Heartland Festival

Torsdag
Jeg havde aftalt med en sød bekendt, at vi skulle følges ad i toget til Kværndrup, og så derfra tage shuttlebussen til Egeskov. Vi var heldige med siddeplads i toget, men mindre heldige med bussen. Der var kæmpekø, og mange af folkene i køen havde soveudstyr med. Vi sprang bussen over og vandrede den lange vej på godt 3 km til Egeskov Slot. Ingen af os er fantastisk godt gående, men det gik.

Vejret var vådt; det småregnede, og det var en smule køligt. Det var kun begyndelsen, og efter en times tid på pladsen, blev det vist tørvejr. Solen kom ovenikøbet frem de andre dage.

Når vi kom til pladsen, skulle vi bare have noget at drikke eller spise. Vi ville indtage NOGET ved den første bod ved indgangen. Lykken stod os bi. En vinbar, hvor vi kunne sidde i tørvejr under teltdugen. Vi blev pænt modtaget af personalet i baren. Hvilken vin? Tja, bare noget vi kunne li'.
Den første (hvide) vin, vi fik smagsprøve på, var godt nok mærkelig. Ellers tak. Barmanden tog mit glas, fyldte det med vand for at skylle det - troede jeg. Jeg vendte bunden i vejret på glasset og hældte ud. "Nå, det kunne du ikke li'?" Ups! Det var lidt pinligt, men jeg fik fyldt på igen, og så lo vi lidt over det. Nej-nej-nej, den vin her var også mærkelig. "Er I klar over, at det er naturvin, I smager på?" Det var vi ikke! Jeg følte mig noget nær provinciel og gammel.
Jeg vidste, hvad naturvin var, men jeg havde ikke smagt det. Da jeg havde vænnet mig til smagen, og skruet ned for forventningen om at få et glas "almindelig" vin, blev det godt --- rigtigt godt. Jeg var blevet forskrækket over smagen og sammenlignede det med at få serveret sodavand, når det var juice, jeg havde bestilt.
Det var en god begyndelse på festivalen.

Musikken, som jeg fik:

Da vi var kommet igennem slusen og gik gennem parken for at komme til festivalpladsen, havde vi tonerne fra Peter Sommer & Tiggerne til at byde os velkommen.

Ganske kort så jeg Lewis Capaldi. Han er ikke nået ind til mig. Nu prøvede jeg igen, og det lykkedes ikke for ham. Jeg tror bare, at jeg skrinlægger ham og forsøger at rumme noget andet. Farveller!

John Grant har jeg lyttet til igennem et par år. Ikke intenst, men jeg nyder ham, og det gjorde jeg også her. Lækkert!

Laid Back (Tim Stahl og John Guldberg). De skulle da ses, selv om de langt fra har været omfattet af min smag. 40 års jubilæum! Hatten af, det er da imponerende.

Jeg har haft en lp med dem! Måske var Sunshine Reggae et af numrene. Jeg husker det ikke. Jeg fik den som velkomstgave, da jeg meldte mig ind i en pladeklub midt i 80'erne. 

Et par numre, så var jeg mæt. Tak!

The Good, The Bad & The Queen. Jeg kender ikke bandet, men Damon Albarn kan jeg ikke komme uden om, at han er en favorit både i Blur og i Gorillaz. God stil!

Fredag
Katinka var musikken, der sagde goddag til os, da vi kom til Egeskov.

Jeg var blevet anbefalet Connan Mockasin af min datter. Hun kender sin mors smag, og jeg så denne fremragende koncert sammen med hende og hendes venner. Specielt!

Elbow var bandet, der fik mig til Heartland.
Jeg var glad for, at min søn "selvfølgelig" ville se den koncert sammen med mig. Fedt!

Kort så jeg Kris Kristoffersen. Han var ikke på min ønskeliste, men så kom jeg lige forbi, og det var det oplagt, at jeg skulle kaste et blik på legenden. På forunderlig vis var der klister i græsset foran scenen. Godt var det ikke - hverken musik, stemme eller optræden, men jeg blev fanget af en eller anden form for magi en tre numres tid.

