Onkel Vanja

Af Anton Tjekhov
Iscenesættelse: Jacob Schjødt
Scenografi: Martin Eriksson
Medvirkende: Marie Nørgaard, Kurt Dreyer, Natali Vallespir Sand, Mads Nørby, Lisbeth Gajhede, Anders Gjellerup Koch, Claus Riis Østergaard og Maria Stenz

... Den midaldrende Vanja ligger søvnløs ved tanken om alle de chancer, han har forspildt: Han har aldrig fundet kærligheden, og han føler ikke, at han har fået sat sit aftryk på verden - ingen vil huske ham, når han dør! Sammen med sin niece Sonja bestyrer han familiens gods på landet. Men hverdagen er i opløsning, efter at Sonjas far, den pensionerede professor, er ankommet til godset med sin unge, smukke hustru Jelena. Vanja er voldsomt betaget af Jelena. Hun sværmer til gengæld for den charmerende huslæge Astrov, som også den undseelige Sonja er dybt forelsket i.

Desperationen stiger, og et voldsomt opgør truer. Fornemmelsen af aldrig rigtig at have levet breder sig på godset. Men muligheden for at gribe lykken findes: Det er nu eller aldrig!

odenseteater.dk

Det er altid en oplevelse at se klassisk teater ... og gerne med moderne islæt. Netop som Odense Teaters Onkel Vanja.

Forbindelsen fra 1897 til 2014 sørger Mads Nørby for, idet han i begyndelsen af stykket med en stille klimpren på guitar spiller noget af Bob Dylan's Lay Lady Lay. Og den ultimative afslutning giver han i form af Pink Floyd's I Wish You Were Here.

Hvad er meningen med livet? Dette store spørgsmål, som jeg egentlig synes, hører teenageårene til, støder jeg på gang efter gang her i middelalderen. Er det tilfældigt? Er det oppe i tiden? Er det noget, jeg søger? Det er i hvert fald et tilbagevendende spørgsmål, og jeg har stadig ikke det endegyldige svar.

I denne klassiker om uopfyldte længsler, kærlighed til de(n) forkerte og chancer, der ikke gribes, synes det brugbare svar at være, at man er ulykkelig, hvis man ikke udretter noget.

Det var en morsom enkel scene og dejlige skuespillere, jeg så på fra en plads i salen, hvor der ikke sad et stort hoved foran.