Wine Makers Dinner

En ung slovensk vinbonde sneg sig ind på sin fædrende gård og begyndte at lave naturvin. Han ville noget andet, end det de andre lavede. Han er rock'n'roll; hans vin er rock'n'roll.

I dag havde Peter Gönc, som han hedder, "sneget" sig ind på Restaurant Huks Fluks, Gråbrødretorv, med nogle flasker vin, og Anders, der er restaurantschef dér, havde sammensat en fin menu dertil.

Mærkelig nok var jeg generelt skuffet over vinene. De smagte rigtig godt, men næsten helt almindeligt.

Jeg havde nok forventet, at jeg skulle ud i store eksperimenter med mine smagsløg.








Da jeg fik naturvin for første gang for et par måneder siden, var jeg tæt på at kalde det en stor forskrækkelse. Jeg skulle vænne mig til at drikke det, før jeg kunne lide det. Fornemmelsen kan sammenlignes med, at du får et glas med væske. Du tror, det er porter, og så er det cola. Ingen af delene smager dårligt, men du bliver grimt overrasket.

Men sådan er det vel med naturvin. Wine is born to be wild. Du kan aldrig vide dig helt sikker.

Hvidvinen Under Pressure blev ledsaget af
sortfodsskinke med burrata (mozzarella med cremet midte).

Der er 136 prikker på etiketten.  Prikkerne symboliserer en liter i det særlige 136 l egefad, som kaldes gönc. - Peter Gönc.

Den røde prik var vist lige præcis denne flaske.



Peter var ikke hele tiden lige nem at forstå.


Roséen var lavet på Sivi Pinot, som er det samme som Pinot Gris.

Herefter fulgte en lækker Pinot Noir med kylling og grillet majs.

Til manchego'en fik vi
Harvest Moon.

Nu var jeg fyldt helt op til randen med både mad og drikke.







Vinsmagning og menu ved et fællesbord sammen med andre gæster er et godt koncept, som skaber en fin stemning.

Det var en fornøjelse at aflægge visit på Huks Fluks.
Lad det ske igen.

Intet er overladt til tilfældighederne
- bortset fra at det var tilfældigt, at jeg fik fat i denne prop
(Citat, David Bowie)

På Djengis Khans stepper

Jeg havde nogle timer, jeg skulle have til at gå, inden jeg skulle til Winemakers Dinner om aftenen. Faktisk havde jeg forestillet mig Storm P.-museet eller DAC - Dansk Arkitektur Center, men nu gik jeg lige forbi Prinsens Palæ, så hvorfor ikke kigge ind på Nationalmuseet?

Det var en pludselig indskydelse, men jeg hev noget frem fra "lageret" og fik lagt en god plan.

Jeg styrede mod Guldhornene.
Jeg havde for nyligt hørt en podcast fra Third Ear om Sonni, der stjal de gyldne horn i 2007. Det kunne være fint at få en fornemmelse af størrelsen.



De ægte horn var fra år 400.
De blev fundet ved Møgeltønder i 1639 og 1734
De ægte horn blev stjålet og smeltet om i 1802
Den første kopi blev lavet i 1860 og den anden 1978

Jeg skøjtede let hen over andre smukke oldtidsfund og kom gennem vikingetiden, hvor herskeren, krigeren og bonden er kropsliggjort i Jim Lyngvilds omdiskuterede dragter.

Derefter var det særudstillingen om normader og Djengis Khan.

Jeg må have været fraværende i den historietime, hvor undervisningen handlede om de mongolske herskere i 1200-tallet, hvis rige strakte sig fra Kina til Østeuropa. Alt var nyt gammelt og meget interessant.

Om normaderne fik jeg at se, hvorledes de indretter sig i geren (teltet) på den evige rejse med deres dyr.

Den interaktive del af udstillingen bestod i at pakke en kamel, så den var klar til at drage videre over stepperne. Tingene skulle placeres hensigtsmæssigt på dyret, og der skulle tages hensyn til vægt og rumfang, hvad der skulle bruges først, hurtigst osv. Min tålmodighed rakte ikke. Jeg gav op, men får jeg også nogensinde brug for at pakke en kamel?

Djegis Khan

Til slut (det kunne også have været en begyndelse) var det nærmest helt meditativt at sidde ved bålpladsen og få historien om Djengis Khan, som vel kunne betegnes som en folkehelt.