En anden pudsig oplevelse havde jeg med aftensmaden.
Jeg var stødt på min søde bekendte, og vi blev enige om at indtage føde sammen. Hun ville skaffe det spiselige, og jeg skulle gå efter drikkelsen.
I går forsøgte vi os jo med naturvinen. Hvad skulle jeg byde ind med i dag? Der var en bod, hvor der ikke var kø. Den nappede jeg. Der var blot den hage, at jeg kunne kun få drinks med ingredienser, som jeg umiddelbart ikke ville gå efter, men jeg købte uden pyller.
Og så kom maden! Åh nej, det var karrysuppe.
HK, hvor det smagte pragtfuldt. Vietnamesisk karrysuppe og dertil en drink af grøn te, kombucha og mousserende vin. Det var en fest. (Jeg tog samme menu dagen efter. Mig! som plejer at skal prøve nyt).

Tilbage til musikken:
Nogle, jeg havde mødt, ville se Tim Christensen. Jeg havde ingen andre planer, så ok med mig. Vi stod i kæmpekø for at blive lukke ind i et "cirkus"telt. Det var hyggeligt at stå sammen med dem i ½-1 time, inden vi blev lukket ind. Vi fik nogle fine siddepladser: Lidt i siden, men tæt på manegen. Tim C. gik på, men efter et par numre fik jeg myrekryb. Jeg kan ikke nyde ham. Jeg har nok forsøgt tre gange tidligere uden succes. Det var ikke sjovt at skulle forlade pladsen. Undskyld!

Som det sidste programpunkt inden busafgangen mod Odense var The Raconteurs med Jack White. Jack White er en fantastisk musiker, og jeg havde set frem til ham. Desværre måtte jeg også gå fra denne koncert. Jeg var nok træt og orkede ikke længere larmen. Ærgerligt!

Lørdag 

Kamasi Washington fascinerede mig som liveband, men hjemme mellem væggene hører han ikke rigtigt hjemme. Uanset jeg nød koncerten, ryger han nok i glemmebogen. Det var hyggeligt at møde dig!

Jeg tog en slapper i skyggen med en gin, men Hans Philip var i baggrunden.

Interpol er et band fra slut 90'erne. Jeg har vist aldrig været opmærksom på dem før tidligere på året, hvor jeg faldt for "The Rover". Jeg nøjes!

Punktum for min oplevelse på Heartland var Smashing Pumpkins. Jeg troede, at jeg kendte bandet, men det var totalt ukendt ud over navn. Underlig beklædning (katolsk præstedragt) med store bogstaver Ø og Z. Det eneste nummer jeg kendte var et cover af The Cure's Friday I'm In Love, og da var jeg ved at græde. Det var mishandling! Bortset fra den fejltagelse overværede jeg hele koncerten med fornøjelse. Joh, det var en fin koncert, men ikke noget jeg vil dyrke. Godnat!

Jeg kan håbe på god energi, gode ben og godt vejr til at tage samme oplevelse næste år.

Skotland

Programmet er lavet af Best Travel; mine tilføjelser er i kursiv

Dag 1

Så er vores rejse i Skotland begyndt!
Fra lufthavnen ved Edinburgh kører vi til Helix Park kl. 15.15. Turen dertil tager et kvarter.

Vi er et selskab på 27, heraf 7 mænd.

Helix Park er et landområde på 350 hektar, som er forbundet i et stisystem til glæde for vandrefugle, stavgængere, cyklister og andre friluftsentusiaster. Vi skal se de berømte skulpturer af de såkaldte kelpier, skotske mytologivæsener i hesteskikkelse, som bor i højlandets søer.

Skulpturerne er 30 m høje i rustfrit stål og er lavet af Andy Scott.

Kl. 16.30 forlader vi Helix Park.

Uden for program kører vi til Falkirk Wheel, som er et roterende slusesystem fra 2002, der forbinder Forth og Clyde Canal.

Vi er så heldige at se den i aktion.

Vi fortsætter kl. 17 til Glasgow, hvor vi får en kort byrundtur med bus i Skotlands største by med international atmosfære, travle forretningsgader og et væld af spændende historiske og nutidige seværdigheder.

Indkvartering og overnatning på hotel i Glasgow-området. 

