Da spildte
jeg lige en aften på en musical! Den havde fået så meget positiv omtale og
blæst op til det helt store, at jeg forventede en oplevelse ud over det
sædvanlige, fx et kongedrama af shakespeareske dimensioner, men … jeg måtte gå
skuffet i seng!
Hvem handler
det om?
Leonora
Christina (1621-1698); datter af Christian 4. og Kirsten Munk; gift med Corfitz
Ulfeldt; mor til mindst 15 børn; grevinde til Slesvig og Holsten; fangenskab i
Blåtårn på Københavns Slot 1663-1685
Der var blevet kreeret en ny musical om LEONORA
CHRISTINA, kongedatteren, der gik målrettet efter magten.
Efter
en indledningen i første akt, når vi til 1659, og Leonora Christina står foran
den svenske konges højeste domstol. Hun skal forsvare sin syge mand,
rigshofmester Corfitz Ulfeldt, der er anklaget for højforræderi mod den svenske
konge. Parret Ulfeldt har længe spillet et diplomatisk dobbeltspil og skaffet
sig allierede i både Sverige, Frankrig og Holland for at fremprovokere en krig
i Danmark i forsøget på at tilkæmpe sig magten over landet. Men ikke alt går
som forventet. Leonora Christina må opgive alt, hvad hun elsker og kun gennem
et sidste listigt forræderi kan hun frelse sit eget liv.
odenseteater.dk
Leonora
Christina: Xenia Lach-Nielsen
Corfitz
Ulfeldt: Troels Lyby
Christian IV: Anders Gjellerup Koch
Fuchs: Stig Rossen
Christian IV |
Jeg var ikke
imponeret over Xenia Lach-Nielsens sang - vi sad et godt sted, så stemmen
burde ikke være druknet dér.
Troels Lyby
var ok, men går over i glemmebogen med den rolle.
Anders
Gjellerup Koch fremkaldte som Christian IV et befriende smil frem på læben.
Stig Rossen
sang bare for lidt. Og det siger jeg uden at være fan.
Der var alt
for meget unødig løben rundt på scenen. Scenen var voldsom stor og dertil kom
en catwalk foran orkestergraven, som også skulle udnyttes. Al den bevægelse kom
til at virke latterlig og latterligt forstyrrende.
Corfitz |
Leonora Christina |
Kostumerne
var flotte og beskrev fint, hvem der var på hvilket hold.
Tre af dragterne var udstillet på Møntergården, efter forestillingen var taget
af plakaten.
"Den
storslåede, nykomponerede musik", der blev leveret af et 70 mand stort
symfoniorkester, var kedelig ud over alle grænser med undtagelse af to sange (som
jeg endda ikke kan huske).
Jeg havde en formodning om, at musical var sange og
musik, der gik ind og blev der et stykke tid. Men jeg tog fejl.
I øvrigt
blev der også danset for lidt, hvad jeg også mener, der hører sig til en
musical.
Det var 3
laaaaaaaange timer.