Peder Dahlgaard: Kroppen sladrer

- men så skal den også sige sandheden!

Peder Dahlgaard (skuespiller ved Odense Teater mm.) stod for nr. 2 i foredragsrækken på 3 for arbejdsløse i aktivering, som jeg kunne deltage i.

Peder indledte meget fint foredraget med sin guitar og en sang om det at være lærervikar - på melodien Mona af Søren Kragh Jacobsen. Og hvad skete der så? Peder var da meget underholdende, mens han var på, men egentlig synes jeg ikke, at der bliver noget særligt siddende bagefter. Måske fordi det ikke var ukendt for mig; måske fordi rammerne var forkerte.

Peder ridsede op, at størstedelen af vores kommunikation er kropssproget, dernæst lægges der vægt på tonaliteten, og som den mindste ting har ordene betydning.

Publikum - på ca. 100 stk. - blev inddraget ved, at vi skulle lege, at vi var til et cocktailparty. Først skulle vi agere ambassadør og derefter hjemløs. Det var en fin ilustration på, at alt følsomt sidder på forsiden af kroppen.
Ved et andet eksempel, hvor skulle vi give hånd, fremhævede Peder forskellige egenskaber og fortalte om roller.

Gå visionært frem - vis, hvad du vil!

Det var faktisk ret spændende, og jeg kunne have brugt hele dagen, men det var tiden jo ikke til. Og fordi tiden var begrænset, blev sidste "akt" noget juks og jap, som jeg helst havde undværet.

Verden er en scene, og vi er alle aktører.

Willian Shakespeare