Vær med i aday.org - verdens største fotoprojekt
10 maj, 2012 12:03 CET
Alle mennesker på hele jorden, der er i besiddelse af et kamera, opfordres til tirsdag den15. maj 2012 at tage et eller flere billeder af deres hverdag og dele det med hele verden. Alle billederne vil efterfølgende være tilgængelige for alle, der ønsker at se og lade sig inspirere af dem – i dag og i kommende generationer. Billederne kategoriseres i temaer, der viser spændende perspektiver på hverdagslivet verden rundt.
Aday.org - Picture Today Inspire Tomorrow er et unikt fotoprojekt, hvor millioner af mennesker verden over deler og reflekterer over deres eget liv og lærer af andres. Formålet er at vise almindelige menneskers hverdag over hele kloden anno 2012. Derfor er datoen 15. maj 2012 valgt, da den ikke er en helligdag eller en højtid blandt jordens mest udbredte kulturer og religioner. Formålet er nemlig at vise ganske almindelige menneskers hverdag, som den ser ud på hele jorden.Dette fotoprojekt ligner til forveksling mit nytårsfortsæt, der som alle andre(s) nytårsfortsætter kun holdt i 2-3 uger.
...
Jeg ville tage et billede hver dag!
Selvfølgelig har jeg en masse undskyldninger - gode som dårlige - for at mit projekt gik i vasken.
Nu har jeg oploaded et par fotos på aday, og så er jeg en del af projektet ... og ganske almindelig.
Jeg må efterhånden sande, at det ikke bare sådan lige er at tage fotos. Det kræver virkelig øvelse. Der er meget meget at lære endnu, så et kursus vil måske være på sin plads.
Jeg undersøger af og til mit kameras funktioner, fx ved at tage det samme billede med forskellige indstillinger, så jeg kan se forskellighederne. Det tager en krig at vurdere og gennemse alle knipsene, og tålmodigheden kommer på prøve.
Ved denne opgave fik jeg som noget nyt afprøvet selvudløserfunktionen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar