Stille og roligt nød vi en menu, som bestod af bruschetta, perlehøne og panna cotta, hertil en liflig kølig italiensk hvidvin, mens vi opdaterede hinanden med det sidste nye.
Pludselig fik vi travlt, da tiden viste mange, og vi SKULLE se Mike Andersen Band, som skulle spille til Torsdagskoncert i Kongens Have. Da vi arriverede, var bandet på, men vi fik os en plads fremme ved scenen, og så kunne vi ellers bare nyde at se og høre Mike Andersen ... og band. De er altså gode, og sikke en energi hr. Andersen udviser.
Det var ikke uden stolthed, at Mike Andersen fortalte, om den blege knægt fra Rødekro, der havde været opvarmning til B.B. King. Det er stort, og jeg kan da kun give ham skulderklap: Han har forstået at udnytte sit potentiale og øvet sig på sin guitar. Hvad skal man ellers lave i Rødekro?
Aftenen var lun og lækker. Det betød, at haven var fyldt pænt op af folk fra by og land. Så inden Danseorkesteret gik på scenen, luntede vi lidt rundt og hilste til højre og venstre på mange gode mennesker.
Danseorkesteret har lavet et par stykker mere end et par gode numre. Resten er gabende kedelige (det er ikke kun min mening, viser det sig efter en hurtig rundspørge), og det gør helt ondt i tæerne bagefter, når du lytter intenst til nogle af teksterne. Men nu skal aftenen ikke slutte negativt: De gode er gode, og dem holder vi nok allesammen rigtig meget af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar