mandag den 1. oktober 2012

Trude Marstein: Intet at fortryde (2009)

(1973-) norsk forfatter

Det er en varm juniaften og sommerferien står for døren. En mand tager i forvejen til sommerhuset i bil med de tre døtre, hans kone skal følge efter med toget næste dag. Hun har noget arbejde, der må gøres færdigt. Men det er ikke halvårsregnskabet, der holder Heidi tilbage i byen. Hun har planlagt en nat med sin hemmelige elsker.
Det ene døgn bliver til to. Kapitel for kapitel, næsten minut for minut krydsklippes mellem Heidi og hendes mand Vegard. På hvert deres sted, i to helt forskellige virkeligheder. Hun i byen med elskeren, på bar og restaurant og i hotelværelsets dobbeltseng. Han med børnene i sommerhuset.
Bogens omslag

Jeg har det sjældent godt med at begynde på en ny bog. Det kræver noget at skulle sætte sig ind i et nyt univers. Sproget og stilen skal jeg have styr på, og det samme gælder persongalleriet og rammerne, jo hurtigere det lykkes, jo bedre. At det er så bogstaveligt, at minut for minut bliver beskrevet, var ved at sætte min tålmodighed på prøve. Nu må der altså ske noget! Det gør der bare ikke - og dog. Det hele kommer langsomt glidende, som er det dit eget liv. Efter en del sider fangede jeg stilen og blev egentlig ret betaget.

Bogen handler ret beset om utroskab, men hvad er utroskab? Hvad er loyalitet? Over for hvem? Hvem kan man stole på? Hvem er den sympatiske? Hvem er ikke? Hvem har et dilemma? Hvori består det? Er der noget at fortryde? I givet fald hvad? Disse og flere spørgsmål dukker op undervejs og fordrer overvejelse.

Det er ingen decideret kvinderoman. Mænd vil også have godt af at læse den!

lørdag den 29. september 2012

Lukas Graham

Aftenen bød på koncert med Lukas Graham i Odense Idrætshal.

Skøn blanding af soul, funk, hiphop og pop, som Lukas Graham selv betegner som ghettopop.

Jeg behøvede ikke at se på bandet. Jeg følte ingen speciel udstråling fra dets side, men de leverede varen, og musikken fungerede med god nerve og sjæl.

Genremæssigt kunne jeg ikke helt lade være med at kaste en tanke på den cd, jeg har stående med Daniel Merriweather (Love And War, 2009). Måske skal den have selskab af Lukas Graham.

fredag den 28. september 2012

Eivør

 


Eivør bliver nok aldrig en af mine store favoritter, selv om hun synger smukt. Der er alt for meget stemme ... med ekkooooooooooooo, så det lyder, som om hun i skovens dybe stille ro ikke vil høre andre end sig selv. Mine tanker for selvfølgelig rundt, og det strejfede mig, at jeg med min stemme måske ville kunne lyde i samme flotte stil, hvis blot teknikken fungerede: Dub-dub-dub.
Min diskussion, om det er de færøske eller de mere såkaldte rockede numre, der vinder hos Eivør, fortsætter jeg efter det sidste punktum. De færøske - som er ren volapyk - har føringen, men de kan indhentes af de rockede, hvis Eivør vil. I givet fald skal hun lade crescendoen gå planken ud og ikke lade den fade i skønsang på et alt for tidligt tidspunkt.
Koncerten var en helt særlig oplevelse for mig. Det var dejligt for en gangs skyld at blive opfordret til noget, som for mig var nyt, og som ikke var mit eget valg. Tak!
I øvrigt glæder det mig, at man i Aarup har formået at skabe et sted som Industrien, der netop var rammerne for aftenens koncert. En sal, der benyttes som biograf, og som kan anvendes til koncert, uden at den bærer præg af det oprindelige/egentlige formål, idet der foran scenen var et bart gulv, hvor der var opsat caféborde, der gjorde, at en afslappet og hyggelig stemning kunne brede sig.

torsdag den 27. september 2012

Søren Holmgren: Jeg ser ingen begrænsninger - gør du?


I min aktiveringsperiode på fire uger hos Job & Netværk, Odense Kommune, er der mulighed for at komme til tre foredrag torsdag formiddag. Det første i rækken var med Søren Holmgren.

