Viva la vida

Så fik jeg prøvet det med. Billed- og musikgudstjeneste i Valgmenighedskirken sen søndag eftermiddag.

Jeg blev lokket, og min nysgerrighed gjorde, at jeg ikke sagde nej til invitationen. Det var en speciel konfirmandgudstjeneste, der skulle afholdes, og jeg blev meget imponeret over den ikke-højtidelige atmosfære, der herskede i kirken. Jeg blev budt velkommen af præsten, og det viste sig, at der var indtil flere bekendte blandt menigheden, som jeg fik en uformel sludder med i kirkesalen, inden gudstjenesten begyndte.


Programmet for gudstjenesten var som følger:

Præludium: Bolero af Maurice Ravel - fremført af Carsten (organisten) sammen med Carl Johan? begge på sax. Var det smukt at lægge ud med? Ja!

Velkomst v/ præsten, som introducerede os for dagens tema "viva la vida" - glæde og begejstring.
"Inger, kan du ikke lige sætte mikrofonen til?" blev der sagt højt fra rummet, da præsten havde været lidt glemsom.

Salme: Op, al den ting - nr. 15 i salmebogen - med orgel.
Vi sang stående, hvilket åbenbart var lidt usædvanligt.

Billeder og ord om begejstring v/ konfirmanderne. 12-15 unge mennesker gav hver deres version af glæde og begejstring i få ord illustreret med et billede på det hvide lærred.

Musik: Le petit Nègre af Claude Debussy - orgel og sax

Hvornår blev du sidst begejstret? Og over hvad?
Her skulle vi (30-50 kirkegængere) gå rundt i midtergangen mellem stolerækkerne og stille hinanden disse spørgsmål. Det kom virkelig bag på mig. Jeg ville jo blot være tilskuer. Men jeg fik ikke lov til at putte mig. Pludselig var jeg engageret og blev faktisk ret betaget af den venlige ... og egentlige naturlige stemning.

Sang: Mens jorden driver roligt rundt - nr. 124 i højskolesangbogen.
Den var svær og noget tam. Jeg kendte den ikke, og det var der vist også mange andre, der heller ikke gjorde.

Musik af Coldplay: Viva la Vida - på anlæg
Billede: Frida Kahlo



Salme: Du satte dig selv - nr. 260 i  salmebogen

Tekster fra bibelen v/ præsten

Fadervor og velsignelse v/ præsten

Sang: Der er så meget, der kan trykke - nr. 141 i højskolesangbogen

Postludium: Fly me to the moon af Bart Howard - 2 x sax

Det tog maks. 40 minutter at komme igennem programmet. Hurtigt og effektivt. Det kan have både sine fordele og sine ulemper.
Sangene var fx speedet en anelse for meget op, så jeg blev helt forpustet - og det er ikke dårlig kondition, jeg lider af.
Jeg ville have foretrukket, at der i det mindste havde været en lille bitte pause mellem punkterne, så de hver især kunne "sætte" sig.

Da jeg gik ind i kirken undrede det mig, at der ikke var noget alter. Men det var der. Det viste sig, at det var skjult bag forhænget/lærredet, hvorpå billederne blev vist, og det var først under bibelteksten, det helt ubemærket kom til syne.
Efterfølgende fortalte kirketjeneren mig, at kirken også bliver brugt til andre formål, bl.a. som mødelokale for højskoleforeningen, og så behøver man ikke at blive mindet om det egentlige formål med bygningen, når der er mulighed for afskærmning.

Da jeg forlod kirken sagde præsten farvel og på gensyn til mig. Hvorfor lige mig og ikke til min ledsager, som reelt kunne finde på at komme igen?

En oplevelse var det.