Dorado Smitt

Egentlig burde jeg være blevet hjemme ved pc'en og få ordnet "noget", men Dorado Smitt m.fl. havde valgt at lægge vejen forbi Odense, og da jeg sidste år forpassede chancen til at se ham, var jeg stærkt indstillet på, at jeg skulle afsted. Jeg glædede mig til koncerten, og den helt særlige stemning, der hersker på Dexter søndag eftermiddag.

Endelig ... et nogenlunde koncertbillede

Amati (i midten), der er Dorados 18-årige søn, indledte koncerten sammen med Xavier Nikq (rytmeguitar) og Franco Mehrstein (bas). Hold da op, hvor de kunne spille; sikke en fart fingrene kunne flytte sig i hen over strengene. Jeg fortrød ikke et øjeblik min tilsidesættelse af "arbejdet" for at få stillet min nysgerrighed for gipsyjazz.

Så kom Dorado på scenen sammen med Esben "Dansker", som kunne brøste sig af at have fået Dorado til Danmark, fordi han tilfældigvis havde været til festival i Holland sammen med sin kone og havde spillet til langt ud på natten og blablabla. Var det til en tulipanfestival eller en ølfestival? Meget indforstået, men måske var Esben berømt, og jeg var dum. Jeg ved det ikke, men overdøvende rytmeguitar kunne han godt spille. Dorado spillede violin i første sæt og guitar i andet plus et enkelt sangnummer.

Ekstranumrene blev alene håndteret af de unge. Fint nok med mig, selv om Amati ikke var Navnet, så var der faktisk en lille smule bedre energi på scenen, når Daddy ikke var der.