Holiday Inn Express, Glasgow Riverside

Var som godnat på Glasgow’s ældste pub, der lå nabo til hotellet.

Jeg fik en god ide: Mindst én whisky hver dag

I dag: en Balvinie (lagret på carribiske fade og sød som rom)

Dag 2

Efter morgenmaden kl. 7.30 forlader vi Glasgow kl. 9.

Vi slår først et slag om People’s Palace med folkebibliotek, orangeri og fontæne for Victoria.

Vi er ved fontænen et kvarters tid.

På vej ud af byen kommer vi bl.a. forbi den imponerende St. Mungo's Cathedral, også kaldet High Kirk of Glasgow, der er bygget i skotsk gotisk stil. Kirken er én af de få middelalderkirker i Skotland, der overlevede Reformationen med taget intakt.

Kirken optræder bl.a. i Walter Scott's fortælling om legenden Rob Roy.

Vi har nogenlunde god tid, så det bliver til en tur på Necropolis og et kik på de gamle gravsteder og den fine udsigt ud over Glasgow.

På vej til bussen går jeg en smut i haven til det ældste hus i Glasgow – Provand’s Lordship (1471).

Herefter (kl. 10.45) sætter vi kurs gennem det centrale Skotland mod den hyggelige by Stirling. 

Vi besøger det berømte Stirling Castle, der ligger højt over sletten på sin klippeknold. Her boede Skotlands konger og dronninger. På slotsområdet skal vi bl.a. se den flotte, nyistandsatte Great Hall, hvor der er blevet holdt fornemme banketter, og hvor Mary Queen of Scotts fejrede sin søns dåb - sønnen blev senere Kong James VI. Vi oplever paladset, udstillingerne og det vide udsyn over landskabet, der gør slottet til den perfekte udkigspost efter fjender.

Efter at have set slottet går vi hver især ned i byen og spiser frokost.

Vi mødes alle på torvet og går til et busstoppested, som viser sig ikke er det rigtige, først efter en halv times tid finder bussen os kl. 14.30

Vi fortsætter fra Stirling Castle mod vest. Vi følger den højt besungne Loch Lomond et stykke af vejen og kan beundre det smukke landskab omkring søen.

Vi kommer til Luss kl. 15.30 og holder en pause, hvor vi går en tur gennem byens gader med fredede huse, til Loch Lomond.

Vi fortsætter gennem det smukke vestlige højland gennem Glen Coe-dalen til vores hotel, hvor vi bliver indkvarteret på Ben Nevis Hotel, Fort William og spiser aftensmad.

Kl. 2 om natten lyder brandalarmen. Vi må ud! 

Det viser sig, at en har taget for varmt bad for åben dør.

Jeg var ikke faldet i ssøvn – mit værelse lugtede fælt af maling. 

Sidste nat var det sengetøjet, der lugtede af vaskepulver. Hvad bliver det næste?

Dag 3

Morgenstunden byder på synet af en solbeskinnet Ben Nevis-top. 

Ben Nevis er 1.345 m og det højeste bjerg på De Britiske Øer.

Afgang fra hotellet kl. 9.

Fort William er porten til The Great Glenn - dalstrøgene der løber fra Fort William op til Inverness. En strækning på 100 km.

Første stop er kort efter afgang fra hotellet ved sluseanlægget, Neptune’s Staircase i Caledonian Canal. Det er Storbritanniens længste trappesluse med 8-10 trin.

Arkitekt på Neptune’s Staircase var Thomas Telford, som også stod for sluserne i Borenshult på Göta Kanal i 1810, og der var en umiskendelig lighed.

Jeg går op til den øverste sluse, men så får jeg pludselig temmelig travlt at komme ned. Jeg opdager, at gruppen er på vej til bussen, netop som jeg vender mig om og skal til at nyde udsigten. Jeg burde være klogere! Det er naturligvis kun et fotostop, vi er på, og der var slet ingen grund til at dvæle.

Afgang kl. 9.20.

På vejen ser vi bl.a. Glenfinnan Monumentet, hvorfra Bonnie Prince Charlie startede sin tragiske march mod London for at kræve den skotske og engelske trone i 1745.