Søren Holmgren er blind, og med udgangspunkt i sit handicap underholder han meget motiverende om at se positivt på tilværelsen.

Igennem årene har jeg deltaget i så mange foredrag og seancer med succesfulde personligheder - gerne sportsfolk (Søren her er olympisk mester i goalball i 2000 + 04) -  at jeg er vanskelig at dupere.

Man kan altid lære noget om livsindstilling eller blot blive mindet om de gode intentioner, og Søren var god til at fortælle sjovt og interessant, men noget decideret nyt blev ikke åbenbaret. Jeg vil dog fremhæve enkelte punkter som gode huskere:
  • Den positive indstilling: "Fokuser ikke på ikke".
  • Den afslappede holdning blev eksemplificeret ved et Clint Eastwood-citat: "If she dies, she dies". 
  • Hvad gør dig godt? Brug et dagligt scoreboard: Hvilke situationer/handlinger giver point på +-siden, og hvilke giver point på --siden?
Søren kom vidt omkring på de to timer, som foredraget varede, og han var blandt andet også inde på, at ens holdning og attitude skabes af det, man tænker og siger. Hele foredraget kan læses her, næsten ordret.

Det bemærkelsesværdige ved de spørgsmål, der blev stillet fra salen med nok 100 tilhørere, var, at de ikke handlede om "vores" situation som arbejdsløse, men om hvordan Søren som blind takler sin situation.

onsdag den 19. september 2012

Jeppe på bjerget

Bearbejdelse og iscenesættelse: Klaus Hoffmeyer
Scenografi: Birgitte Mellentin

Medvirkende: Jeppe: Anders Gjellerup Koch, Jakob Skomager: Peder Dahlgaard, Nille: Susan A. Olsen, Baron Nilus: Kurt Dreyer m.fl.

Anders Gjellerup Koch og Peder Dahlgaard
Foto: Emilia Therese
“Drømmer jeg, eller er jeg vågen?”, udbryder Jeppe og kniber sig selv i armen, da han vågner i baronens seng og ikke i vejkanten, hvor han faldt i søvn. Da han er kommet sig over den første forskrækkelse, beslutter han sig for, at han må være kommet i paradis og kaster sig ud i rollen som tyrannisk herre. I begyndelsen er han en smule handlingslammet, men kommer hurtigt efter det og udsteder snart trusler og dødsdomme til højre og venstre.
Heldigvis for dem han tyranniserer, men desværre for Jeppe, varer hele herligheden kun én enkelt dag. Det er nemlig baronen og hans mænd, der har væddet om, hvordan sognets mest dovne bonde vil opføre sig med en barontitel i ryggen.
Da Jeppe vågner op på møddingen i sit gamle tøj, må han indse, at hvad der kommer let, går let.
odenseteater.dk
 
Det var et dejligt gensyn med Jeppe. Det er 20, 30 og 40 år siden, jeg sidst så Jeppe på Bjerget, og meget har forandret sig, eller så har det ikke.
 
For 40 år siden var jeg bange for Jeppes drikkeri og synes, det var synd for ham.
For 30 år siden havde jeg sympati for Nille.
For 20 år siden var det helt i orden, at baronen og hans mænd fik tørt på.
 
Som tiden går, og der ryger erfaring i rygsækken, har jeg fået mere almen forståelse bag mine fokuspunkter fra de forgangne år. Jeg har i hvert fald en mening om, hvorfor jeg fokuserede præcis på de enkelte scener på daværende tidspunkter. I dag så jeg det HELE, men alligevel lader jeg spørgsmålet være åbent, og så tænker jeg videre over "Hvorfor drikker Jeppe?"
 
Anders Gjellerup Kochs skuespil var eminent, og scenografien var flot i sin enkelthed.
 
Blot kunne jeg ikke se formålet med det bageste skilderhus ved Jeppes første besøg hos Jakob Skomager, andet end det så da meget godt ud. 
 


søndag den 16. september 2012

Skt. Petersborg, Rusland - program

Fjodor Dostojevskij (1821-1881)
9.-16. september 2012
Bustur med Gislev Rejser

Hvorfor Skt. Petersborg?
For et par år siden læste jeg Fjodor Dostojevskij: Idioten (1868). Romanen beskriver steder i Skt. Petersborg så malerisk, at det måtte jeg opleve selv.

