Jeg har fuld respekt. 

Og selv om jeg har moret mig, så tårene har trillet, og græmmet mig, så tæerne kramper, så søger jeg ikke genren af mig selv. --- Kan det være traumer fra barndommen? Dengang jeg som spejder selv stod på de skrå brædder og lavede sketches, mens det "tvangsindlagte" publikum, der oftest var forældre og søskende, af ren høflighed klappede, når det enkelte  indslag var slut. 

Sådan var det dengang, og sådan er det sikkert stadigt. 

Lad det være ved det, så længe vi har det fint med det. 

Odense Zoo

Jeg havde fornøjelsen af Linnea Kr. Himmelfarts Dag, og vejret var lige til to-tre timer i zoologisk have. Linnea, der er knap tre år, var en god guide, og hun har i øvrigt udpeget de fleste af disse fotomotiver.

Portræt III

For første gang skulle Linnea overnatte uden sin mor og far i nærheden i to nætter i træk, og det var hos mig debutten skulle stå. Det var spændende, hvordan det ville gå, men selvfølgelig gik det rigtigt fint. Linnea er utrolig nem at passe, og hun taler tydeligt og forstår "alt", og hvis der er noget hun ikke helt har styr på, så kommer der straks et 'Hvorfor?'
Som traditionen foreskriver, passer jeg Linnea Kr. Himmelfarts Dag, og det er stort set kun den dag, hun ser mig med linsen for øjet.
Linnea er i dag 2 år og 10 måneder. Hun ignorerer fuldstændigt kameraet, og måske synes hun, at det er totalt åndsvagt at blive, for det er lige før, at hun vender det hvide ud af øjnene, men jeg lader mig ikke kue!

                       

Store italienske vine og lækre specialiteter

Et godt glas vin er ikke det, du har drukket, men det du aldrig glemmer.

VinSmag havde denne aften besøg af Brian Marker fra Vinhuset TopWine, Esbjerg. Programmet lød på 11 vine at smage og dertil lækker antipasti fra Rosticceria på Hjallesevej.

1.  Prosecco, Veneto - *******
Mousserende vin har jeg stadig ikke vænnet mig til, men denne kunne hjælpe mig et godt stykke på vej. Den var hverken for sur eller for sød.
Brian fortalte om, hvordan prosecco bliver til. Gæringen standses i efteråret og sættes atter i gang i foråret. Anden gæring sker i ståltanke under tryk, hvorved perlerne opstår. I modsætning til prosecco sker andengæringen hos champagne og cremant på flaske. Processen er her noget med nedfrysning, afskæring af bundfald for derefter at blive endeligt proppet.
Prosecco serveres så kold som muligt (4-5 grader).

2.  Lahnhof, Alto Adige - *******
Fin tør hvidvin fra grænseområdet til Østrig.

3.  Zeni Chiaretto Classico, Verona - *******
Rosevin, der er lavet på amaronedruen, corvina.
Jeg har forladt min hang til smagen af rose, og jeg kan nu sjældent begejstres, men denne var i top. Som proseccoen var den hverken for tør eller for sød. Den havde en god fylde af en rose at være.

4.  Colcetto d'Alba, Piemonte - ******
Brian kaldte den en charmetrold, men den kunne ikke helt charmere mig.

5.  Ripasso Zeni, Valpolicella - ********
Som bekendt er ripasso vin fremstillet ved 2. gæring på kvaset fra druerne, der er brugt til amarone.
Altid godt.

6.  Acanto Terre de Fiori, Meremma Toscana - *********
Her var der tale om en rigtig mandevin eller en super-toscaner for at bruge Brians udtryk.
Sjældent er jeg til tunge vine, men den her var mums.

7.  Salvalai Amarone, Valpolicella - **********
Nu holder skalaen ikke næsten længere. Aldrig har jeg været på en 10'er, og slet ikke med en amarone. Den var oven i købet så god, at jeg kom til at bestille et par flasker. Det var der ikke noget at fortænke mig i, for det var en DOC (Denominazione di Origine Controllata), altså en vin, der er lavet det rigtige sted på den rigtige måde, hvilket må være det samme som HUF (helt uden fusk).
Corvina-druen, som anvendes til fremstilling af amarone-vin, plukkes i september/oktober. Druerne tørres enten hængende eller liggende på bastmåtter indtil februar, hvorefter de presses. Der skal druer fra tre vinstokke til for at give en flaske. Efter gæring og lagring er den yngste vin, der i dag kan købes fra 2009. Det vil sige fem år fra jord til bord.
Amarone er i øvrigt fremragende til den danske julemad med and og rødkål.

8.  Duecorti Barolo Castelletto, Piemonte - **********
Også denne vin måtte jeg give topkarakter. For en gangs skyld var jeg enig med kenderne, som havde tildelt denne vin guldmedalje.
Barolo bliver lavet på nebbiolo. Druen, der har et gråt skær, som var den dækket af dug, har fået navnet nebbiolo, der betyder tåge.

9.  Poggio Ai Chiari, Toscana - *******
Her fik vi serveret en af Italiens 10 bedste vine ifølge ??? Snak! Her var jeg slet ikke enig. Så den må de have for sig selv.

10.  Sperone Moscato Spumante, Asti - ****
Denne mousserende vin var tynd og kedelig - og mousserende.

11.  Salvalai Recioto, Valpolicella - **********
Her måtte jeg igen svinge mig op i de store karakterer. Wauw. Og der røg da også lige et par flasker i kurven.