Den skaldede frisør

Instruktør: Susanne Bier
Skuespillere: Trine Dyrholm, Pierce Brosnan, Paprika Steen, Kim Bodnia

Astrid og Patricks bryllup skal stå i det naturskønne Sorrento. Brudens mor, frisøren Ida, har netop brudt med sin mand, Leif, som kommer anstigende til festen med sin nye, blonde nipskæreste. Gommens far, den britiske forretningsmand Philip, er også taget sydpå. Han er aldrig helt kommet sig over sin kones død, men måske finder han fred i sindet under Italiens sol?

Scope.dk

Endnu en gang Trine Dyrholm - og jeg må krybe til korset:
Hun er god. Og det er Pierce Bronsnan også.

Filmens historie er så triviel, at du allerede efter de første minutter ved, hvordan den skal ende, så spændingen er blot, hvordan når vi dertil. Der bliver imidlertid ikke skruet op for spændingen, for replikkerne er tynde og indimellem lidt pinligt kedelige.

Det kan så være noget af en indrømmelse fra min side, når jeg fortæller, at omstændighederne og et par af replikkerne kunne være tyvstjålet fra mig og min hverdag. Den, der gik mest i hjertekulen, var den, hvor datteren siger til sin mor - Ida (Trine Dyrholm (mig)) "Hvorfor skal du altid være sjov på de forkerte tidspunkter?" Som mig så Ida. Det er en sandhed, der skal tages alvorligt.

Hvad filmen ikke har i ord, har den heldigvis i billeder.
Filmen kan altså nydes.

Cohen på dansk

Anders Dohn (guitar og sang) og Carl-Johan Rosenberg (kontrabas og kor) indtog scenen på Dexter en TemaTirsdag, hvor de fremførte nogle af Leonard Cohen's klassiske sange behændigt oversat til dansk af Anders Dohn, som desforuden krydrede koncerten med små anekdoter om sit forhold til Cohen.

Det, som jeg ikke vidste, var, at det er Anders Dohn sammen med Nikolaj Nørlund, der har lavet albummet "På danske læber" fra 2004 - et album, som jeg er meget glad for, og som jeg ofte hører.
En del af sangene fra det album blev denne aften genhørt med større eller mindre succes. Når jeg her skriver mindre succes, så er det, fordi fx Pergament Hotel i mine ører kun kan leveres af Nørlund himself og Alle Ved Besked kun af Claus Hempler. Det tjener ikke Dohn retfærdighed, men sådan er det.

Bjørn Wiinblad: Lyst og livsværk

En lidt trist søndag blev livet op på Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus med udstillingen "Bjørn Wiinblad - lyst og livsværk".

Det eventyrlige i Wiinblads formsprog fascinerer mig, samtidig med at der er noget nostalgisk over hans figurer. Minderne fra et besøg i en Bjørn Wiinblad-butik i København under et sommerferiebesøg, hvor jeg købte en rulle gavepapir, som jeg ikke kunne nænne at bruge, dukker op.

På Grimmerhus kunne jeg få et gensyn med ikke lige mit gavepapir, men noget der lignede, sammen med tegninger, skitser til scenografier, dukker, tekstiler, spisestel, vaser, krukker, figurer ...

Madsen, Møller & From

Denne aften lod jeg mig underholde af Madsen & Co. Tilbagelænet og hyggeligt.

Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From leverede en veloplagt koncert i Magasinet. Stilen var, som den er kendt gennem flere år, og jeg tror heller ikke, at vi på nogen måde skal forvente, at der bliver pillet ved den. Der ville nok også være en del fans, der på det kraftigste ville stritte imod.

Min bror, der er fan, genkendte desværre alt for meget af snakken og jokes'ne fra et show fra begyndelsen af 0'erne. Det meste var mere end forudsigeligt for ham. Anderledes var det tilfældet med mig. Jeg er kun tilskuer, jeg tror, at showet er lavet for min skyld, og det, der bliver sagt, er ren improvisation. Det er naivt, jeg ved det, for det er ren professionalisme, der vælter ud over scenekanten, og alt er indstuderet ned til den mindste detalje. Men når kunstnerne kan lade mig blive i min tro, må de gøre det godt, og det giver mig en god oplevelse.

Vi ses vel næste år - samme tid, samme sted?

Brian Overkær: Tænk selv - nu

Sidste og tredje foredrag i rækken på "aktiveringskurset". Endnu en sportsmand, der havde løsningen på et godt liv, men denne gang var fokus på indstillingen til sundhed og fødevarer. Jeg glædede mig til at høre, hvad han kunne diske op med, for et sådan foredrag havde jeg aldrig overværet.

