Spis, bed, elsk er historien om forfatteren Elisabeth Gilbert, der - efter sin skilsmisse - beslutter sig for at skille sig af med alle sine ejendele og tage ud i verden for at opdage sine sande mål og drømme i livet.
Forfatterens mål var at udforske tre sider af sig selv: Glæde, hengivenhed og spiritualitet.
For at gøre det, besluttede hun sig for at finde de tre steder i verden, hvor folk er bedst til at dyrke lige netop de sider af tilværelsen. Således tager hun til Italien for at lære af italienernes måde at fylde livet med lyst og glæde - især madglæde. Til Indien for at lære om hengivenhed gennem meditation, bøn og åndelighed og til sidst til Indonesien for at lære at elske.
psykeogsjael.dk
Bogen havde jeg fået i gave. Jeg gad den egentlig ikke, for jeg havde set den filmatiserede udgave fra 2010, og det var absolut ikke en film for mig. Julia Roberts havde hovedrollen. Jeg håbede på, at filmen kunne give mig et andet syn på hende, og jeg håbede på kloge ord og smukke billeder, men gik desværre skuffet ud af biografsalen. Filmen var ingenting!
Jeg ydede ikke bogen retfærdig fra begyndelsen. Dels havde jeg Julia i tankerne, dels var den meget amerikansk og selvbiografisk. Jeg var på nippet til at bryde et af mine principper og lægge bogen væk uden at have læst den til ende. Med den bunke nye bøger, som jeg har liggende og de anbefalinger, jeg har fået ved siden af, er livet for kort til dårlig litteratur.
Men allerede på side 39 lavede jeg imidlertid mit første æseløre.
Det er en vane, jeg har tillagt mig her på det sidste. Når jeg læser noget klogt, eller noget jeg vil undersøge nærmere, laver jeg et æseløre - i mine egne bøger. Det giver bogen et dejligt brugt look.
Dette første øre kom, fordi der var en fin beskrivelse af en fontæne i Villa Borghese i Rom. Havde jeg mon selv taget et foto af den? Det gav mig anledning til at finde gamle fotografier frem, og jeg kunne drømme mig tilbage.
Attraversiamo (lad os gå over) er et ord, som jeg gerne ville kunne huske. Så den side fik også lige et buk.
Sådan blev det faktisk til en hel del ombuk. I afsnittet om Indien var der en del beskrivelser af yoga, og i Bali-afsnittet blev der blandt andet fortalt en masse om, hvordan kulturen er dér.
Gilbert er slet ikke så overfladisk og kedelig, som jeg havde frygtet i starten af bogen, hvor hun beskrev sin skilsmisse og hendes følgende forhold. Hun kommer med henvisninger fra mange forskellige interessante vinkler, og tingene hænger godt sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar