Northside-festivallen skulle være et eldorado for mig. Jeg skulle svælge i musik og god stemning, og jeg skulle føle mig hensat til ungdommens vår. Desværre måtte jeg sande, mens weekenden stod på, at sådan blev det ikke helt!
Våren dukkede ikke op i mig. Plaget af dårligt knæ, som bevirkede, at jeg ikke bare kunne gå rundt, som det passede mig, var irriterende. Enhver bevægelse måtte overvejes, og ture rundt på pladsen måtte planlægges: Skulle det være wc før eller efter? Skulle jeg sikre mig en plads foran scenen i god tid? Trængte jeg til en øl inden en koncert? Hvor var der mulighed for at sidde behageligt?
Stemningen kunne jeg ikke sætte en finger på. Folk var glade, og mit generelle indtryk var, at de var kommet primært for at lytte, sekundært for at drikke øl. Det var ikke de kaotiske branderter, der dominerede, som det kan være tilfældet ved en endagsfestival som Grøn Koncert. Grunden hertil kan også være den manglende mulighed for overnatning ved festivallen.
Der var masser af musik. Musik, som jeg var interesseret i, og som jeg havde glædet mig til at høre. Det var desværre til tider så overvældende for mig, at jeg - selv om jeg havde udvalgt koncerter fra programmet på forhånd - slet ikke kunne kapere indtrykkene. Fx havde jeg glædet mig rigtig meget til et gensyn med The Flaming Lips, men de spillede umiddelbart efter Nick Cave, og Nick Cave fyldte så meget i min bevidsthed og krop, at jeg simpelt hen ikke kunne skifte sindsstemning hurtigt nok til at håndtere Flaming Lips' voldsomme lysshow. Derfor blev mit valg at droppe dem og lade Nick Cave komme til sin ret og stå som et godt minde. Men ingen klager eller beklagelser. Jeg overværede heldigvis indtil flere andre gode koncerter.
Tom Odell,
Peter Sommer - missede
The Floor Is Made Of Lava
var velkomsten til min veninde og mig, da vi dukkede op på festivalpladsen. Ikke min stilart, så vi tog os en øl i passende afstand, mens orkestret spillede i baggrunden.
Daughter, Left Boy - missede
Love Shop
Da jeg stiftede bekendtskab med Love Shop i begyndelsen af 90'erne var jeg absolut ikke begejstret. Senere vænnede jeg mig til dem og kunne ligefrem lide dem, men nu er det ligesom jeg er tilbage ved begyndelsen. Opløftende for koncerten var Mika Vandborg på guitar. Det var ham, der bar.
Passenger - missede
Kaizers Orchestra
Sidste mulighed for at opleve Kaizers Orchestra live i lang tid, da koncerten var bandets sidste. Her indsætter jeg en trist smiley. Jeg har set indtil flere koncerter med bandet, og jeg har nydt det hver gang. Det er sjov musik, der ikke kender mage; teksterne er gode, selv om sproget (norsk bryne-dialekt) er uforståeligt; energien er overalt på scenen, og den flyder ud. Jo, Kaizers vil blive savnet.
Phoenix, Keane, Tegan and Sara, The Knife, Nephew, Spleen United - missede
Kristina Renée
kunne jeg godt have undværet. Det var lidt for blidt og kedeligt til mig. Celloen var et berigende akkompagnement.
The William Blakes
Jeg kender ikke meget til The William Blakes, men det er et band, som jeg vil forsøge at lytte mere til. Skævt, men melodisk.
Kings of Convenience
hørte jeg kun på afstand. Ellers musik, der er yderst tiltalende og ikke langt fra The Whitest Boy Alive, som jeg kender. Ikke sært, for det ene medlem af KoC figurerer i TWBA.
When Saints Go Machine - misset
Jagwar Ma
Jeg nåede at få et par numre af den såkaldte psykedeliske pop, der ellers var ganske spændende. Det var ikke så tiltalende for min veninde, så vi valgte at søge til et serveringssted.
Alt-J
Øv, jeg missede for meget af koncerten, fordi jeg nærmest var faldet i trance over styrtregnen. Det blev kun lige til slutningen af hittet Mathilda og de sidste par numre.
Hold da op, sikke en fest vi var til i teltet. Det var helt fantastisk, men musikken er også rigtig glad og sommerlig med calypsorytmer og afropop.
Imagine Dragons, Biffy Cliro - missede
Nick Cave & The Bad Seeds
Højdepunktet, som i bund og grund var skyld i, at jeg var på Northside. Jeg blev ikke skuffet! Det var helt suverænt. Cave lagde ud med We No Who U R, som tilnærmelsesvis kan kaldes et hit. Den lille sorte mand med sin sorte musik havde mig i sin hule hånd fra start til slut.
Mø, The Flaming Lips, Trentemøller, Shaka Loveless - missede
Everything Everything
EE kunne have været en god oplevelse, men min koncentration svigtede. Min veninde forlod mig, og jeg var overladt til mig selv. Der var forvirring om ting i bilen, der skulle hentes, for jeg skulle gardere mig med både betalingskort og regntøj. Bare rolig, det skete i fuld overensstemmelse, og vi er stadig bedste venner.
Ellie Goulding - misset
Fun.
Positiv overraskelse. Jeg havde forinden Northside lyttet til Fun. og var faktisk med det samme parat til at høre mere, men alligevel var der noget, der på en måde irriterede mig. Var det fordi jeg ikke havde den rigtige lyd? Måske. Her på festivallen stod jeg i behørig afstand og tænkte på, at forsangeren var en klon af Bowie, Jackson og Jagger. Det var vel ikke et dårligt prædikat at få. Sangene gik rent ind, og jeg gik ligefrem og nynnede dem flere dage efter. Så positiv overraskelse.
Frightned Rabbit - misset
Gogol Bodello
Jeg måtte op og stå foran scenen. Gogol Bodello er et helt igennem farvestrålende og energisk band med deres gipsypunk. Man kan kun blive glad af den stemning, som frontmanden Eugene Hütz kan piske op.
Biktok Røgsystem, Deap Vally, Kahmir,
Band of Horses, Fallulah, Arctic Monkeys,
Rasmus Walter, Portishead - missede
Det var farvel og tak for denne gang.
Konceptet for Northside er rigtig godt, og jeg håber ikke, at festivallen får vokseværk, for det er den intime stemning, der gør den unik.
Medmindre der kommer et band-navn på programmet 2014, som jeg ikke kan være overhørig, bliver der ikke mere festival for mig. Jeg vil nok i fremtiden nøjes med enkelte koncerter.
Love Shop
Kaizers Orchestra
The William Blakes
Fun.
Medvirkende: