Der er nogle, som ikke kan fordrage duer, fordi de larmer, de griser, det er himlens rotter, de er smittebærere ... Jeg kan egentlig godt lide duer. Bare de holder sig på afstand. Det er
ikke mig, du ser stå på en plads midt i en storby og være helt dækket af duer. I grunden har det nok ikke noget med duer at gøre, men med fugle i det hele taget.
For en lille månedstid siden opdagede jeg en duerede 2-3 m fra min havedør. Jeg blev både glad og ked, for det var da sødt og hyggeligt med en rede, men på den anden side var det lige tæt nok på for mig.
Jeg fik nogle frygtelige morderiske tanker. Skulle jeg tage en rive og få puffet reden ned? Skulle jeg hive vedbenden ned? Hvad med at fælde træet? Kunne jeg stresse duen bort med sang?
En dag lå duen ikke på reden, og en underlig tomhed bredte sig hos mig. Hvor var det synd, at den ikke fik lov til at ruge færdig. Hvad var der dog sket?
Al min skræk med fuglen for tæt på kunne jeg skrinlægge og samtidig ånde lettet op over, at det ikke var nu, jeg skulle blive morder.
Til gengæld fik jeg duer på hjernen.
Duearter
Brevduer: Tidligere tiders kommunikationsmiddel
Byduer er irriterende
Fredsduer: Symbol
Skovduer aka ringduer er flotte og velsmagende
Turtelduer holder sig for sig selv
Tyrkerduer er kedelige
I 1967 tog min mormor mig med i biografen og se Erik Ballings film "Jeg er sgu min egen". Siden har en af min yndlingssange været "Duerne flyver" (Klaus Rifbjerg/Bent Fabricius-Bjerre) sunget af Cæsar:
Dueurt
Min mormor var også en dygtig lærermester ud i botanik, og et eller andet sted har jeg et herbarium. Måske er der en
dueurt. Indtil jeg finder det frem, eller indtil jeg finder den plante i naturen, har jeg lånt dette billede.
1. Moses bog
Noa sendte en ravn ud,
da det var holdt op med at regne i de 40 døgn.
Senere sendte han en due ud.
Min ældste søn hedder Jonas.
Jonas betyder "due". Det er afledet af det hebraiske ord for due, yonah.
Til slut vil jeg genfortælle en historie fra Bear Heart: Vinden er min moder, som jeg er i gang med at læse:
Hvorfor duen har en sørgelig sang
En lille forældreløs due havde sin barndom hos sin bedstemor, og de elskede hinanden højt. Den lille due voksede sig større, løsrev sig mere og mere fra bedstemoren og kom på et tidspunkt i kløerne på nogle hasardspillere. Den lille due - der nu var voksen - kunne ikke lade være med at spille med og blev til tider borte fra hjemmet i flere dage i træk.
En dag blev den lille dues bedstemor alvorligt syg, mens han var på en af disse længerevarende hasardspilleture, og da han fik beskeden fra en budbringer om den syge bedstemor, tog han alligevel lige et spil til, et spil til, et spil til .... og et spil til i stedet for at tage hjem.
Der gik indtil flere dage, og den lille due blev opsøgt af endnu en budbringer. Nu var beskeden, at bedstemoren lå for døden. På det tidspunkt gik spillet over forventning, og han fik den ene gevinst efter den anden. Han kunne simpelt hen ikke holde op med at spille.
Men så pludselig tabte han alt! - også de venner, som han troede, han havde. Den lille due følte sig meget ensom og fortabt, og endeligt begyndte han at tænke på sin gamle bedstemor, og hvor meget han elskede hende. Han huskede nu, at bedstemoren var syg, og ærgrede sig over, at han ikke var hos hende, for han mindedes alle de gange, hvor hun havde været der for ham og taget sig kærligt af ham, når han havde været syg.
Den lille due fløj straks afsted, men da han kom hjem, var bedstemoren død, og da besluttede han, at hans sang fremover skulle være sørgelig i sorg over sin bedstemor.