"Du kommer ikke i mål, hvis det ikke er dit eget ønske"
var indledningsreplikken, og med den henledte Brian Overbæk opmærksomheden på, at ofte går folk på slankekure ikke så meget på deres eget indre initiativ, men fordi de er underlagt udtalelser i blandt andet medier, der konstant påpeger, at det er usundt at være tyk og fed.

... Og det er ikke sundhed, men økonomi, der styrer.

Vi skal først og fremmest lægge mærke efter, hvordan vi har det, når vi indtager forskellige fødevarer. Vi har ikke den samme "ild" i maven, så for nogen er det godt med frugt og grønt, mens andre har det bedst med kød.

Desuden skal vi så vidt muligt have søvn som urmennesket - altså mens det er mørkt. Den vigtigste søvn, er den vi får mellem kl. 22 og 2, og vi skal have 8 timer! For lidt søvn kan nemt medføre forkert mad.

Forkert mad medfører forkert afføring.
Hvis du vil vide mere om de forskellige typer lorte, kan jeg henvise til thinassveganbitch - en blogger, der har en fin oversigt.

Brian har en indstilling til fødevarer i stil med min: Søg økologi, brug det naturlige, kvalitet fremfor kvantitet, gerne dansk-fremstillet, alt med måde, vær ikke fanatisk. Og fordi Brian var så "klog" på disse områder, skal jeg til at bruge smør - også til at stege i.

Det bedste af det hele var, at Brian var helt og aldeles imod sødestoffer. Jeg har altid synes, at Cola Zero, Fun Light etc. er noget af det mest latterlige, der findes, så det var også vand på min mølle.

Apropos vand, husk at drikke det!

Tak, Brian.

n*grandjean - 2

I februar så jeg n*grandjean og var begejstret. Så begejstret, at jeg var villig til at overvære endnu en koncert så kort tid efter, for at dele ham/dem med en god veninde denne råkolde efterårsaften. Og vi fik, hvad vi kom efter.

En koncert med numre, der havde fået et nyt touch, og derfor ikke lød, som de gør på de tre studiealbums, som n*grandjean har udgivet. Koncerten var en form for ønske- og afskedskoncert, og den varede 2 timer uden pause. Atmosfæren var hyggelig og intim med afslappet snak og jokes imellem numrene.

Da det blev bekendtgjort, at Mikkel Lomborg skal giftes på lørdag, fløj en pige fra publikum op på scenen: "Når jeg ikke kan få dig, så får du den her". Den her var en halskæde med en mustache (næsten som Mikkels). Mikkel tog den om halsen, ... og den klædte ham.

Denne aften var Christian W. på bas/kor udskiftet med Søsser von Bülow. Hun var bestemt ingen dårlig erstatning, når det skulle være.

Peder Dahlgaard: Kroppen sladrer

- men så skal den også sige sandheden!

Peder Dahlgaard (skuespiller ved Odense Teater mm.) stod for nr. 2 i foredragsrækken på 3 for arbejdsløse i aktivering, som jeg kunne deltage i.

Peder indledte meget fint foredraget med sin guitar og en sang om det at være lærervikar - på melodien Mona af Søren Kragh Jacobsen. Og hvad skete der så? Peder var da meget underholdende, mens han var på, men egentlig synes jeg ikke, at der bliver noget særligt siddende bagefter. Måske fordi det ikke var ukendt for mig; måske fordi rammerne var forkerte.

Peder ridsede op, at størstedelen af vores kommunikation er kropssproget, dernæst lægges der vægt på tonaliteten, og som den mindste ting har ordene betydning.

Publikum - på ca. 100 stk. - blev inddraget ved, at vi skulle lege, at vi var til et cocktailparty. Først skulle vi agere ambassadør og derefter hjemløs. Det var en fin ilustration på, at alt følsomt sidder på forsiden af kroppen.
Ved et andet eksempel, hvor skulle vi give hånd, fremhævede Peder forskellige egenskaber og fortalte om roller.

Gå visionært frem - vis, hvad du vil!

Det var faktisk ret spændende, og jeg kunne have brugt hele dagen, men det var tiden jo ikke til. Og fordi tiden var begrænset, blev sidste "akt" noget juks og jap, som jeg helst havde undværet.

Verden er en scene, og vi er alle aktører.

Willian Shakespeare