Os, der var kollegaer på det tidligere Mediemuseum, havde aftalt at mødes for at besigtige "vores" lokaler, som Kunstmuseum BRANDTS havde overtaget og indrettet til den permanente udstilling.
Vi skulle lige begynde med at sige goddag til hinanden over en kop kaffe i den nyindrettede cafe. Vi bestilte alle en eller variant af en kaffeart, latte, cappucino og sort - eller rettere vi troede vi gjorde det. Vi fik en variant af noget, der kunne kaldes varmt opvaskevand. Ved reklamation, som godt nok resulterede i et par ekstra skud espresso i koppen, blev vi mødt med: "Det var da mærkeligt; det har vi da aldrig hørt før". Sikke pæne gæster! Men hvis den kaffe, vi fik, var standarden, så er jeg sikker på at kaffesalget bliver en fiasko.
Vi er stolte
af at kunne præsentere et nyt kunstværk skabt til Malersalen på BRANDTS af den
danske kunstner Adam Jeppesen. På mere end 150 m2 åbner der sig et landskab af
sammenstyrtede former sig for vores øjne. Hvad der ligner mægtige borge og
slotte i sand ligger nu halvvejs i ruiner spredt rundt over gulvet. Men
skønheden har de stadig i behold.
Jeg kunne meget godt lide "sandkassen", men ... mægtige borge og slotte? Jeg vil kalde det sandkager! Der er en tendens til, at alt skal lyde af lidt mere, og så kalder man ikke bare en spade for en spade.
På 3. sal, hvor vi havde til huse, var der naturligvis sat skillevægge op, så arkiverede værker og den permanente udstilling kunne komme til sin ret. Desværre så det ud, som væggene kunne vælte hvert øjeblik, det skulle være.
Gulvet så ud, som vi lige havde forladt stedet. Der var rustikke malerklatter på trægulvet, og betongulv var stadig kedeligfarvet lysegråt. Jeg synes ikke det betød noget i medieudstillingen, hvor lyset var lunt, og der var arbejdende værksteder. I en kunstudstilling, hvor lyset er hvidt og skarpt, får det lokalerne til at fremstå meget lusede og billige. Det matcher ikke til udstillingsgenstandene. Lyssætningen var heller ikke optimal. Der var alt for meget genskin.
Jeg kan ligeså godt blive i brokkeriet: Videoskærme med klog snak og betragtninger, hører ikke hjemme i en udstilling som denne. Det er forstyrrende og hjælper ikke til fordybelsen. Der burde være plads til, at denne "moderne" side kan sættes op i et tilstødende lokale.
Jeg rundede udstillingen af hollandske fotograf Anton Corbijn med billeder af mange ikoniske musiknavne som fx Nirvana, Nick Cave, Rolling Stones, U2, R.E.M., David Bowie. Jeg havde været med til åbningen med selveste fotografen og den hollandske ambassadør, og udstillingen kunne nemt tåle at blive set igen.
Der var en udstilling med tegninger af en berømt italiensk tegneserietegner, Hugo Pratt. Ups, han var lige smuttet uden om min opmærksomhed med Corto Maltese. Måske kan jeg forstå, at nogle bliver indfanget i universet; det var en meget lækker streg.
