Niels Skousen

Uh, jeg turde næsten ikke at overvære denne koncert. Jeg var nervøs på egne og Niels Skousens vegne. Skousen har haft en plads i mit hjerte siden Herfra hvor vi står (1971), og det har været underordnet, om det har været som musiker eller som skuespiller. I aften skulle han bare være god.

For at varme op til koncerten havde jeg forinden streamet Niels Skousens livealbum fra Store Vega i 2012 40 år i Dansk Rock og ganske enkelt - uanset fine anmeldelser - synes jeg, at det lød forfærdenligt, falsk og forfaldent.
Derudover havde jeg en koncert på Kansas City i 2011 i baghovedet. Efter koncerten, som var virkelig god, strejfede det mig, at der var en lettere forvirring at spore hos Skousen, så han ville snart kunne blive en "ny" Benny Andersen. To år er tid nok for alle over 50 til at kunne indøve færdigheder udi særligt at spille på alderdommen.
Jeg ville græde, hvis Skousen skuffede mig og ikke kunne leve op til mine forventninger denne aften.
Og jeg kom til at græde!
Tårerne piblede frem, men heldigvis fordi Skousen stadig kan gøre sig på en scene. Med sine kloge tekster, der af og til har et strejf af melankoli eller citron, gjorde Niels Skousen (og Jonas Struck og Rune Kjeldsen, som bakkede op med guitarer på fremragende vis) aftenen til en rigtig, dejlig, varm og god koncertoplevelse.
Jeg åndede ret hurtigt lettet op og kunne derfor lægge min nervøsitet bag mig, tage en slurk af min Emperial Stout, og så være i nuet igen.
Jeg blev rørt!