Efter monumentet kører vi videre kl. 10.30.

Næste (foto)stop er dér, hvor Bonnie Princes Charlie  i land, og så videre kl. 11.

Jeg mener, vi drejer af fra den store vej A830 ved Arisaig og kører ad den mindre vej B8008 langs kysten et godt stykke, inden vi når til den travle, lille kystby Mallaig.

Mallaig har i øvrigt været location i  ”Breaking the Waves”.

Fra Mallaig skal vi på en kort, men utrolig smuk færgetur til Armadale på Isle of Skye (13:30-14:05).  

Vi kører en tur på den smukke ø og nyder de spektakulære landskaber.

Hov, det er da vores hotel! Vi kører videre, og pludselig stopper vi.

Så er der fotostop! Ved et imponerende??? vandfald – og nåh, hvor interessant? Det må være Eas a' Bhradain aka. Blackhill Waterfall. Afgang hurtigt kl. 15.10.

Tilbage ad samme vej og forbi det hotel, vi skal overnatte på.

Nu skal vi over på fastlandet igen; denne gang via Skye-broen for at besøge slottet Eilean Donan Castle (som ellers var programsat til i morgen).

Men først holder vi ind til fotostop et stykke fra slottet. Og det er en smuk vinkel.

Slottet har været brugt som locations. Senest i filmen Dronning Elisabeth I.

Vi modtager en god guiding ved ankomst til slottet, hvorefter der var tid på egen hånd indtil kl. 17.30.

Herefter sætter vi kurs mod vores hotel

- vi overnatter på Isle of Skye på Dunollie Hotel, Broadford, men inden vi atter krydser Loch Alsh tager vi lige et stop, så vi kan fotografere broen fra fastlandets side, og endnu et stop så fotodokumentationen også er i orden fra øsiden af.

 

Efter aftensmaden går jeg en tur ned til havnen, der ligger i hotellets baghave og rundt. Det er en smuk aften.

Dagens whisky er en Talisker. Hvad andet kan det være? Talisker er fra Sky, og mit værelse hedder Talisker – en lidt barsk sag.

Dag 4

Efter en god skotsk morgenmad kl. 7 kører vi kl. 7.45 de få kilometer forbi den berømte og meget fotograferede borg Eilean Donan Castle, der ligger smukt omgivet af vand. I går opdagede vi nogle af borgens hemmeligheder, så vi kører vi videre langs Den Kaledoniske Kanal, der blev anlagt for at forbinde 4 søer og skabe en farbar søvej fra Atlanterhavet til Nordsøen.

Efter at have kørt ca. 1 time vil jeg tro, at det ved The Old Shiel Bridge, at vi holder et fotostop.

Én af de 4 søer er Loch Ness, hvor vi sejler en tur på søen kl. 10.25 og holder udkig efter uhyret Nessie, som er blevet "set" mere end 3.500 gange gennem årene.

Inden sejlturen ser vi også se ruinerne af Urquhart Castle, som ligger på Loch Ness' vestlige bred.

Loch Ness indeholder mere ferskvand end alle søer i England og Wales tilsammen.

Vi fortsætter til Johnstons of Elgin, hvotil vi ankommer kl. 12.30. Der har hvor familien gennem 215 år har forarbejdet uld til lækre skotskternede plaider og de skønneste trøjer, tørklæder og stoffer.

Vi får en rundvisning kl. 14 af en forhutlet og ikke særlig engageret student.

Vi skal opleve historien bag de lækre varer, bag de skotske tern og kilten, og får tid til at lade os friste – ja, det gjorde jeg - og måske finde turens bedste souvenir. Souvenir? Et tørklæde i lækkert cashmere og en ternet herreskjorte.  

Inden vi kører videre kl. 15.10 har der været lejlighed til at spise frokost og få en øl i den hyggelige café (ikke inkl.).

I et åbenbart senere offentliggjort program fra Best Travel, som jeg ikke har været opmærksom på, er beskrivelsen:

Herefter er det whiskyens gyldne dråber og processen bag, der lokker, når vi skal besøge ét museum blandt de berømte Speyside destillerier på Speyside Malt Whisky Trail, hvor der er mere end 50 producenter af "livets vand". Speyside er stedet, hvor man producerer verdens bedste whisky - siger de selv!

Jeg bliver i hvert fald dybt skuffet over ikke at skal besøge et destilleri, men et museum. Vi er i det mest berømte whisky-område, og så bliver vi spist af med et museumsbesøg – Vor Herre bevares! Uf, jeg er sur, men når jeg nu er her, kan jeg lige så godt få det bedste ud af det. Men ingen point til BT! Jeg synes heller ikke ligefrem, at der ved dagens programfremlæggelse, blev nævnt, at det var et museumsbesøg, vi skulle på.

Fra hotelværelset

Vi kører fra Dallas Dhu Distillery kl. 17. 

Herefter fortsætter vi til Inverness, hvor vi spiser middag kl. 19 og overnatter  på Royal Highland Hotel, Station Square

Dag 5

Vi spiser morgenmad kl. 8 på hotellet i Inverness, hvorfra vi kører kl. 9 og starter dagen kl. 9.15 med at besøge Culloden Battlefield, hvor Bonnie Prince Charlie og jakobitterne tabte slaget ved Culloden i 1746 og endegyldigt måtte opgive at få Huset Stuart tilbage på den skotske trone.

Netop som vi kommer ind i museet og skal til at begynde egen rundgang, bliver vi inviteret til at høre historien af en formidler klædt i kilt, der på formidabelt vis fortæller om slaget, der udspandt sig på Culloden. 

Vi når lige at gå en lille smut ud på slagmarken, inden vi kører derfra kl. 10.45.

Efter en halv times kørsel stopper vi i Carrbridge, hvor vi ser ruinerne af en ret høj bro fra 13-1400-tallet.

I øvrigt afholdes de årlige verdensmesterskaber i havregrødskogning i Carrbridge. 

Afgang igen kl. 11.35

Vi ankommer til Higland Folk Museum kl. 12.15.

Det vigtigste er at få noget i maven, så vi står i kæmpelang kø for at betale for en klassisk sandwich med tomat og revet ost og hakket æg i mayonnaise med en anelse karse og en ginger beer.

Området er ret stort, men jeg når til dels at komme igennem det uden at gå for meget i detaljer. Bygninger og interiør er fra  en periode på 250 år frem til 1950’erne.

Bussen kører kl. 14.30.

I udkanten af nationalparken Cairngorm venter en helt særlig oplevelse, når vi besøger en fårefarm og får en demonstration af det fantastiske samarbejde mellem fårehyrden og hans hunde kl. 14.45.

Forestillingen varer knap en time, så kl. 15.45 er vi afsted igen.

Pludselig er der fotostop! Det er her Hertugen af Atholl bor – på Blair Castle. Og vi ser en stort slot ligge mellem bløde bakker helt for sig selv.

Vi overnatter på Fishers Hotel i den hyggelige viktorianske by Pitlochry, hvortil vi ankommer omkring kl. 17.

Pitlochry virker, som en meget charmant by fra 1870’erne.

Inden spisning, når jeg en tur i byen: Først den ene vej og så den anden.

Det lykkes at finde et sted, hvor jeg kan få en lille whisky, og denne gang blev det en Edradour, som er den lokale – og dronning Victorias yndling.

Kl. 19 er der middag

Senere på aftenen whisky: Aberfeldy og Glenlivet

Dag 6

Efter morgenmaden kl. 7 kører vi mod sydøst kl. 8.15 og siger farvel til det skotske højland.

Turen går til golfens fødeby St. Andrews, der ligger flot på Skotlands østkyst.

St. Andrews er andet end den berømte golfbane "Old Course", og universitetet hvor prins William og Kate Midddleton mødtes. St. Andrews er også gamle middelaldergader, butikker med og uden golfsouvenirs og de stemningsfulde ruiner af Skotlands største gotiske katedral.

Skotlands flag er Sct. Andrew’s kors.

Sct. Andrew er helgen for fiskere og søfolk.

Kl. 10.30  besøger vi St. Andrews Castle, som i Middelalderen var sæde for Skotlands ærkebiskop og var bygget til at afspejle kirkens magt og velstand.

