Jeppe på bjerget

Bearbejdelse og iscenesættelse: Klaus Hoffmeyer
Scenografi: Birgitte Mellentin

Medvirkende: Jeppe: Anders Gjellerup Koch, Jakob Skomager: Peder Dahlgaard, Nille: Susan A. Olsen, Baron Nilus: Kurt Dreyer m.fl.

Anders Gjellerup Koch og Peder Dahlgaard
Foto: Emilia Therese

“Drømmer jeg, eller er jeg vågen?”, udbryder Jeppe og kniber sig selv i armen, da han vågner i baronens seng og ikke i vejkanten, hvor han faldt i søvn. Da han er kommet sig over den første forskrækkelse, beslutter han sig for, at han må være kommet i paradis og kaster sig ud i rollen som tyrannisk herre. I begyndelsen er han en smule handlingslammet, men kommer hurtigt efter det og udsteder snart trusler og dødsdomme til højre og venstre.
Heldigvis for dem han tyranniserer, men desværre for Jeppe, varer hele herligheden kun én enkelt dag. Det er nemlig baronen og hans mænd, der har væddet om, hvordan sognets mest dovne bonde vil opføre sig med en barontitel i ryggen.
Da Jeppe vågner op på møddingen i sit gamle tøj, må han indse, at hvad der kommer let, går let.

odenseteater.dk

 

Det var et dejligt gensyn med Jeppe. Det er 20, 30 og 40 år siden, jeg sidst så Jeppe på Bjerget, og meget har forandret sig, eller så har det ikke.

 

For 40 år siden var jeg bange for Jeppes drikkeri og synes, det var synd for ham.

For 30 år siden havde jeg sympati for Nille.

For 20 år siden var det helt i orden, at baronen og hans mænd fik tørt på.

 

Som tiden går, og der ryger erfaring i rygsækken, har jeg fået mere almen forståelse bag mine fokuspunkter fra de forgangne år. Jeg har i hvert fald en mening om, hvorfor jeg fokuserede præcis på de enkelte scener på daværende tidspunkter. I dag så jeg det HELE, men alligevel lader jeg spørgsmålet være åbent, og så tænker jeg videre over "Hvorfor drikker Jeppe?"

 

Anders Gjellerup Kochs skuespil var eminent, og scenografien var flot i sin enkelthed.

 

Blot kunne jeg ikke se formålet med det bageste skilderhus ved Jeppes første besøg hos Jakob Skomager, andet end det så da meget godt ud.