Leonora Christina

Da spildte jeg lige en aften på en musical! Den havde fået så meget positiv omtale og blæst op til det helt store, at jeg forventede en oplevelse ud over det sædvanlige, fx et kongedrama af shakespeareske dimensioner, men … jeg måtte gå skuffet i seng!

Hvem handler det om?

Leonora Christina (1621-1698); datter af Christian 4. og Kirsten Munk; gift med Corfitz Ulfeldt; mor til mindst 15 børn; grevinde til Slesvig og Holsten; fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot 1663-1685

Der var blevet kreeret en ny musical om LEONORA CHRISTINA, kongedatteren, der gik målrettet efter magten. 

Efter en indledningen i første akt, når vi til 1659, og Leonora Christina står foran den svenske konges højeste domstol. Hun skal forsvare sin syge mand, rigshofmester Corfitz Ulfeldt, der er anklaget for højforræderi mod den svenske konge. Parret Ulfeldt har længe spillet et diplomatisk dobbeltspil og skaffet sig allierede i både Sverige, Frankrig og Holland for at fremprovokere en krig i Danmark i forsøget på at tilkæmpe sig magten over landet. Men ikke alt går som forventet. Leonora Christina må opgive alt, hvad hun elsker og kun gennem et sidste listigt forræderi kan hun frelse sit eget liv.

odenseteater.dk

Leonora Christina: Xenia Lach-Nielsen

Corfitz Ulfeldt: Troels Lyby

Christian IV:  Anders Gjellerup Koch

Fuchs: Stig Rossen

Christian IV

Jeg var ikke imponeret over Xenia Lach-Nielsens sang - vi sad et godt sted, så stemmen burde ikke være druknet dér.

Troels Lyby var ok, men går over i glemmebogen med den rolle.

Anders Gjellerup Koch fremkaldte som Christian IV et befriende smil frem på læben.

Stig Rossen sang bare for lidt. Og det siger jeg uden at være fan.

Der var alt for meget unødig løben rundt på scenen. Scenen var voldsom stor og dertil kom en catwalk foran orkestergraven, som også skulle udnyttes. Al den bevægelse kom til at virke latterlig og latterligt forstyrrende.

Corfitz

Leonora Christina

Kostumerne var flotte og beskrev fint, hvem der var på hvilket hold. 

Tre af dragterne var udstillet på Møntergården, efter forestillingen var taget af plakaten.

Noget udefinerbart gjorde, at kostumerne og scenografien desværre ikke matchede hinanden. 

"Den storslåede, nykomponerede musik", der blev leveret af et 70 mand stort symfoniorkester, var kedelig ud over alle grænser med undtagelse af to sange (som jeg endda ikke kan huske). 

Jeg havde en formodning om, at musical var sange og musik, der gik ind og blev der et stykke tid. Men jeg tog fejl.

I øvrigt blev der også danset for lidt, hvad jeg også mener, der hører sig til en musical.

Det var 3 laaaaaaaange timer.