Min veninde og jeg havde fået nogle absolut fine pladser meget tæt på scenen i det stopfyldte kongrescenter. Vi kom i snak med vores "naboer", som i umindelige tider havde glædet sig til denne aften. De så aftenen som en enestående chance til at opleve selveste hr. Last, for "han var jo en mand pænt oppe i årene, så man kunne jo aldrig vide ...". De søde nabodamer var ankommet til koncerten i bus fra en sted højt oppe i Jylland, og de havde formentlig taget deres pæneste tøj på for at markere denne særlige begivenhed.
James Last havde også iført sig sit pæne tøj, men det var ikke just pænt tøj, der faldt mig ind, da jeg så nærmere på orkesteret. Det så i grunden lidt slidt og usselt ud. Den stil, der var til stede, var manglende. Jeg havde ellers forestillet mig en scene, hvor alt var gennemført og helt i top, men der tog jeg fejl. Det skal dog dertil siges, at musikerne, så vældigt glade, tilfredse og stolte ud, som om det var en stor prestige at være med i dette orkester.
Og publikum var glade og tilfredse. Stemningen var helt i top. Indimellem så jeg "slanger" løbe rundt og huje mellem stolerækkerne (hvor der var brandveje). Joh, folk har haft en fest til musik, der - efter min smag var helt maltrakteret, selv om nogle af solisterne gjorde det ganske godt.
Desværre oplevede jeg koncerten meget negativt.
Jeg fornemmede uligevægt og usandhed i universet:
NAVNET er James Last, CENTRUM er James Last, og resten af VERDEN klarer James Last med en lille let håndbevægelse, funklende tøj og masser af millioner.
--------------------
Hans Last aka. James Last (1929-2015)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar