tirsdag den 26. februar 2013

Mik Schack - ølsmagning



Tematirsdag på Dexter afholdt dette arrangement, og Mik Schack havde medbragt otte øl, som vi skulle smage en tår af. Ingen af dem havde tidligere haft den fornøjelse at berøre mine smagsløg, så bare af den grund var aftenen ikke spildt.


Tanken om øl og smagen deraf behager mig mere og mere. Selv en IPA, der er humlet i sådan en grad, at det snerper mod smagen af kapsel, og en mørk næsten sort øl, der er så tyk, at en kniv til at skære mundfulden over med ville være på sin plads, kan jeg nyde og sætte pris på.

Det bemærkelsesværdige ved nogle af disse øl, som blev præsenteret her, er, at de kan fås i et "almindeligt" supermarked, så der er ikke noget snobberi, eller fint skal det være her. Alle kan være med.

Mik var fornøjelig at høre på med sine spidse kommentarer til, hvad der rører sig i samfundet. Han er en mand med og efter min mening. Får du tilbud om at opleve ham, skal du endelig ikke sige nej.




Hornbeer - Grisk - Sparnar
Utroligt, at Jørgen og Anders (Fogh Rasmussen) er brødre
- tilsyneladende ikke meget til fælles.
 

Midtfyns Bryghus - altid god øl
Voldsom, men lækker kaffesmag
Søgaards Bryghus


Mik er musiker, tegner, foredragsholder, radiomand og tv-vært (Hjemmeservice på DR2). Har været med i Totalpetroleum (i 70'ne) og spiller nu vaskebræt i Peruna Jazzmen og i Trio From Hell.

torsdag den 14. februar 2013

Laudrupvine



Efter vi havde afholdt generalforsamling, og jeg som formand for VinSmag havde aflagt årsberetning for 2012, gæstede Ebbe Hansen fra Laudrupvine os til smagning nr. 49

Ebbe er en mand i midt-70'erne, men hvilken humor og indsigt lagde han ikke for dagen. Der var rigtig mange gode snakke og grin denne aften. Og sammen med lækre vine og tapas blev det et arrangement af de bedre. 

Da jeg fortalte min mor om vores gæst, var hendes bemærkning: "Det må bestemt være den Ebbe, som far og jeg kendte i vores yngre dage, når vi besøgte Under Lindetræet for at få en lille anretning efter teaterturen. Han var en sjov og underholdende tjener dengang." Sådan er verden så lille - specielt i Odense.

Cristina Colomer Cava 1907, Penedes, Spanien (6 ud af 10 stjerner)
- Flot af en cava at være. Mousserende vine er (stadig) ikke min smag.
I forbindelse med cavaen fortalte Ebbe, at metaltoppen på cavaproppen har en samlerværdi i Spanien, som frimærker har det i Danmark. En top fra 1842 blev solgt på auktion til 7.200 Euro. 

Backhouse Chardonnay, Sonoma County, Californien (5)
Manjardin Rosé, Navarra, Spanien (7)
Laderas De El Sequé Artadi, Alicante, Spanien (4)

Blue Ring Shiraz/Cabernet, Western Australia, Australien (8)
- Velegnet til jagtmiddag

Degani Cicilio Ripasso, Veneto, Italien (7)

Don PX Vino Dulce Natural, Montilla, Moriles, Spanien (9)
- Særligt kendetegn: Igennem proppen er der trukket en tråd. 
- Denne vin var sød og tyk, og med en skøn smag af solmodne dadler. Den måtte jeg eje en af.
- Montilla ligger 70 km fra Malaga

+ tapas bestående af de lækreste lækre hvide asparges på dåse, sorte og grønne oliven, aioli, olivenolie, himalayasalt, sukkermandler, tre slags pølse og to slags oste; hertil håndbrækket flutes.

Tapas blev opfundet, fordi en tjener på en bodega i Spanien, lagde et stykke brød over en flaske vin, for at der ikke skulle komme fluer i den.

fredag den 8. februar 2013

tv-2


 JVB skrev på deres hjemmeside:

Der venter publikum en unik musikalsk oplevelse, når TV2 besøger Magasinet i Odense som en del af en historisk tour: Seks forskellige koncerter i Danmark, og en enkelt i udlandet, der samlet strækker sig over hele gruppens omfattende bagkatalog.
Anledningen er, at TV-2 endelig har samlet alle deres værker og nu udgiver dem under overskriften "Bag Duggede Ruder 1981-2012".
Undervejs på turneen spiller TV-2 hundreder af deres største og bedste hits præsenteret i nye og originale versioner med et hav af gæster og brudstykker fra den originale scenografi - og til koncerten i Odense er det altså udgivelserne "Nærmest lykkelig", "Vi blir alligevel aldrig voksne" og "Slaraffenland", publikum får fornøjelsen af.
Når det aarhusianske band rammer Odense, bliver det med en tilbagevenden til deres "stam-spillested", Magasinet, der indtil midt i 90'erne var fast venue for TVs's koncerter i Odense. Det var legendariske koncerter, oftest tre-fire aftener i træk for fulde huse, hvor der ikke var et øje tørt og vandet drev ned ad de gamle vægge.
Der er altså lagt i rock-ovnen til en fantastisk aften den 8. & 9. februar, hvor TV2 vil glæde dine ører med sange fra de tre album ...
Glæd dig - det bliver stort!  

Om det var stort, kan diskuteres, men hyggeligt var det i hvert fald. Jeg havde aftalt med min følgesvend, at vi godt måtte være lidt fulde, når vi skulle til denne koncert. TV-2 har jeg oplevet så mange gange, at jeg ikke har tal på det, og jeg ville nok ikke gå glip af det helt store, selv om sanserne var bedøvede og stemningen mere eller mindre løssluppen.

Desværre kom jeg til at stå under balkonen. Og jeg ved det: Det er et dårligt sted. Men når nu jeg havde lagt seriøsiteten på hylden, var det i orden at lade andre komme til på de gode pladser.
Koncerten startede og sluttede fint, men midten var noget tam.
Det bedste nummer var - selvfølgelig - Alt hvad hun ville var at danse fra Nærmest Lykkelig. Det er en fantastisk sang, som jeg holder meget af, og den kan vist ikke ødelægges af nogen. Bortset fra mig selv ... men jeg er jo heller ikke udvalgt af Steffen Brandt.


Alt Hvad Hun Ville Var At Danse


Alt hvad hun ville var at danse
natten ung og smuk og usandsynlig
gemt i sin elskedes arme
tæt på ligeved og næsten fri

Men fyren som var hendes kærlighed
sad midt i en alvorlig diskussion
om ting af væsentlig og stor betydning
som inderst inde ikke angår nogen

Det eneste hun ville var
at danse bare en enkelt nat
drømme uden at vågne op igen
og nogen syns måske det var lidt synd
og andre skreg af grin
langt de fleste lod som ingenting

Og festen var en lang og ensom tale
hvor ingen hørte hva hinanden sagde
alt hva hun ville var at danse
og bare slippe ud derfra

Så dansede hun pludselig der på gulvet
lidt usikker alene og forladt
og uden at nogen rigtig så det
forsvandt hun i den iskolde nat

Alt hvad hun ville var at danse
glemme alting, mens det stadig sker
flygte i sin elskedes arme
hviske ord som ingen husker mer

Det eneste hun ville var a
t leve bare en enkelt gang
drømme uden at vågne op igen
og nogen syns måske det var lidt synd
og andre skreg af grin
langt de fleste lod som ingenting

søndag den 3. februar 2013

Balkan in Spirit and Soul

Jeg havde nok ikke lige fået læst beskrivelsen om koncerten helt koncentret, for jeg troede, at jeg gik ind til noget andet, end det jeg fik. Men pyt, det var en rigtig fin og anderledes oplevelse. Størstedelen af de ca. 75 gæster var mest ældre kvinder .... så jeg passede fint ind i selskabet.

Accordeonist Adam Ørvad spillede formidabelt på sit instrument, og sopranen Radmilla Rajic Njue sang smukt. Koncerten var en kombination af den virtuose folkemusik og klassisk lied, og det var herligt at høre andre takter og helt andre toner end dem, jeg er forvænt med.

