Trækfuglene - Naturconcert

Steen Steensen Blicher
Dansk digter 1782-1848
1837

På besøg på Johannes Larsen-Museet i Kerteminde faldt jeg over denne bog med smukke træsnit af Johannes Larsen.

Digtsuiten er i det væsentlige skrevet under en svær sygdom i 1837, hvad der afspejler sig i præludiet, hvor det lyriske jeg taler med sin umiddelbart forestående død som forudsætning. De berømteste af digtene i Trækfuglene er dette præludium, kendt som „Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk“, og digtkredsens ouverture (der også kendes med førstelinjen som titel: „Det er hvidt herude“). Derudover består digtkredsen af 30 digte, som hver behandler en af de danske trækfugle. Digtene enten henvender sig til fuglen, nogle gange endog i samtale, eller omtaler den. I et enkelt digt, „Gjøgen“, har fuglen selv fået ordet for at kunne videregive sin noget tvivlsomme livsvisdom til sin søn: „Min Søn! om Du vil i Verden frem, / Saa kuk!“ – et ekko af Werner Abrahamsons satiriske „Norma Morum, efter Tidernes Leilighed“ (1790), hvis første verselinjer lyder: „Min Søn, om Du vil i Verden frem, / Saa buk“. Digtkredsens undertitel genfindes i en række af digtene som brug af forskellige musikudtryk, selvom den musikalske metafor kun i enkelte af digtene føres helt igennem. Selvom fuglene opfattes realistisk og ikke allegorisk, tillægges mange af dem dog en karakteristisk personlighed, der giver Trækfuglene anledning til at satirisere over, hylde eller blot overveje forskellige menneskelige egenskaber. Således prises falken for sin villighed til at ofre rigdom for frihed, mens glenten anklages for at være bagvasker.
Digtsamlingens melankolske grundtema er anslået med præludiet. Det lyriske jeg venter på døden, og mange af digtene kredser derfor om døden og det hinsides. Det er tydeligt fx i digtet om silkehalen. „Nordens Phoenix“, som den kaldes, har hos jeget vakt håb om opstandelsen, så døden kun svarer til de flammer, fugl Fønix genfødes i. Det lyriske jegs tilbagevendende refleksioner over vinter og forår handler også om livet og døden. I digtet om „Skovduen“ skriver Blicher:

denstoredanske.dk

Carmina Burana

Jeg elsker det musikstykke fra 1936 af Carl Orff, hvor så mange modsætninger mødes. 

Dansk Danseteater har ladet sig inspirere og lavet en forestilling, som både hylder musikken og dansen, de gejstlige og de gale, kærligheden og de jordiske glæder!

I Fabio Libertis koreografi møder vi messende nonner, trippende tjenestefolk og hoffet, der med hvidmalede kinder, flæsekraver og røde læber lever livet på godt og ondt. Det hele danses og formidles med et forfriskende strejf af både humor og ironi. 

Koreograf Alessandro Sousa Pereira har på samme vis ladet sig inspirere af middelalderlivet med et komisk twist, men i hans del udspiller dansen sig på gårdspladsen, hvor omstrejfende skæbner med krumme fingre og ængstelige blikke hvileløst strejfer omkring.

odenseteater.dk

Danmarks Jernbanemuseum

Jeg var på Danmarks Jernbanemuseum sammen med bl.a. Linnea, der er 3 år. Hun synes, det var sjovt at køre i det lille tog, den ene gang der var mulighed for det, men ellers gik hun og tullede rundt måske en anelse distræt tænkende, hvad laver jeg egentlig her blandt de gamle tog.

Jeg gik og tog fotos af skrifter:

Så var det vi begyndte at gå på jagt: Efter kongekroner og 8-taller. Det var en smaddergod idé, jeg fik - mig, der ikke er særlig pædagogisk. Der var ikke en krone, der ikke fik opmærksomhed. Det var virkelig sjovt, og den lille tulle var helt oppe og køre og helt stolt, når hun fandt en "skat".

Leonora Christina Skov: Champagnepigen (2007)

Linn og Isak Lauretius har berømmelsen, børnene og au Pair-pigerne, og nu skal de portrætteres til et livsstilsmagasin. Men journalist Kate Klarlund ved for meget, og det eneste, hun ønsker, er at rive glansbilledet af den lykkelige familie i tusind stykker. Hvad er det for handlinger, Linn har begået, som får personerne fra hendes fortid til at ønske sig en frygtelig hævn?

Bogens omslag

Her i 2019 husker jeg bogen som ikke tiltalende for mig - en rigtig overklassefimseroman.

Jeg har lige tjekket min reol. Der står den ikke; heller ikke i anden række.

Gad vide, hvorfor jeg har læst den bog??? 

Mit bedste forslag er, at jeg var kommet afsted på ferie uden læsestof, og så fandt jeg bogen på en tilgængelig reol, eller måske var bogen med som ekstragave i et ugeblad.

Efter jeg havde afskrevet beskrivelsen her på siden, er bogen i hvert fald røget ud som affald, hvad enten det så har været til genbrug eller direkte i skralderen, fordi jeg var sur.