Vejret er trist og regnfuldt, hvilket vi slet ikke har været forvænt med. Vi har heller ikke været forvænt med masser af god tid til slendrian.  Jeg ser på ruinerne af den gotiske katedral. Den er flot, men det er vådt, og tiden er stadig ikke til bussen - som først kommer kl. 13.

Fra St. Andrews er næste destination whiskydestilleriet, Kingsbarns, som ligger et kvarters kørsel længere mod sydøst. Det er et plaster på såret, men slet ikke godt nok fra rejsearrangørernes side. Kingsbarns har været i gang med whisky siden 2014, så det er med nød og næppe, at vi kan smage på whisky her, da det som mig bekendt mindst skal lagre i tre år for at kunne kaldes whisky.

Rundvisningen vi får er fin og engageret og ved smagningen får vi bl.a. også den rene væske – der endnu ikke har lagret – at smage. Det var et godt indslag. Til slut rundede vi butikken, og som et kuriosum købte jeg en flaske.

Kl. 15 sætter vi kurs mod Skotlands hovedstad Edinburgh, som vi ankommer til via den 2,5 km lange Forth bro.

Netop kommet over broen kl. 16.30 kører bussen til et viewpoint, hvor vi har et fotostop

I Edinburgh får vi en busrundtur i byen, noget forvirrende: se-til-højre, se-til-venstre, her kørte vi før i modsat retning etc.

Vi har det sidste fotostop kl. 17 ved Fette’s College, hvor det koster mere at bo og gå i skole, end jeg tjener om året.

Vi bliver indkvarteret på vores hotel, Holiday Inn Express

Aftensmaden er i dag på egen hånd, der er restauranter i gåafstand fra hotellet.

Dag 7

I dag står der Edinburgh på programmet, og vi tager på byrundtur i bussen i den smukke by og skal også opleve The Royal Mile, som er strækningen mellem Edinburgh Castle og Holyrood Palace. Holyrood Palace har været kongelig residens siden 15. årh., og Dronning Elisabeth II bor her en uge hver sommer.

I Holyrood finder vi også det skotske parlaments spektakulære bygning

og ruinerne af Holyrood Abbey samt udsigt til højen Arthurs Sæde - legenden Kong Arthur fra Ridderne af det Runde Bord.

Her står vi af, går op til Edinburgh Castle og derind. Det er en prægtig borg. Vi får historier, og bl.a. ser vi rummet, hvor James VI er født.

Om eftermiddagen bliver der tid til at gå på opdagelse i byen på egen hånd.

Hundekirkegård

Efter  frokost med fish & chips på Grassmarket går jeg ad W Bow ser spektakulære bygningskulører og kommer retur til The Mile.

Et kig ind i St. Gile’s Cathedral og
ser på John Knox (1500-tallet, reformator og grundlægger af den skotske statskirke). 

Kigger på Holyrood Palace 

og når endelig parlamentsbygningen, som jeg havde glædet mig til at se nærmere på.

Vurdering: Flot, med desværre alt alt for rodet

Videre ad Holyrood Road og ind og hvile ben sammen med en øl og en whisky – Laphroaig, som efter sigende skal være Uffe Ellemanns yndlings.

Bagefter til Greyfriars Bobby’s Bar, hvor der er  øl.

Aftensmad på egen hånd  på Viva Mexico på Cockburns St.  

Da jeg skulle have min sidste aftenwhisky på denne tur, skete det på hotellet. For at smaltalke lidt med den unge tjener, spurgte jeg hende, hvor Dalwhinnie-whiskyen kom fra. 
Hun svarede: ”Rumainia” ”OK, I’m from Denmark”.

Dag 8

Så er det tid til at sige farvel til Edinburgh og Skotland for denne gang. Transfer til lufthavn og fly tilbage til København.

Men da vi først skal med flyet hen på eftermiddagen og med afgang fra hotellet lidt over middag, kan jeg nå en gåtur op på toppen af Calton Hill, hvorfra der er flot  udsigt ud over Edinburgh.

Jeg nyder kopien af Parthenon fra 1826, som her er mindemærket for faldne i Napoleonskrigene (1803-15).

Og på den måde bliver det slut i Skotland.