Svanesøen

Det siges, at det er et must at se Svanesøen mindst én gang, så det var rigtig heldigt, at det netop var det stykke, jeg fik tilbudt. Det var oven i købet min første klassiske ballet, og jeg skulle se den i Skt. Petersborg, hvilket måtte være det rette sted.

Desværre havde jeg ikke forberedt mig på historien og fik ikke helt det ud af balletten, som jeg burde, men jeg kunne da fange, at balletten handler om prins Siegfrieds kærlighedskvaler, splittet mellem den hvide svaneprinsesse (Odette) og den sorte (Odile), som han pga. trolddom ser som den samme, jf. denstoredanske.dk.

Svanesøen har en imponerende koreografi, som til tider fortryllede mig i kombinationen med Tchaikovskys musik fremført af et symfoniorkester. Scenografien var ret flot, og det samme var kustymerne, selv om mænd i hvid tricot ikke er særlig flatterende, måske endda distraherende. Enkelte scener var ikke helt gennembearbejdede, da det var tydeligt, at dansen skulle være synkron, men ikke var det.

*)

Det var musikkonservatoriet på Ulitsa Dekabristov, der lagde rammerne til balletten. Bygningen var storslået og imponerende som alt andet i Skt. Petersborg: Brede stentrapper, højloftet med stuk og kæmpe lysekroner.

Blandt publikum var der enkelte festklædte og djævelsk mange kinesere. Sidstnævnte burde have haft en forestilling for sig selv, så de ikke generede det øvrige publikum med deres urolige opførsel (sms'ede, fotograferede, spillede, snakkede, snorkede, sparkede ...). Jeg kunne godt have været foruden, selv om jeg efter alle kunstens regler tog udelukkelsesmetoder i brug.


Jeg kunne ønske mig at se balletten endnu en gang for at få større udbytte af historien og for at fokusere mere på detaljer. Det behøver nødvendigvis ikke at være i Rusland, men det ville ikke gøre noget.


*)
Pyotr Ilyich Tchaikovskys grav
(Tikhvin kirkegården, Alexander Nevski Kloster)