Trækfuglene - Naturconcert

Steen Steensen Blicher
Dansk digter 1782-1848
1837

På besøg på Johannes Larsen-Museet i Kerteminde faldt jeg over denne bog med smukke træsnit af Johannes Larsen.

Digtsuiten er i det væsentlige skrevet under en svær sygdom i 1837, hvad der afspejler sig i præludiet, hvor det lyriske jeg taler med sin umiddelbart forestående død som forudsætning. De berømteste af digtene i Trækfuglene er dette præludium, kendt som „Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk“, og digtkredsens ouverture (der også kendes med førstelinjen som titel: „Det er hvidt herude“). Derudover består digtkredsen af 30 digte, som hver behandler en af de danske trækfugle. Digtene enten henvender sig til fuglen, nogle gange endog i samtale, eller omtaler den. I et enkelt digt, „Gjøgen“, har fuglen selv fået ordet for at kunne videregive sin noget tvivlsomme livsvisdom til sin søn: „Min Søn! om Du vil i Verden frem, / Saa kuk!“ – et ekko af Werner Abrahamsons satiriske „Norma Morum, efter Tidernes Leilighed“ (1790), hvis første verselinjer lyder: „Min Søn, om Du vil i Verden frem, / Saa buk“. Digtkredsens undertitel genfindes i en række af digtene som brug af forskellige musikudtryk, selvom den musikalske metafor kun i enkelte af digtene føres helt igennem. Selvom fuglene opfattes realistisk og ikke allegorisk, tillægges mange af dem dog en karakteristisk personlighed, der giver Trækfuglene anledning til at satirisere over, hylde eller blot overveje forskellige menneskelige egenskaber. Således prises falken for sin villighed til at ofre rigdom for frihed, mens glenten anklages for at være bagvasker.
Digtsamlingens melankolske grundtema er anslået med præludiet. Det lyriske jeg venter på døden, og mange af digtene kredser derfor om døden og det hinsides. Det er tydeligt fx i digtet om silkehalen. „Nordens Phoenix“, som den kaldes, har hos jeget vakt håb om opstandelsen, så døden kun svarer til de flammer, fugl Fønix genfødes i. Det lyriske jegs tilbagevendende refleksioner over vinter og forår handler også om livet og døden. I digtet om „Skovduen“ skriver Blicher:

denstoredanske.dk