Peter Høeg: Elefantpassernes børn (2010)

(1957-)  Dansk forfatter

"Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom.

Jeg tror det er rigtigt.

Men nogle gange er det et problem."

 

Der findes ikke problemer, kun udfordringer, hævder Tilte Finø. I så fald er det tårnhøje udfordringer, som hun og hendes brødre Peter og Hans står over for, da deres mor og far pludselig forsvinder. Forældrene har tidligere været i myndighedernes søgelys på grund af svindel med mirakler.
Med småkriminelle forældre som deres ville de fleste børn have følt en lettelse, da mor og far er væk. Men ikke de tre søskende.
På flugt fra politiet, om kap med tiden, gennem adelige, kriminelle og religiøse miljøer, søger børnene stædigt at finde ud af, hvad der er blevet af deres forældre.
Undervejs støder børnene på tilværelsens inderste spørgsmål. De møder storpolitiske forviklinger og uoverstigelige forhindringer. Men de kan overvindes med snarrådighed og troen på, at der er en dør ud i friheden, selv om alle veje synes lukkede.

Bogens omslag

Det er tit, jeg er ked at at skulle lægge en bog fra mig, når jeg passerer det sidste punktum, og det er sjældent, at jeg har lyst til at læse bogen med det samme igen. Denne lyst havde jeg med Elefantpassernes børn.
Nok var der noget, der gik hurtigt i romanen, men det var ikke, fordi jeg manglede dybde, eller at der var passager, jeg ikke forstod. Det var fantasiverdenen, der var helt utrolig og alligevel på en måde kunne-lade-sig-gørlig, der fascinerede mig, samtidig med det store persongalleri med de mest pudsige navne og hverv. Og så var bogen fantastisk og morsomt skrevet. Der var faktisk indtil flere gange, hvor jeg småsmilede højlydt i mit eget selskab.

Bogen spænder vidt, og jeg må citere:

... Klodens befolkning består af den tredjedel, der længes efter den, der har forladt dem, og den tredjedel, der længes efter en, de ikke har fundet endnu, og den sidste tredjedel, der har en, som de bare ikke sætter pris på, indtil hun forlader dem, og de pludselig befinder sig i gruppe 1.

- På grund af globaliseringen stiger trykket på de store verdensreligioner. De svarer igen med at fundamentalisere, og det er kraftedeme dem alle sammen, det vrimler med fundamentalistiske kristne, hinduer, buddhister, islamister, og hvad helvede de alle sammen hedder, der er kun ét bolværk mod syndfloden, og det er politiet og hæren.
Her var jeg meget tæt ved at spørge, om man ikke også skulle nævne foreningen Asathor ....

... Alle mine femten års livserfaring fortæller mig, at verden er indrettet sådan, at alle får en kæreste. Hvis ikke de sætter sig aktivt imod det. Så hvis du ikke har en kæreste og gerne vil have en, så skal du prøve at finde ud af, hvor inde i dig selv du sætter dig aktivt imod det.

Det er på en måde ligesom på fodboldbanen. Når forsvaret kommer imod dig, så bliver du nemt hypnotiseret. Og du ser på modstanderne, på forhindringerne. Du ser ikke på åbningen imellem dem, på mellemrummene.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet - måske noget med Indien - og slet ikke den eventyrlige form. Bogen kan varmt anbefales, hvis du vil underholdes og er til lidt sært og galt.