Italien fra nord til syd

GoVinum - wine, love, import v/ Jette og Poul fra Frederiksberg lagde vejen forbi VinSmag til smagning nr. 76.

Vinverdenen er noget mandsdomineret, så det glædede mig at se en kvinde på podiet denne aften. Jette fortalte mig, at hun ofte oplevede, at "vinmændene" henvendte sig til Poul, selv om det var hende, der havde indledt samtalen. Jette har taget en sommelieruddannelse på Hotel- og Restaurantskolen, og hun var en god formidler.

GoVinum er et "garageimportfirma" på hobbybasis, og vi fik historien om, hvorledes det var startet i 2011 med et besøg i Marche og en begejstring for vin hos en bonde, der ikke havde kontakt i Danmark. Det greb mere og mere om sig, da de først havde fået indhentet de rette tilladelser hos myndighederne, og nu må der en selvjustits til, for at holde importen på en plan, som kan håndteres.
Jette og Poul lægger vægt på, at de har personlig kontakt til vingården, og at de har besøgt stedet.

Aftenens smageprogram var tre hvide og fem røde vine, hvoriblandt der var en del nye og ukendte druer.

I smagningen indgik også Jette og Pouls "barn" fra Marche (nr. 3), som i øvrigt var den hvidvin, jeg gav højst score. Druen Bianchello (Biencame) er meget modtagelig for at ændre smag alt efter terroir.

Roberto Lucarelli er en blandt mange vingårde, der går ind for økologisk dyrkning, uden at vinen bliver certificeret som økologisk. Det er en bekostelig affære, at få dette certifikat, så mange vælger det fra, men med samvittigheden i orden. Nogle bønder vælger alene at få certificeret marken, men ikke vinificeringen.

Om vin nr. 4 og 8 fra Bonotto delle Tezze blev fortalt, at der på gården i 1400-tallet var silkeproduktion, hvorfor der i en af bygningerne var indrettet et meget velventileret loftsrum. På dette loftsrum bliver der i dag tørret druer, som anvendes til Passito. Passito er en sødere version af Amarone, og serveringstemperaturen bør være på 14-16 grader.

Vinmarken er bygget op som en dobbelt pergola, som det er tradition for i Veneto. Vinstokkene har høje stammer og danner et kryds øverst.

Rødvinen egner sig til den danske julemad, fordi der både er sødme og syre + gode tanniner til stede.

Barbera-vinen (nr. 5)

Superiore angiver, at vinen har en højere alkoholprocent end den "almindelige" udgave.

Her blev vi da vist lige bundet noget på ærmet: Druen skulle efter sigende være en Vermentino/Favorita, men det passer hen i grønne skov. Er det mon sandsynligt, at den korrekte drue er: Barbera?

Vin 6, Goccione

I Toscana vil vine lavet på Sagiovese fremtræde som stærke og pebrede;

I Marche som bløde og runde.

Hvidvin - Apulien

Salento IGT 

Santi Medici Bianco 2017

Castel di Salve

Verdeca - 12,5 %

★★★★★★★

Hvidvin - Toscana

IGT Toscana

Bianco, 2017

Campino delle Querce

Chardonnay, Trebiano - 12,5 %

★★★★★★

Hvidvin - Marche

Bianchello del Metauro DOC

La Ripe, 2018

Roberto Lucarelli

Bianchello (biencame) - 13 %

★★★★★★★★

Rødvin - Veneto

Piave DOC

Potestà, 2015

Bonotto delle Tezze

Raboso - 13,5 %

★★★★★★★★★

Rødvin - Piemonte

Barbera d'Asti DOCG superiore 

Listoria, 2015

Cascina Barisel

? - 14 %

★★★★★★★★★

Rødvin - Marche

Colli Pesaresi DOC

Goccione, 2016

Roberto Lucarelli

Sangiovese - 14 %

★★★★★★★★

Rødvin - Veneto

DOC Colli Berici 

Montemitorio, 2017

Dal Maso

Tai Rosso - 14 %

★★★★★★★

Rødvin - Veneto

IGT Veneto

Passito, 2014

Bonotto delle Tezze

Raboso - 14 %

★★★★★★★

DEATH MACHINE

supp. EIK OCTOBRE

Det var svært at lette sig fra sofaen og gå ud i den mørke snuskede november-aften, men anstrengelsen bar frugt, og jeg fik skøn musik i ørerne.

Emil Skovsgaard Christensen med kunstnernavnet EIK OCTOBRE lagde ud med tre meditative numre på tangenter og computer.



Derefter gik DEATH MACHINE på scenen.
Og nej, genren er ikke metal, nærmere sci-fi folk. Jacob Bellens og Michael Møller kan måske lede dig på sporet.

Jesper Mogensen – vokal/guitar

Morten Ørberg – kor/bas

Sven Busck – trommer/keyboard

Simon Christensen – keyboard

Jeg sad alvorligt og nød Jespers vokal, men under et par af numrene udfoldede Sven og Simon sig, så  smilet kom frem, og jeg blev vækket til live igen.

Fynsk æblehistorie

I foråret tog jeg fotos af æbletræer i Den Fynske Landsby.

Træerne havde fået navne på i løbet af vinteren. Det inspirerede mig, og jeg gik i gang med et projekt, der skulle ende i fotosamling af de 30 træer med navne på.

I sensommeren måtte jeg endelig huske at tage billeder af æblerne.
Jeg var stærk i min beslutning om, at jeg ikke ville se endnu en idé fordufte.

Ting tager tid, og tid kræver tålmodighed. Rom blev ikke bygget på én dag.

Jeg fik sorteret hundredevis af billeder og sat dem i album. Jeg blev mere og mere interesseret i æbler, og det viste sig, at æbler er en hel videnskab. Det gik op for mig, at æbler ikke bare er æbler. En hel ny verden, som jeg aldrig havde skænket en tanke og ikke anede eksisterede, åbnede sig for mig.

I min netsøgning stødte jeg tilfældigt på et foredrag med overskriften Fynsk æblehistorie. Det kom som kaldet, og jeg deltog.

Margit Egdal, Lokalhistorisk Arkiv Tommerup fortalte historien om æbler, og om hvordan mange forskellige æblesorter var blevet tiltrukket. Hver gang et æbletræ skød op fra en kerne, var det en ny sort. Var smagen i top, tog man podegrene og gav til venner og familie, og på den måde blev de gode æbler udbredt. Et par gode eksempler er Ingrid Marie og Filippa. Enhver større gård med respekt for sig selv havde fremavlet sit eget æble, fx Arreskov og Hvidkilde Voks.

Fra frø til træ. Det er sjovt, hvordan noget kan udvikle sig:
Fra et skilt i en trækrone, over fotografi til nørderi om æbler.

Når jeg har fået afklaret de sidste spørgsmål, og mit "værk" er fuldendt, lægger jeg nørderiet på hylden, men så kan jeg glæde mig over, at jeg er blevet det klogere og vente spændt på, hvad det næste bliver, jeg kaster mig over.