Koncerten begyndte med musik fra Makedonien, over Serbien og Bosnien for at til sidst at slutte i Rumænien og Bulgarien.



lørdag den 2. februar 2013

Dark Side of the Moon


Mit forhold til Pink Floyd begyndte i 1972.
En lørdag eftermiddag sad jeg i sofaen i mit barndomshjem og glanede på tysk tv, og pludselig var der noget rigtig interessant: Pink Floyd i Pompeii. Nu kunne jeg godt lægge dansktoppen væk.
Kort tid efter manglede en af mine klassekammerater kroner, og han solgte mig Relics (opsamling fra 1971) - til stor fortrydelse for mine forældre.
Medio 90'erne var jeg til koncert i Parken. Jeg husker ikke meget, men det har nok var Division Bell-turneen, og jeg var vist ikke en gang videre betaget dengang. Jeg må have været lidt ved siden af mig selv.
Og det, der lugter:
En smuk aften august 2006 opførte Pink Floyd Project The Wall på Volden i Fredericia. Det er en af de bedste musikoplevelser, jeg har.
Roger Waters i Slotsparken, Sønderborg i 2007 og sommeren efter i Odense, hvor jeg stod i bar.

I anledning af 40 året for udgivelsen af Pink Floyds udødelige album fra 1973 holdt Thomas Ulrik Larsen (musiker og journalist) foredrag på Odense Musikbibliotek. ... med baggrundsstof, anekdoter, lyd, billeder og film tager han publikum med på en tur til månens mørke side og hjem igen. Seriøst, kuriøst og slet ikke kedeligt!
kalender.oplev.odense.dk

Pink Floyd, der bestod af Roger Waters (bas, vokal), Nick Mason (tommer, Richart Wright (keyboard) og Syd Barrett (guitar, vokal), begyndte i 1962 på en arkitektskole i London.
I 1967 udgav Pink Floyd deres albumdebut The Piper at the Gates of Dawn.
Året efter i 1968 kom David Gilmour (guitar, vokal) med i bandet - vel sagtens nærmest på afbud, for det var Gilmour's opgave at falde ind, når Syd Barrett faldt ud. Overlappet varede ikke længe, for allerede samme år forlod Barrett Pink Floyd efter udgivelse af A Saucerful of Secrets.
1969 udkommer Ummagumma, der betegnes som en skitsebog. Hver enkelt af de fire medlemmer har en lp-side, hvor han er frontfigur. Jf. i øvrigt pladeomslaget. The Narrow way blev fremhævet som Gilmour's første egentlige komposition.
Atom Heart Mother (1970) har et forsidecover med en ko og ingen tekst. If blev fremhævet som Waters' første introspektive tekst (Hvordan vil det være at være god?)
Meddle fra 1972 betegnes som det første moderne album. Echoes var nummeret, som blev fremhævet her.
Obscured by Clouds også fra '72 blev forbigået let og elegant med bemærkning om, at det var et vedhæng til Dark Side of the Moon.
I marts 1973 kom så The Dark Side of the Moon og singlen Money, der som det første Pink Floyd-nummer hittede. Lidt usædvanligt hit, idet takten er 7/8. I en sidebemærkning blev nævnt, at det andet nummer, som senere hittede - i 1979, er Another Brick in the Wall part 2. Brain Damage er den mest poetiske tekst på lp'en og var egentlig bestemt for Meddle. Breathe har to akkorder (A-dur og e-mol) og sidestilles med åndedrættet: Dur (hård) for indånding og mol (blød) for udånding. The Great Gig in the Sky er blevet brugt som undlægningsmusik lige fra liveshows til hovedpinepillereklame.

Det var historien, men ved siden af denne, kom Thomas Ulrik Larsen med personrelaterede paralleller til The Beatles og musikalske til Neil Young, blot for at nævne et par eksempler.

Det var et godt og underholdende foredrag. Afslutningen var en ultrakort omtale af Wish You Were Here (1975)  - savnet af Syd Barrett.