Foto: PR-foto |
Jeg fik lejlighed til at overvære en koncert, fordi en af mine facebook-venner havde en ekstra billet, som hun udbød til den første den bedste, der meldte sig. Jeg var hurtig, og det blev mig, der havde fornøjelsen af at være den heldige følgesvend.
Efter første nummer råbte Sebastian ud: "Er der nogle fra Skt. Knuds?" Så blev der hujet. "Er der også nogle fra Mulernes?" Og så blev der hujet igen. Ren fest for gymnasieelever. (Jeg undlod at huje med).
Det er 35 år siden jeg havde skolegangen på Mulernes Legatskole. Havde jeg hujet, havde nogle lagt mærke til mig, og ville disse forsøge at finde mig på klassebillederne, der er ophængt i skolens gange, ville de lede forgæves, for min klasse - 3.c. årgang 1976 - var en klasse, der var på tværs af traditioner og borgerlighed, hvorfor vi nægtede at lade os fotografere.
Jeg mødte et par af min søns gode kammerater. De er så dejligt søde, og det er skønt, at de gider at snakke med mig, som bare er en mor - især på sådan et offentligt sted. Hvordan var det med mig selv i den alder? Nogle forældre og gamle hilste jeg kun på af pligt eller af høflighed. De, jeg talte med, havde jeg respekt for på den gode måde, og jeg var måske glad for - og måske oven i købet stolt af - at kende lige netop dem. Jeg vælger at tro, at sådan er det nok stadig fat blandt ungdommen.
Koncerten? Meget ung mand med en genert attitude. Stort potentiale inden for en musikgenre, der falder helt i min smag. Intimt , tilbagelænet og melankolsk rock. Jeg fik associationer til N'Grandjean både hvad angår udseende, bevægelse og musik. Dejligt, at arvtageren er fundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar