mandag den 22. juli 2013

Fyns Hoved - planter

Almindelig Katost (Malva silvetris)
Rødknæ (Rumes acetosella) 
Jomfru Marias Sengehalm - Gul Snerre - (Galium verum)

Cikorie ( Cichorium intybus)
Gederams (Chamerio angustifolium)

Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris) 
Bakke-Nellike (Dianthus deltoides) 
Læge-Oksetunge ( Anchusa officinalis)

Moskus-katost (Malva moschata)

fredag den 12. juli 2013

Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway (2008)

(1950-) - Dansk forfatter og journalist

Igen faldt jeg for og over en bog med en lokation, som jeg er betaget af.

På udkig efter Hemingway er en spændingshistorie fra Castros Cuba i diktatorens efterår.
John C. Petersen, gymnasielektor i spansk og historie fra Ringkøbing, er taget til Key West for at gå i helten Hemingways fodspor. Her møder han ved et tilfælde en ældre eksilcubaner, der beder ham overrække et brev til sin datter, der er bosiddende på Cuba og af politiske grunde har afbrudt kontakten til faderen. Denne tilsyneladende uskyldige kurermission til Cuba udvikler sig imidlertid til et højspændt drama, der involverer agenter og dobbeltagenter, CIA og den cubanske efterretningstjeneste, revolutionære og kontrarevolutionære, en digter og en diktator - samt erotik og salsa.
På udkig efter Hemingway kulminerer i et blodigt eventyr, der fører vores antihelt dybt ind i den cubanske jungle på jagten efter en hemmelig og højst usædvanlig skat ...
Bogens omslag

På udkig efter Hemingway fik mig rundt på Cuba på steder, som jeg kunne nikke genkendende til og få mig til at drømme om det skønne tropiske klima, det passende sløve tempo og de smukke mennesker. At denne bog - i lighed med Grusjko - foregår i gangster- og mafiamiljøet, var et uheldigt tilfælde for mig. Det var ikke just, hvad jeg havde forventet med titlen taget i betragtning. Leif Davidsens lette, flyvende sprog gjorde dog, at jeg kunne sætte den egentlige handling i baggrunden og blot nyde at være på stedet.
Davidsen beskriver undervejs forholdene på Cuba ud fra et kritisk perspektiv, som ikke var helt tilfredsstillende læsning, men på den anden side var det en god øjenåbner, og der blev rykket lidt rundt på idealerne.

Bogen er absolut god underholdning, hvis man er til spænding ... og kan holde styr på agenter og dobbeltagenter.

søndag den 30. juni 2013

Evil Sons of the Blues


Hvis det ikke var for Poul, så var jeg ikke kommet til denne blueskoncert. For som bekendt er blues ikke noget for mig; blues er for gamle mænd. Men gang efter gang bliver jeg lokket, og grunden kan kun være, at Evil Sons of the Blues ER gode. De forstår i hvert fald at charmere sig ind med deres habile spil og kære pralerier.

Poul Ewald: Mundharpe, perkussion og sang
Søren Bøje: Guitar og sang
Ulrik Fromholt: Sang og Guitar
Bo Gryholt : Bas
Rene Dam: Trommer

fredag den 28. juni 2013

Folkeklubben




Der var engang, hvor man blot kunne droppe ind og nyde Jam Days kvit og frit i hver fald for nogle af koncerternes vedkommende.

Jeg havde hørt en ret fed sang i radioen "Fedterøv" med Folkeklubben. Så da de var annonceret på Gråbrødretorv, måtte jeg lige se og høre lidt nærmere på trods af regnen. 

Søde og sympatiske, måske tangerende det kedelige, men gode tekster og fin musik. 
Lad os se, hvad de kan blive til.

Kjartan Arngrim: Sang, tekster, rytmeguitar
Rasmus Dall: Leadguitar og korsang
Rasmus Jusjong: Beats, kuffert, synthesizers

Du var hurtig til at ta'
Når der var fire øl på bordet, og fem der sku' ha'
Når taxaregningen blev høj
Var det eneste spor efter dig et aftryk af din fedtede røv
Fedterøv, fedterøv

Du har hus og friværdi
Du går i byen med elleve kroner - kommer hjem med de ti
En hjemløs spørg' efter de ti
Du griner kun hånligt af ham, melder husfobi
Fedterøv, fedterøv

Hver fjerde år går du til valg
Du kigger så langt til højre, at du knap ka' se
Hva' der vil ske, hvis vi bli'r ved
Med at tænke med vores fedtede røv
Fedterøv, fedterøv

Og første maj er du på plads
Du vil redde verden med en fjeldræv på ryggen, drop dog det gas
Du prædiker solidaritet
Men du' en fedtet, akademisk, kaffelatte narkoman og en falsk profet
Fedterøv, fedterøv

Her tilbage står nu jeg
Jeg føler mig så fremmed
Jeg må melde mig ud
Gå min egen vej
Fedterøv, fedterøv

Jeg er en fuldfed fucking fedterøv
Fedterøv, fedterøv


torsdag den 27. juni 2013

Christian Jungersen: Du forsvinder (2012)

(1962-) - Dansk forfatter

"Det du især må være forberedt på, er at din mand mister al indlevelse i dig og i hvordan du har det."
Mia er lærer. Frederik leder en privatskole. På en ferietur til Mallorca med deres sekstenårige søn begynder Frederik at opføre sig underligt. Det viser sig at han har en hjernesvulst der gradvist har ændret han personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen der bor i hendes mands krop.
Da Frederik afsløres i et millionbedrageri, begynder et spil om skyld og ansvar, for er den skyldige ham selv eller hjerneskaden? Styres raske menneskers handlinger ikke lige så meget af biologien i vores hjerner? Og var den mand Mia forelskede sig i, den syge eller den raske?
Du forsvinder er en djævelsk og filosofisk kærlighedsroman om at finde sin egen vej ud af katastrofen, om mænd, kvinder og forstæder. Og om sjælen.
Bogens omslag

Da jeg for nogle år siden læste Undtagelsen af Jungersen, var jeg begejstret, så da hans tredje roman blev udgivet sidste år, var jeg ikke i tvivl om, at den ville jeg også have på listen over læste bøger. Det var en af grundene til, at jeg skulle have fingre i den bog, en anden grund var, at en bekendt af mig er blevet ramt af en blodprop i hjernen. Jeg er meget tæt på hans nu eks-kone, og det ville være formålstjenligt at få en anden vinkling på den situation, som hun og den øvrige familie ufrivilligt er havnet i på grund af en sygdom.

Under læsningen dukkede kendsgerninger op, som rørte mig utroligt meget. Og jeg kunne godt lide, at der i romanen var uddrag af faglitterære artikler. De illustrerede fortællingen perfekt og gav romanen det touch af alvor, som var grundlæggende, og som naturligt var fundet frem ved den forudgående research. Det betød samtidigt, at fortællingen ikke blev ramt af spændingen "får de hinanden i enden".

Du møder et menneske:
personen fungerer i hverdagen
personen er, som han er.

Vedkommende har (haft) en hjerneskade:
blodprop, blødning eller slag.

Du ved det ikke straks
du får det fortalt.

Personligheden?
Den, der tæller og gælder
er den, vi har NU.

Se ikke tilbage
- se fremad!



Helt klart en roman, der er værd at læse, hvis du vil vide noget om følelser og hjerner.

tirsdag den 25. juni 2013

Charles Bradley & His Extraordinaires

Så fik jeg soulsved på mig! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig, at jeg nogen sinde skulle have.
Som afslutning på sit show hoppede Charles Bradley ned fra scenen, gik ud blandt publikum og omfavnede en efter en. Mange kom myrende frem for at få et knus af stjernen. Men sådan er jeg jo ikke. Tilbageholdende som jeg er, blev jeg stående i baggrunden og ville lade de inkarnerede fans komme til, men mit søde smil var åbenbart dragende, for hvem myrede sig frem til mig? Charles!

Foto: A.B. Henneberg 
Charles Bradley leverede en hjertevarm, men måske en lidt karikeret koncert med det, der hører soul til: Sved og tårer, guld og glimmer, hoftevrik og halleluja.

Jeg har for det meste holdt mig langt væk fra soul med James Brown in mente, men for et par år siden fik jeg ørerne op for genren, da der begyndte at lyde Daptone-toner i mit hjem. Og Menahan Street Band røg ind på min favoritliste.

Det hårde og brutale liv, som Bradley har haft, indtil han som over 60-årig blev "opdaget", afspejler sig i de tekster, som han i den smukkeste smerte synger ud akkompagneret af livsbekræftende trut og rytmer. Et par af numrene rørte mig meget og fremtvang våde øjenkroge, et enkelt kedede mig og et andet irriterede mig med alt for meget halleluja. Men alt i alt en nydelse af det unge band og Bradley's fremragende soulstemme og indestængte skrig.

Koncerten var på Musikhuset Posten.

søndag den 23. juni 2013

Prag



Hvert andet år er der Eurofestival for firmahold (EFCS - European Federation for Campany Sports). Jeg deltager sammen med volleyklubben fra TDC (IKT - Idrætsklubben Telefonen), og jeg har tidligere deltaget i Trentino, Riga, Salzburg og Hamborg. Dette års tur gik til Prag.

Det er ganske fornøjelige ture, vi har fået tradition for.
Turene har ændret sig efterhånden som tiden går. Vi mærker, at årene sætter sine spor. Vi er ikke længere så vilde, som vi var i vores yngre dage, hvor vi straks greb til flasken med øl og sprut, når vi var kommet over Bolbro Bakke. Det samme gjorde sig gældende før, under og naturligvis efter sportsudøvelsen ... og til langt ud på natten. Sådan er det ikke længere! Nu nøjes vi med et moderat indtag af alkoholen under transporten, og der er ikke længere  øl på bordet før kampen.
Er der lang pause mellem et par kampe, kan ganen godt blive læsket med en enkelt øl for nogles vedkommende, men ellers venter vi pænt til kampdagen er slut.

Programmet for en sådan tur er som regel:
Ankomstdag, åbning af festivallen, to kampdage og en turistdag.

Netop ankommet til Top Hotel, Chodov, Prag
 2. dag - åbning af festivallen:
Meeting Point
Industrial Palace - kulturarv fra 1891
En bus, to metroer og en sporvogn, så var vi der.
Lidt festligt skal det være.
Dem i Prag havde dans på bardisken.
Lidt malplaceret.
Meeting Point - inde

I arrangementet er der inkluderet
mad, men ... har man lyst til bondemad
flere dage i træk? Nej!

Over 30 grader C - flot aften


Underholdning på kængurustylter
Ham her var min favorit. Vildt dygtig!                             

Favoritten i spring

3. dag - første kampdag:

Imellem et par kampe får vi lidt luft
Efter kamp - så må vi få øl

4. dag - anden kampdag:

Her spiller Holland mod Kroatien
Vi fik en 4. plads ... lige foran Holland
Kroatien vandt foran to hold fra Tyskland

Vi venter på kampstart

5. dag - turistdag:

Udsigt fra Karlsbroen
Restauranten nederst til højre besøgte jeg i 2007,
da jeg deltog i AIT's cykelturistuge i Bad Schandau, Tyskland

Karlsbroen - fuld af turister og
tiggere, der indtog en særlig stilling

Bare et foto taget fra et sted på den "anden"
side af Moldau, hvor vi fik os en lille øl
Prag City
Uret
Prag City - Torneroseslottet
Vores metroendestation
Det var udsigten, vi havde,
når vi ventede på bus til hotellet
Top Hotel, Chodov, Prag
Kæmpe - 930 værelser

Tak for turen! Vi ses i 2015 i Riccione.