fredag den 8. februar 2013

tv-2


 JVB skrev på deres hjemmeside:

Der venter publikum en unik musikalsk oplevelse, når TV2 besøger Magasinet i Odense som en del af en historisk tour: Seks forskellige koncerter i Danmark, og en enkelt i udlandet, der samlet strækker sig over hele gruppens omfattende bagkatalog.
Anledningen er, at TV-2 endelig har samlet alle deres værker og nu udgiver dem under overskriften "Bag Duggede Ruder 1981-2012".
Undervejs på turneen spiller TV-2 hundreder af deres største og bedste hits præsenteret i nye og originale versioner med et hav af gæster og brudstykker fra den originale scenografi - og til koncerten i Odense er det altså udgivelserne "Nærmest lykkelig", "Vi blir alligevel aldrig voksne" og "Slaraffenland", publikum får fornøjelsen af.
Når det aarhusianske band rammer Odense, bliver det med en tilbagevenden til deres "stam-spillested", Magasinet, der indtil midt i 90'erne var fast venue for TVs's koncerter i Odense. Det var legendariske koncerter, oftest tre-fire aftener i træk for fulde huse, hvor der ikke var et øje tørt og vandet drev ned ad de gamle vægge.
Der er altså lagt i rock-ovnen til en fantastisk aften den 8. & 9. februar, hvor TV2 vil glæde dine ører med sange fra de tre album ...
Glæd dig - det bliver stort!  

Om det var stort, kan diskuteres, men hyggeligt var det i hvert fald. Jeg havde aftalt med min følgesvend, at vi godt måtte være lidt fulde, når vi skulle til denne koncert. TV-2 har jeg oplevet så mange gange, at jeg ikke har tal på det, og jeg ville nok ikke gå glip af det helt store, selv om sanserne var bedøvede og stemningen mere eller mindre løssluppen.

Desværre kom jeg til at stå under balkonen. Og jeg ved det: Det er et dårligt sted. Men når nu jeg havde lagt seriøsiteten på hylden, var det i orden at lade andre komme til på de gode pladser.
Koncerten startede og sluttede fint, men midten var noget tam.
Det bedste nummer var - selvfølgelig - Alt hvad hun ville var at danse fra Nærmest Lykkelig. Det er en fantastisk sang, som jeg holder meget af, og den kan vist ikke ødelægges af nogen. Bortset fra mig selv ... men jeg er jo heller ikke udvalgt af Steffen Brandt.


Alt Hvad Hun Ville Var At Danse


Alt hvad hun ville var at danse
natten ung og smuk og usandsynlig
gemt i sin elskedes arme
tæt på ligeved og næsten fri

Men fyren som var hendes kærlighed
sad midt i en alvorlig diskussion
om ting af væsentlig og stor betydning
som inderst inde ikke angår nogen

Det eneste hun ville var
at danse bare en enkelt nat
drømme uden at vågne op igen
og nogen syns måske det var lidt synd
og andre skreg af grin
langt de fleste lod som ingenting

Og festen var en lang og ensom tale
hvor ingen hørte hva hinanden sagde
alt hva hun ville var at danse
og bare slippe ud derfra

Så dansede hun pludselig der på gulvet
lidt usikker alene og forladt
og uden at nogen rigtig så det
forsvandt hun i den iskolde nat

Alt hvad hun ville var at danse
glemme alting, mens det stadig sker
flygte i sin elskedes arme
hviske ord som ingen husker mer

Det eneste hun ville var a
t leve bare en enkelt gang
drømme uden at vågne op igen
og nogen syns måske det var lidt synd
og andre skreg af grin
langt de fleste lod som ingenting

Ingen kommentarer:

Send en kommentar