onsdag den 20. marts 2013

Vildanden

Instruktør: Thomas Bendixen
Medvirkende: Kristian Halken, Bodil Jørgensen, Neel Rønholt, Joen Bille, Morten Surballe m.fl.
Forfatter: Henrik Ibsen (1884)


Sandheden overfor livsløgnen

Foto: Per Morten Abrahamsen
På loftet hos familien Ekdal lever en skamskudt vildand blandt høns og kaniner. Vildanden, der bliver federe for hver dag, er familiens stolthed og elskes af alle, især af den 14-årige datter Hedvig. Hun drages af sin far Hjalmar og bedstefar Gamle Ekdal ind i den fantasiverden, de har etableret på loftet. Livets barske realiteter trænger sig imidlertid på, da Gregers Werle, søn af den skruppelløse grosserer Werle, efter 15 års fravær vender hjem.
I gensynet med barndomsvennen Hjalmar tager Gregers det på sig som sin livsopgave at fortælle ham sandheden. Det er på tide, at der bliver luftet ud i gemmerne, og at Hjalmar indser, at han lever på en løgn. For Hjalmar er sandheden ikke en forløsning, men en bombe under hans verdensbillede.
kglteater.dk

Klassiske teaterstykker er en noget for sig, og jeg elsker dem. Sidste år så jeg Holbergs Jeppe på bjerget, og året forinden var det Tennesee Williams' Kat på et varmt bliktag - dramaer i bedste skuffe. Og jeg må bemærke, at jeg længes tilbage til barndommens tv-teater, hvor vi fik kultur og ikke underholdning serveret i stuerne.
Vildanden er bestemt et drama, der er værd at beskæftige sig med på grund af al den symbolik, det indeholder. Forestillingen levede op til mine forventninger. Skuespillerne udfyldte karaktererne præcist, og den spartanske, noget dystre scenografi levede op til tidens tand og stykkets indhold.
Til tider blev jeg distraheret i min koncentration om ordene, fordi jeg begyndte at spekulere på, hvordan skuespillerne kunne holde balancen, når de bevægede sig op på "taget". Var der måske trin, som de kunne gå op af, og lister, de kunne sidde på. Det blev lidt teknisk. Det var heldigvis ikke min opgave at få den tilsigtede virkning frem ved at løse det problem. 

2 kommentarer:

  1. Herudaf drager jeg at det tekniske til tider overdøvede underholdningen, og alt i alt manglede det kulturelle ?
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anette.e
      Den opmærksomme iagttager skal rundt om mange ting.
      Jeg var hurtig til at erkende, at den tekniske side ikke skulle løses af mig, så jeg var straks tilbage på sporet.
      Kærlig hilsen

      Slet