Europa vs. Overseas

Årets første vinsmagning i VinSmag begyndte med generalforsamling. Udover det sædvanlige, hvad en generalforsamling indeholder, vedtog vi en vedtægtsændring, som gav bestyrelsen mulighed for udnævnelse af æresmedlem, jeg blev genvalgt (som formand) i klubben, og vi fik udnævnt det første æresmedlem, nemlig ham som var med til at stifte klubben.
Aftenens vintema var en battle mellem europæiske og oversøiske vine. John Hoppe fra Vinoble, Odense havde leveret vinene og var "overdommer".

Illustrationerne af de bedste vine er lånt på nettet.

Kampen stod mellem:
Colle dei Tigli, Lenotti, Italien vs. Donna Carlotta White, Chile - min vurdering: 9-6
Donne Carlotta Red, Chile vs. Moulin de Gassac, Languedoc, Frankrig - min vurdering: 4-4
Sangiovese Toscana, Caparzo, Italien vs. Cottage Garden, Shiraz, Australien
- min vurdering: 8-5
Ochoa Crianza, Tempranillo, Spanien vs. Ancient Zinfandel, Cline, USA - min vurdering: 7-6

Hvis vi havde kunnet "oddse" på resultatet - havde jeg vundet

Dorado Smitt

Egentlig burde jeg være blevet hjemme ved pc'en og få ordnet "noget", men Dorado Smitt m.fl. havde valgt at lægge vejen forbi Odense, og da jeg sidste år forpassede chancen til at se ham, var jeg stærkt indstillet på, at jeg skulle afsted. Jeg glædede mig til koncerten, og den helt særlige stemning, der hersker på Dexter søndag eftermiddag.

Endelig ... et nogenlunde koncertbillede

Amati (i midten), der er Dorados 18-årige søn, indledte koncerten sammen med Xavier Nikq (rytmeguitar) og Franco Mehrstein (bas). Hold da op, hvor de kunne spille; sikke en fart fingrene kunne flytte sig i hen over strengene. Jeg fortrød ikke et øjeblik min tilsidesættelse af "arbejdet" for at få stillet min nysgerrighed for gipsyjazz.

Så kom Dorado på scenen sammen med Esben "Dansker", som kunne brøste sig af at have fået Dorado til Danmark, fordi han tilfældigvis havde været til festival i Holland sammen med sin kone og havde spillet til langt ud på natten og blablabla. Var det til en tulipanfestival eller en ølfestival? Meget indforstået, men måske var Esben berømt, og jeg var dum. Jeg ved det ikke, men overdøvende rytmeguitar kunne han godt spille. Dorado spillede violin i første sæt og guitar i andet plus et enkelt sangnummer.

Ekstranumrene blev alene håndteret af de unge. Fint nok med mig, selv om Amati ikke var Navnet, så var der faktisk en lille smule bedre energi på scenen, når Daddy ikke var der.

Kashmir

Endelig! Endelig fik jeg en god liveoplevelse med Kashmir.
Når jeg har nævnt for venner og bekendte, at jeg ikke synes, at Kashmir er et godt live-band, har jeg fået læst og påskrevet, at min opfattelse er totalt forkert. Da jeg virkelig holder af at høre Kashmir hjemme i stuen, har jeg prøvet til i mange år og mange gange også at kunne lide dem på scenen, men først nu lykkedes det.

I begyndelsen at koncerten havde jeg fået mig placeret i den bagerste del af salen. Jeg måtte meget hurtigt fortrække derfra, for der er noget ved Kashmir's lyd, der får det til at synge i mine ører. Det er lige gyldigt, om jeg hører Kashmir i stuen, til friluftskoncert eller på Posten. Og faktisk er det lige meget, om volumen er høj eller lav. Men i den lavloftede del af salen bliver mislyden klart forstærket. Jeg bevægede mig derfor gennem den fyldte sal, indtil jeg med sved på panden mødte de skønne mennesker, der stod til højre for mixeren.
Vi fik en pæn blanding af mange fantastisk gode numre - også det på E.A.R., Milk for the Black Hearted, som er så smukt. Jeg havde slet ikke turde håbe på, at det var at finde på sætlisten. Desværre er nummeret åbenbart så intenst, at folk præcis på dette tidspunkt vælger at tabe koncentrationen for koncerten og få sig en lille sludder.
Alt i alt kunne koncerten betegnes som perfekt. Og her gik det op for mig, at det er det, der er årsagen til, at jeg ikke var begejstret for Kashmir som liveband. Der er ikke store afvigelser fra det kendte, der er ikke meget træden ved siden af, og der er slet ikke plads til pjat. Måske var der kun et enkelt nummer i det ordinære sæt, der fik lidt ekstra guitar, og ellers var det først under ekstranumrene blev der skejet ud.
I erkendelse af at Kashmir er Kashmir, og forventninger kun er til for at skuffe, får jeg langt om længe en god koncertoplevelse med Kashmir.