Kl. 5 søndag morgen mødtes vores selskab på 50 personer, og der var afgang med bus fra Dannebrogsgade, Odense. Med overfart Helsingør/Helsingborg ankom vi til Stockholm kl. 17, hvorfra vi skulle videre med færge til Turku (Åbo), Finland kl. 19. Med uret sat en time frem havde vi igen fast grund under fødderne kl. 8 mandag morgen. Med endnu en time frem kører vi ind i Skt. Petersborg kl. 20 mandag aften.


Hotel Moskva
fra Tikhvin Kirkegård, Alexander Nevsky Kloster


Tilfældet var, at Hotel Moskva, hvorpå jeg skulle bo, var beliggende som genbo til den kirkegård, hvor Dostojevskij var stedt til hvile i 1881.


Del af rostral-søjle
Vasilyevskij-øen





Vi ville få 3½ dag i Skt. Petersborg, og den første gik med en byrundtur og sejltur om aftenen på Neva-floden.

Byen, der dækker 42 øer, blev grundlagt i 1703 af zar Peter den 1. (den Store). Byen var hovedstad 1712-1912 og har heddet Petrograd og Leningrad. Der er 4,1 mio. indbyggere.


Skt. Nikolaus-kirken





I Nikolaus-kirken var vi så heldige at overvære en gudstjeneste, hvor der var sang af 8 personer. I den russiske kirke bliver der ikke anvendt instrumenter, men kun stemmer. Hvor lød det smukt!






Blodkirken var imponerende såvel indvendig som udvendig. Helt anderledes byggestil end den vi er vant til. Enkelt og dog så overdådigt.


Mosaik ved mosaik
- kirken var helt overklistret
Opstandelseskirken
aka Blodkirken
Brosten med Alexander 2.'s blod









Sidste stop på byrundturen var ved Smolnyj-klostret, som var et smukt og velrestaureret bygningsværk.









Anden dag gik turen til Petershof, hvor vi skulle se Katharina den Stores sommerpalads og parken, som havde Versailles som forbillede. Der var rigeligt af springvand og guld. Vejret var pragtfuldt med en septembertemperatur på 24 grader C.




Aftenen var programeret til Svanesøen, men forinden fik vi "lov" til at tage metroen hjem, så vi kunne få et indtryk af de gamle flotte metrostationer.




På den tredje dag skulle Vinterpaladset besøges. Det var voldsomt imponerende, men efter et par timer havde jeg fået guld og storladenhed nok.

Det rum, som tiltalte mig mest, var et rum med røde vægge og måske 300 portrætter af generaler i Napoleonstiden malet af en kunstner.
Vinterpaladset
- hovedtrappe

Vinterpaladset

Alle tre dage havde vi fotograf på - det er ham, der har sneget sig ind i hjørnet. Da vores besøg i Skt. Petersborg var slut, kunne vi købe en dvd med os og seværdighederne.




Om aftenen var der arrangeret besøg på Nikolayevskiy Palace, Konnogvandeyskiy Bulevar med folkloreshow.

Panserkrydseren Aurora

Den fjerde dag skulle vil påbegynde hjemrejsen, men forinden turen gik vestpå så vi Peter-Paul-kirken og -fæstningen og panserkrydseren Aurora.

Farvel og tak for denne gang.
Skt. Petersborg var virkelig et besøg værd.

Flere fotos er at se på Skt. Petersborg, Rusland - indtryk.

Skt. Petersborg, Rusland - indtryk

Tikhvin Kirkegård

Affaldsspand

Første metrostation
En eller anden stor

Finske Bugt
Sommerpaladset

Peter-Paul-fæstningen

Fængselcelle - Peter-Paul

Fængselcelle - Peter-Paul


Ved Aurora

Petershof
Parkeringsplads på vej mod Petersborg
Khersonskaya Ulitsa

Sinopskaya Naberezhnaya



Gitter til Mikhaylovskiy-haven
ved Opstandelseskirken


Imponerende nedløbsrør